Skovbrynet
Er som facaden på et hus. Ansigtet ud ad til, men frem for alt den klimaskærm, der skal sørge for et godt indeklima. Skærmen, skovbrynet, må gerne se godt ud, samtidig med at skovklimaet, der skal skabe gunstige vilkår for produktionsbevoksningerne, sikres bedst muligt.
Skovbrynene mod nord og vest har stor betydning som værn mod stormfald i skoven, men alle skovbryn, som er overgangszoner til det åbne land, tjener også mange andre formål. De beskytter mod træk, buskene skaber bundlæ og hæmmer græsser som bølget bunke, brynet rummer desuden mange nicher, skjul og levesteder og med det større lysindfald end i almindelige bevoksninger, glæder det både for flora og fauna.
Når man etablerer et skovbryn, kan man med fordel have følgende i tankerne:
- Det skal holde vinden ude, og lukke solen ind og skabe vinterdækning for vildtet. Dette kan sikres ved spredt indplantning af stedsegrønne buske og træer. Nåletræerne giver kontrast til de os med at dokumentere det, som vi allerede godt vidste; nemlig at byggebranchen kan spille en meget betydelig rolle i forhold til den nationale og globale målsætning om at minimere CO2-udledningen.
– Alene ved at flytte fokus over på fremstilling af byggematerialer frem for driftsenergi og træffe bevidste design- og materialevalg, kan vi reducere CO2-udslippet betragteligt, siger Lauritz Rasmussen. Potentiel øjenåbner. Han forklarer, at analysen tager udnøgne løvtræer om vinteren og er opholdssted og bolig for mange småfugle. - Brynet skal være med til at skabe perspektiv i landskabet. Det gøres enkelt med et bugtet forløb, varierende brede og punktvise fremspring med fremhævning af særligt farvestrålende eller bærbærende buske. Frem for slavisk følge ofte helt lige ejendomsskel. Deciderede åbninger i brynet kan overvejes også af hensyn til vildtets passage.
- Brug rigeligt med hjemmehørende arter, ikke mindst af buskene, mange insekter og dyr er særligt knyttet til de arter, der har været i landet rigtig længe.
- Lystræer er med til at sikre, at solen lukkes ind og bør derfor danne skelettet i det gode skovbryn. Skovbrynet behøver ikke være ensaldrende og kan med fordel `opbygges´ med varierende kombinationer af træ- og buskarter, når der er tale om længere strækninger.
- Træer, der bliver knap så høje, er gode at placere spredt i skovbrynet. En del af de vilde frugttræer er værd at overveje i den forbindelse.
Vedligeholdelse af skovbryn Det er en fejl at tro, at man ikke skal pleje sine skovbryn. Et skovbryn skal tyndes som en hver anden bevoksning. Særligt skal man sikre lys til busklaget. Det betyder en kraftig tyndig i overetagen – træerne. Buskene kan med fordel skæres helt eller delvist ned med jævne mellemrum. Ellers bliver også de åbne i bunden og skaber hverken læ eller ly.
Lad nogle få af de træer, der danner taget i skovbrynet, få lov til at udvikle store, sunde kroner. Bevar også nogen af de træer, der har lavtsiddende grene, bestandstræer med særlig skønhedsværdi, og arter med bær, frugter, smuk blomstring og flotte efterårsfarver.
Lad enkelte nåletræer stå tilbage i holme og hold dem grønne til jorden. Foryng skovbrynet i små etaper og gerne mindre områder forskudt for hinanden, så der bliver aldersvariation i det. Af og til kan det være nødvendigt med en ny underplantning, men i øvrigt kan man sagtens tillade små huller i skovbrynet.
Det øger blot variationen og biodiversiteten.
Lav punktvis en knopskydning på skovbrynet og gerne med noget der `larmer´. Her er valgt det hvide. Den blomstrende tjørn og dunbirken, der holder stammen hvid til jorden, også når den bliver ældre.
Mange buske og også træer har smukke efterårsfarver, som kan give skovens facade en egen skønhed inden bladene falder. Er der også frugttræer og bærbuske imellem, er der vinterføde her til mange dyr og fugle.
Masser af blomstrende træer og buske er en gevinst for skovbrynet. De tre hvide forårsbebudere mirabel, slåen og tjørn kan med fordel anvendes på alle jorder. De springer i øvrigt ud i alfabetisk rækkefølge.
