Løvtræerne har smidt de sidste blade og lærken har tabt sine nåle. Og dog – nåletræerne lyser grønt op, særligt hvor de er indblandet i løvtræbevoksninger. De unge bøge- og egetræer beholder deres nu brune blade, til de om foråret erstattes af en ny generation. Livløs er skoven bestemt heller ikke, selv om nogle dyr er gået i dvale, og de fleste insekter er gået i `overvintringsmode´. Først på vinteren dukker en masse trækfugle nordfra op på deres vej sydover og en del vælger at bliver her.

Mange træers bark ændrer sig over tid, det gælder bandt løvtræerne fx for eg, ask og som på billederne ær. Den glatte bark er karakteristisk for de yngre træer(tv), hvorimod ældre træer udvikler en mere skællet bark(th).

Det er om vinteren, man skal øve sig i at kende forskel på særligt løvtræerne. Uden blade er det knopper og bark der skal fokuseres på. Knopperne er den enkleste og mest entydige måde at artsbestemme efter. Barken er lidt vanskeligere, den ændrer for manges vedkommende struktur med alderen. Er skovbunden snefri, og det er den jo efterhånden for det meste, er det et godt tip at søge hjælp blandt de nedfaldne blade til støtte for artsbestemmelsen.

Bestemmelsesnøgle til løvfældende træer og buske baseret på deres knopper i vintertilstand. Start i øverste venstre hjørne

I det hele taget er det nu man i langt højere grad skal se ned, når man går tur i skoven. Er man rigtig heldig kan man finde en kastestang, men regn ikke med det. Derimod kan man i lidt ældre og gamle nåletræsbevoksningerne finde masser af nedfaldne kogler, mange af dem er på forskellig vis blevet behandlet af dyr og fugle i deres jagt på de næringsrige frø. Ædelgranarterne taber ikke koglerne, men kun kogleskellene så frøene kan frigives og spredes. Tilbage er så de velkendte koglestabbe, som er deklasserende for fx nobilisgrøntet. Kig på de lavt hængende grene og se hvor mange knopper der er bidt af bl.a. råvildt og harer. Længere nede på særligt unge bøge skal man holde øje med mussegnav, som kan hærge voldsomt i kulturerne. Når man alligevel har snuden i jorden, er det nu man kan lege ”gæt en lort”.

Rødgrankogler bearbejdet af mus, egern og korsnæb (J.E.V. Boas. Dansk forstzoologi, 1923). Bjergfyrkogle begnavet af rødmus. I modsætning til de fleste af dens artsfæller klatrer den gerne (J.E.V. Boas. Dansk forstzoologi 1923).

Nysne skaber et fantastisk lys i skoven og en fornemmelse af uberørthed, hvis man er tidligt nok ude. Sneen åbner for spædende fortællinger, man selv kan digte videre på, mens man studerer fugle og pattedyrs spor i den.

Søg evt. inspiration her, eller invester i Bogen Dyrespor fra pattedyr og fugle (GAD) eller begynd bare i det små med illustrationerne til denne artikel.

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren Øerne #79

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning