Kan man sætte naturværdien i skoven på formel?
Ja det kan man godt, hvis man tør.
Med et simpelt scoringsskema som det her viste, kan man med et enkelt tal, en kort instruktion og helt uden brug af specialister danne sig et billede af, hvordan naturværdierne har det og har udviklet sig i ens egen skov. Samtidig vil en scoring af dem kunne give en inspiration til hvad, der kan gøres for at øge værdien, og ikke mindst, hvad man måske bør undlade at gøre, hvis den skal bevares. Scoringen foretages på afdelingsniveau. Mindre skove op til ca. 5 hektar, hvor bevoksningsstrukturen er mere flydende, kan vurderes samlet.
| Generelle karakterer | |
| Løvtræer 25 cm i diameter forekommer | X |
| Løvtræer 25 cm i diameter dominerer | |
| Hjemmehørende træarter 25 cm forekommer | |
| Hjemmehørende træarter dominerer | X |
| To eller flere forskellige hjemmehørende træarter 25 cm i diameter forekommer | X |
| To eller flere dominerende hovedtræarter | |
| Bryn mod eng / hede / mose / overdrev / sø / vandløb | X |
| Bevoksningsstruktur | |
| Diameter under 20 cm, mellem 20 og 30 cm og over 30 cm forekommer alle | |
| Nogle træer 10 cm i diameter er betydelig større / ældre end andre | |
| Flere etager af træer 10 cm i diameter | |
| Trævækst 10 cm i diameter | X |
| Veludviklet busklag | X |
| Lysåben eller større huller i kronetaget | X |
| Levende træer | |
| Enkelte løvtræer 80 cm i diameter | |
| En del løvtræer 80 cm i diameter | |
| Mange løvtræer 80 cm i diameter | |
| Enkelte aspe / birk / elm / kirsebær / lind / skovfyr / ær 50 cm i diameter | |
| En del asp / birk / elm / kirsebær / lind / skovfyr / ær 50 cm i diameter | |
| Mange aspe / birk / elm / kirsebær / lind / skovfyr / ær 50 cm i diameter | |
| Enkelte nåletræer 70 cm i diameter | |
| En del nåletræer 70 cm i diameter | |
| Mange nåletræer 70 cm i diameter | |
| Enkelte aspe / avnbøg / elm / hæg / lind / navr / pil / spidsløn / tjørn / æble / 10 cm i diameter | |
| En del aspe / avnbøg / elm / hæg / lind / navr / pil / spidsløn / tjørn / æble / 10 cm i diameter | X |
| Træer med redehuller / hulheder / eller store fuglereder | |
| Enkelte enebær / humle / kristtorn / ribs / solbær / taks / vedbend | |
| En del hassel / tjørn | X |
| Enkelte bredkronede solitærtræer 40 cm i diameter og med lavt ansatte grene | |
| Epifytter og bundvegetation | |
| En del busk- og bladlav / mos på stammer / sten | |
| Betydeligt dække af busk- og bladlav / mos på stammer (mindst 1 m op ad stammen) / sten | |
| Bundvegetation med betydelig andel af bredbladede urter / bregner (50%) | |
| Artsrig / varieret bundvegetation | |
| Lysåbent delområde med græs / urtevegetation |
Med naturværdibrillerne på er det naturligvis bedst at opnå flest mulige point. Et højt tal er synonymt med en stor biodiversitet. Udgangspunktet for en første bedømmelse kan man naturligvis ikke gøre noget ved. Kun konstatere at sådan står det åbenbart til. Så beslutter man sig for, hvad der skal gøres og ikke gøres. Og så er det, det for alvor bliver spændende at følge udviklingen ved regelmæssige scoringer fx hver femte år.
Insekter er en stor faunagruppe, som betyder rigtig meget for naturen. De sørger i betydeligt omfang for bestøvning og er vigtig fødekilde for mange andre dyr, fugle og fisk. En rig forekomst af insekter er grundlag og indikator for stor mangfoldighed. Variationen i arter siger noget om biotopens tilstand og kompleksitet. Hovedreglen er jo flere både målt på antal og arter jo bedre. Her to kejserkåber i parring. Kejserkåben, er knyttet til blomsterige skovbryn, skovveje og små lysninger. Det gælder også mange andre af skovens sommerfugle. Få m2 er ofte nok. Det kan fx klares med en udposning af vejrabatten hist og her.
Et tomt skema til vurdering af naturværdier kan hentes her.
Skab de rette betingelser for vildtet, så vil det gerne være i skoven. Fugtige arealer er ét blandt scoreskemaets 65 elementer til fremme af biodiversiteten. Skal kronhjorten kunne lave sig en god søleplads, skal der være højtstående vand i skovbunden og fred og ro i bevoksningen.
Man kan sagtes producere flis og gavntræ i skoven samtidig med at naturværdierne plejes og udvikles. Husk det og snak med skovfogeden om det, ved den regelmæssige gennemgang af skoven. For større skove er det enkelt at indarbejde i den traditionelle 10 årige driftsplan, hvis det ikke allerede er tilfældet.
Fugle har nemt ved at flytte sig. Skaber man en attraktiv biotop med gode rede muligheder og rigelige fødekilder, fx i form af bær, frø eller insekter, vil man relativt hurtig kunne se effekten heraf. Hulrugende fugle kan hjælpes ved opsætning af redekasser og efterladte stående døde træer.
