Mindeord om Per Hilbert
Skovdyrkerne har mistet en af de store kæmper. Tidligere skovrider, sekretariatsleder og redaktør, Per Hilbert er død.
Skovdyrkerne har mistet en af de store kæmper. Tidligere skovrider, sekretariatsleder og redaktør, Per Hilbert er død.
Han blev 77 år.
Per Hilbert blev især kendt og respekteret for sin indsats som den første skovrider i Skovdyrkerforeningen Vestjylland. Med sin store arbejdsomhed, sit lune humør og sin ydmyge facon blev han hurtigt respekteret i Vestjylland.
Han arbejdede målrettet og rådgav om skovdyrkning på et højt fagligt niveau. Han var arkitekten bag store skovrejsningsprojekter i 1990’erne. Skove som i dag står som smukke, varierede og gennemtænkte.
Sekretariatschef og redaktør
Efter næsten 10 år i Vestjylland valgte Per Hilbert at prøve kræfter i udlandet. Han rejste til Nepal for at arbejde med et Danida-finansieret skovprojekt i tre år.
Projektet arbejdede blandt andet med udpegning af de bedste provenienser af lokale træarter og indsamling af frø.
Efter sit ophold i udlandet vendte han tilbage til Danmark og blev sekretariatschef hos Skovdyrkernes sekretariat i København. Den stilling havde han i 12 år.
Det var i den tid, at Per Hilbert tog initiativ til at samle Skovdyrkernes kommunikation i det fælles medlemsblad Skovdyrkeren.
Medlemsbladet Skovdyrkeren betød meget for Per Hilbert. Efter årene som sekretariatschef blev Per Hilbert redaktør af Skovdyrkeren. Den stilling havde han frem til sin pension i 2018.
Per Hilbert nød at skrive og var meget produktiv. Han var blandt andet medforfatter på bogen Klimaskoven.
I Skovdyrker-regi satte mange medlemmer pris på de velskrevne artikler. Per Hilbert skrev med faglighed og finurlighed – og han krydrede gerne sine tekster med skovpolitisk kant.
Vellidt, dygtig og arbejdsom
Venner og kolleger beskriver Per Hilbert som utrolig vellidt både som ven og kollega. Han var fagligt dygtig og vældig arbejdsom. Når Per havde sat sig noget for, blev han ved, indtil han nåede i mål.
De senere år måtte Per desværre kæmpe med sygdommen ALS, som gradvist stjal hans førlighed.
Men livsgejsten var intakt helt til det sidste – og meget sigende for sit liv, var han sammen med gode venner fra sine skovdyrker-år i weekenden op til sin død.
Ved den lejlighed var han en tur i sin egen skov, hvor han fortalte om planer og projekter for den skov, han selv havde rejst.
Det blev Per Hilberts sidste tur i skoven. Mandag aften efter weekenden døde Per Hilbert.
Sådan husker venner og kolleger Per Hilbert
– Per var en god ven. Han var hjælpsom og var der altid for en. Han vil blive meget savnet.
– Stor faglig kapacitet. Meget vidende, men altid ydmyg. Han sagde altid sin mening, når han havde tænkt sig om.
– Arbejdsom og flittig. Gennemførte de projekter, han havde sat sig for.
– Per var lun, venlig og humoristisk. En humor, som til tider kunne være kulsort.
Interesserede kan læse mere om Per Hilberts liv og virke i portrættet, som blev bragt i Skovdyrkeren nummer 83, september 2022.
Æret være Per Hilberts minde.
