Sagen om, at danske regler spænder ben for brugen af træ og den grønne omstilling i byggeriet, bliver nu løftet op på ministerniveau.

Det står klart efter, at Radikale Venstre går ind i sagen.

Partiet oplyser til Skovdyrkerne, at boligordfører Lotte Rod vil stille spørgsmål til den ansvarlige minister.

Det er social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Radikale Venstre oplyser, at man vil bede ministeren redegøre for, hvordan vi kan undgå, at de uhensigtsmæssige miljøvaredeklarationer på byggematerialer blokerer for brugen af træ og træprodukter i byggeriet, sådan som Skovdyrkernes medlemsmagasin har beskrevet det.

Radikale Venstre går ind i sagen om misvisende miljøvaredeklarationer på byggematerialer. Det er en udfordring, som ifølge fagfolk spænder ben for brugen af træ i byggeriet.

Spænder ben for træbyggeri

Skovdyrkeren har afdækket sagen i februar-udgaven i år.

Her påpeger branchefolk, at miljøvaredeklarationer på byggematerialer er misvisende. Deklarationerne får tunge byggematerialer som for eksempel tegl og stål til at fremstå mere CO2-venlige end træ og biogene byggematerialer.

Nogle bygherrer har endda måttet udskifte træmaterialer med tegl, stål og andre klimatunge byggematerialer for at overholde gældende krav til CO2-udledning.

Arkitekt og ekspert i bæredygtighed, Kasper Benjamin Bjørkskov, efterlyser ændret lovgivning.

– Lige nu fortsætter hovedparten med at bygge, som man altid har gjort. Det er et kæmpe problem for branchen – og i sær- deleshed for klimaet, siger Kasper Benjamin Bjørkskov.

Skovdyrkeren følger sagen.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #95

Læs andre artikler inden for Skovpolitik