Nye medarbejdere
Både Bjarke og Jesper kommer til at referere til faglig leder, skovfoged Rasmus Larsen.
Bjarke Søbjerg Thomsen
Bjarke Søbjerg Thomsen er ansat, og allerede i fuld sving, som Skovrejsnings- Landskabskonsulent. Bjarke får ansvaret for salg og gennemførelse af alle skovrejsninger i vores geografi samt løsning og salg af øvrige opgaver i det åbne land. Bjarke er 27 år og bor pt. i Allerød, men har intentioner om at flytte tættere på vores kontor i Sorø. Bjarke er uddannet Skov- og landskabsingeniør fra Skovskolen i Nødebo sommeren 2017 og har senest været ansat som kundekonsulent hos GeoTeam A/S.
Jesper Foged Andersen
Jesper Foged Andersen er også godt i gang og ansat som skovfogedassistent. Jesper er 31 år og bor pt. i Vojens, men flytter nu til Falster, hvor han er født og opvokset, sammen med sin kæreste. Jesper er kandidat i skovbrugsvidenskab, cand.silv. (forstkandidat), fra Københavns Universitet – Landbohøjskolen i 2018. Han har senest været ansat som forstfuldmægtig ved Landbrugsstyrelsen.
Velkommen til jer begge.