Landmand flytter fokus til skov og natur
Planteavler Allan Sørensen har rejst skov på landbrugsjord fire gange i løbet af de seneste 20 år. Pensionen nærmer sig, og nu er strategien at opdele ejendommen i en skov- og naturejendom og en landbrugsejendom.
Hov, se der. Kan du se den, udbryder Allan Sørensen og peger ud over sin forårsgrønne rugmark.
100 meter over marken svæver en stor rovfugl.
Det er den røde glente. Den holder til herude, og vi ser den tit, siger han. Han bliver stående et øjeblik og iagttager fuglen, som svæver over marken.
Der er så meget natur herude, og vi nyder at gå her. I vinterhalvåret går vi ofte ture herude flere gange om ugen, fortæller Allan Sørensen.
Fire gange skovrejsning
Allan Sørensen er landmand. Sådan rigtig. 160 hektar planteavl på god østjysk jord.
Maskinparken fejler ikke noget, og der er lagt masser af kræfter i både stalde, marker og maskiner i de 40 år, han og konen Karin har drevet ejendommen Over Randrup, Spentrup ved Randers. Men i løbet af årene har skov og natur gradvist stjålet mere opmærksomhed. Interessen er kommet snigende lidt efter
lidt.
Efterhånden som vi har rejst mere og mere skov, så har jeg også fået mere interesse i det. Vores børn har også stor interesse i skov og natur, og det har også hjulpet på min motivation til at plante mere, fortæller Allan Sørensen. Faktisk har han – når året er omme, rejst skov på landbrugsjord hele fire gange siden 2002.
I begyndelsen var det mest mindre kiler og ukurante stykker, som vi valgte at
tilplante. Men de seneste skovrejsninger har vi tilplantet reel markjord, siger han.
Høj variation i skoven
Han går ned igennem et sprøjtespor i en af markerne og videre ud til en af de første skovrejsninger, der blev etableret. Med flere skovrejsninger – og en ældre oprindelige skovdel, er der høj variation i skoven. Det er et kludetæppe af både løv og nål i forskellige aldre.
Vi nyder at have variation. Når arealerne er forholdsvis små, så bliver det en form for mosaikskov, hvor der er mange afdelinger med forskellige arter. Det nyder vi, siger Allan Sørensen.
Skovfoged Søren Ladefoged er også med i skoven. Han har været fast tilknyttet på Over Randrup igennem mange år. De to gør holdt ved en egebevoksning fra 2002. Egene er kommet godt, og der er mange rette og sunde individer i bevoksningen.
Her har vi lige tyndet egene. Vi har også udvalgt de kommende hovedtræer. Det er lidt sent. Det vil vi normalt allerede gøre, når træerne er omkring 10 centimeter tykke, forklarer Søren Ladefoged.
Fremover vil jeg anbefale, at vi tynder egene hvert femte til sjette år. Eg skal man arbejde lidt forsigtig med, så man ikke stresser dem. Det bedste er at tynde forholdsvist ofte med mindre indgreb. Sådan reagerer træerne bedst på indgrebene, siger han. Han anbefaler også, at træerne bliver stammet op.
Opstamning skal vi ideelt set gøre nu
– normalt op i seks meters høje. Det skyldes helt lavpraktisk, at det er så langt, som vi kan nå med stangsaven. Men det resulterer også i, at der kan blive to kævlesektioner på hver tre meters længde, når
træet skal skoves, siger Søren Ladefoged.
Egebevoksningen er fra 2002. Hovedtræerne er udvalgt, og den er tyndet for nyligt
Mere fokus på nål
I de første skovrejsninger tilbage i begyndelsen af 00’erne blev der primært plantet løvtræ – ikke mindst fordi, at tilskuddet til løv har været markant højere. Som årene er gået, peger pilen nu mere på nål på Over Randrup.
Jeg er begyndt at tænke mere økonomi ind i vores skov. Nu planter vi betydeligt mere nål. Nål vokser hurtigere end løv, og der er kortere omdriftsalder. Samtidig sluger nåletræer også mere CO2
end løvtræer, siger Allan Sørensen. Faktisk er der planlagt endnu en skovrejsning på Over Randrup. Her kommer der også til at være meget nål.
I den nye skovrejsning tilplanter vi et areal på godt ti hektar. Her kommer vi også til at plante flest nåletræarter. Vi planter blandt andet lærk, douglas, sitka og rødgran, siger skovfoged Søren Ladefoged.
Skoven dyrkes forstligt
Undervejs falder samtalen på forstligt dyrket skov. De to stopper op ved en bøgebevoksning fra 2014. Her plantede vi 4000 planter pr. hektar. Det svarer til en planteafstand på cirka 1,5 meter gange 1,5 meter. Efter 110 år, vil vi have tyndet dem ud på 12 gange 12 meter. Det svarer til 70 til 100 træer pr. hektar, fortæller Søren Ladefoged.
Første tynding udfører vi, når træerne er omkring 10-12 meter. Specielt for bøg gælder det, at de gerne må stå tæt i de unge år og klemme hinanden lidt. Det bevirker at de får en fin naturlig oprensning. På den måde får vi rette bøge med god bulhøjde, fortæller Søren Ladefoged. Ejer Allan Sørensen er ikke et sekund i
tvivl om, at han vil dyrke skoven forstligt.
Vi vil nyde skoven og naturen herude. Men vi vil også dyrke skoven og producere træ i bedst mulig kvalitet, siger han.
Skovbrug er jo langsigtet. Du kan sige, at jeg planter og plejer til dem, der kommer efter mig – og jeg høster fra dem, der gik foran mig. Derfor vil jeg selvfølgelig også gøre mig umage, så jeg efterlader en god skov med godt potentiale for hugst af råtræ, siger han.
Mulig biodiversitet
Selvom skoven drives forstligt, så betyder natur og biodiversitet også meget for ejer Allan Sørensen og hans kone Karin. På vejen videre igennem skoven kommer de igennem den oprindelige skovbevoksning, som er fra før Allan og Karins tid på Over Randrup. Her står der blandt andet store gamle krogede ege. Nu overvejer Allan Sørensen at gå med i den nye ordning for biodiversitetsskov.
Kravet er, at man finder og markerer minimum 12 store hjemmehørende træer pr. hektar. De træer forpligter man sig til at lade være med at fælde. Det udløser et engangsbeløb i kompensation, siger skovfoged Søren Ladefoged.
Det kunne være en god mulighed for os. Det vil ikke hæmme vores mulighed for at dyrke skoven forstligt – og samtidig ville vi alligevel ikke fælde store markante træer, lyder det fra Allan Sørensen.
Ejendommen deles op
På vejen tilbage falder samtalen på fremtidsplanerne med Over Randrup. Allan Sørensen har rundet 65 år – og selvom han stadig nyder landmandslivet, så kommer der uvilkårligt en slutdato på et tidspunkt.
For noget tid siden havde Allan, Karin og deres fire børn en snak om, hvad der
skal ske.
Vi talte med vores børn om, hvad de kunne tænke sig. De bor alle her i området, men de er faktisk mest interesserede i ejendommens jagt og naturværdier. Det grublede Allan og Karin lidt over i
nogle måneder.
Nu er vi nået frem til, at vi vil dele ejendommen op. Altså sådan, at den kommer til at bestå af en skovejendom og en landbrugsejendom. Ideen er, at familien beholder den del, der bliver en selvstændig skovejendom, siger Allan Sørensen.
Han fortsætter: Det vil glæde Karin og jeg, at vi kan give skovejendommen videre til vores børn
– og hvem ved om de giver den videre til deres børn. Selve landbrugsdelen vil vi så sælge fra på et eller andet tidspunkt. Udover fire børn, har Allan og Karin også seks børnebørn.
