Fra frø til møbel – Danish Design
Der kan gå mere end 100 år fra bøgens bog spirer i skovbunden til man kan sætte sig i fx en Wegner model Ch24 også kaldet Y-stolen fra 1949.
En del af bøgekævlerne fra den store skovning på Lundsgaard (se de to fore–gående artikler i Skovdyrkeren) blev op–skåret og forarbejdet i forskellig grad på Davinde Savværk. Herfra er emner og halvfabrikata blevet leveret til bl.a. dan–ske møbelfabrikker, hvor det hele så er blevet til danske møbelklassikere.
Kaj Bojesen er i særdeleshed kendt for sin abe, som findes i rigtig mange hjem ikke bare i Danmark. Mange andre dyr og andet kunsthåndværk er det i tidens løb blevet til. Fine stykker der er blevet til samlerobjekter.
I forrige århundrede blev der designet, arkitekttegnet, mange moderne dan–ske møbler. De blev fremstillet typisk på to måder. Enten som det der benævnes snedkermestermøbler eller som industri–møbler. De første er, som navnet anty–der, unikke og blev fremstillet af en min–dre kreds af medlemmer af Københavns Snedkerlaugs Møbelsnedkerafdeling. De var dyre og med ofte komplicerede samlinger, og hvis overhovedet der blev brugt skruer, var disse som regel skjul–te. Kostbare, og for de få, var møblerne naturligvis. I perioden 1927 – 1966 kun–ne de ses på laugets møbeludstillinger. Blandt designerne finder man navne som Wegner, Finn Juhl, Børge Mogensen, Piet Hein, Arne Jacobsen m.fl.
Blandt de førende danske møbelfabrikker, der fik deres gennembrud i 50’erne kan nævnes Fritz Hansen, Søborg møbelfabrik, Fredericia Stolefabrik, Carl Hansen og Søn m.fl. Ovenfor ses facaden på Fritz Hansens udstillingslokaler i Store Valkendorfsgade, København. Selve produktionen af møbler foregår i dag hovedsageligt i Polen og kun i mindre omfang på virksomheden i Allerød, hvor det hele begyndte.
Fælles for mange af arkitekterne var, at de også tegnede til møbelindustrien, der typisk fremstillede enkelte udvalgte møb–ler i serier og med et design, der i produk–tionen lettere lod sig producere industri–elt. ”Samlesæt”, blev en mulighed, en lidt hyppigere brug af skruer også, noget der gjorde det lettere at pakke og forsende møblerne. Følgelig blev de også betyde–ligt billigere og dermed tilgængelige for et langt bredere publikum og åbnede for eksport af Danish Design.
I processen med at få placeret kvali–tetsmøbler i danske hjem spillede FDB en afgørende rolle. Det begyndte i 1942, da Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger oprettede et møbelkon–tor, med den dengang 28-årige arkitekt Børge Mogensen som leder. Han lagde vægt på, at møblerne, der blev tegnet til FDB, skulle have en meget høj brugsvær–di. En stol skulle frem for alt være god at sidde i og dernæst en ”stilfærdig æste–tisk nydelse”- ikke bare flot. Det kommer–cielle gennembrud for danske arkitektteg–nede møbler, der kunne betales, evt. på en afdragsordning, kom i 50’erne. I det årti udvikledes eksporten særligt til USA i hastigt tempo, og møbelfabrikkerne be–gyndte også at samarbejde med mindre kendte designere.
Mange af møbelarkitekterne lavede andet end stole og borde fx tæpper, lam–per og kunsthåndværk, som var med til at styrke brandet Danish Design internatio–nalt. Bedst kendt blandt den tids kunst–håndværkere er nok Kaj Bojesen, der på møbelfronten kun lavede en serie børne–havemøbler.