Spørger man direktør Lars Muldbak om situationen på flismarkedet, har priserne været gode i forrige sæson, og selvom det er for tidligt at melde noget ud, ser det dog ud til at der begynder at være opbrud i markedet.

– Markedet har de senere år været mere uroligt end vi har været vandt til tid- ligere. Vi forventer at blive udfordret på priserne i forbindelse med de kommende forhandlinger. Uden at jeg vil lægge hovedet på blokken, tror jeg, at vi til den kommende sæson får forhandlet nogle fornuftige priser på plads.

Derimod kan vejrguderne også fremadrettet besværliggøre arbejdet med at bringe flisen til varmeværkerne grundet de store mængder regn.

– At finde flis, som ikke var påvirket af vandmængderne, har til tider været en udfordring i den forrige sæson. Nogle steder bliver vi nødt til at lade flisen ligge til senere på året. Det har ganske enkelt været svært at komme til meget af flisen i forrige sæson. De våde vintre ser ud til at blive normen fremover og det betyder, at vi skal tænke anderledes og planlægge anderledes.

Flisproduktionen gør tyndings-operationerne rentable. Med flisproduktion udnytter man skovens restprodukter – uanset træart, dimension og kvalitet.

Våd vådere vådest

Vi skal vænne os til en ny virkelighed med voldsomme vandmængder i vinterhalvåret. 2024 har i hvert fald budt på rigeligt med vand fra oven.

Den vådeste april ligger tilbage i 1936, hvor der faldt 98 mm nedbør, men det kunne tyde på, at rekorden bliver slået i år. Det vådeste aprildøgn blev registreret i begyndelsen af måneden, og flere steder er der allerede faldet over 50 mm regn.

– Vi skal tænke mere strategisk, når vi i fremtiden lægger flisen til afhent- ning. Kan vi lægge flisen ved bilfast vej, så vi ikke skal ind på våde skovveje, når den skal køres på Værk? Kan vi sam-men med skovejeren lægge flisen højere i terrænet, måske væk fra skoven? Samtidig må vi spørge os selv, om der er andre tiltag, vi kan foretage, så vi kan undgå at køre de våde skovveje op og endda risikere at sidde fast derude. Muligheden for et centralt lager for flisen er selvfølgelig et bud. Men denne løsningen er forbundet med en merudgift, som jeg ikke tror, er i nogens interesse.

Flis er en god forretning for dig og din skov

  •  Flisproduktionen gør tyndings- operationerne rentable. Med flisproduktion udnytter man skovens restprodukter – uanset træart, dimension og kvalitet.
  • Med de nuværende høje priser energi er flisproduktion fra skoven en god forretning for skovejere.
  • Skovdyrkerne afsætter skovflis til en lang række varmeværker.
  • Værkerne prioriterer forsyningssikkerhed og et stabilt flow. Derfor handles hovedparten af flisen på store ét- eller flerårige kontrakter.

Kilde: Skovdyrkerne

Placér din flis rigtigt

Opfordringen fra Lars Muldbak er derfor klar. Skal du have udført arbejder i skoven i løbet af året, så gør dig allerede nu nogle grundige overvejelser, der letter arbejdsgangene på længere sig.

– Find nogle egnede steder på din ejendom, til placéring af råtræ eller flis. Gerne et sted med god fast bund med plads omkring. Gerne placeret højt i terrænet og væk fra eventuelle åer eller lignende vandløb. Har du mulighed for at afsætte pladsen tæt på bilfast vej, er det selvfølgelig det mest optimale. Har skoven en størrelse, hvor der er jævnlig aktivitet med råtræ og flis, bør du over- veje at få anlagt en fast aflægger plads, med en god fast bund.

– I det hele taget skal man tænke langsigtet og ud af boksen, for regn kommer der ikke mindre af.

Din flis støtter den grønne omstilling

  • I den offentlige debat er flisproduktion blevet et politisk ømtåleligt emne.
  • Men skovens produkter, herunder flisen, er faktisk med til at hjælpe den grønne omstilling på vej.
  • Den grundlæggende mekanisme for skovens bidrag i klimaspørgsmålet er fotosyntesen. I denne proces omdanner de grønne plantedele CO2 til energi og ilt – og indbygger derved kulstof i træfibrene. Træer kan ophobe store mængder kulstof.
  • I den modsatte proces frigives energi og CO2 under optagelse af ilt – uanset om det sker som fordøjelse, forbrænding eller forrådnelse. Dermed løser skoven en enormt kompliceret opgave – nemlig billig og effektiv lagring af solenergi i kæmpestor skala.
  • Skoven er ganske simpelt naturens eget batteri.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren Øerne #95

Læs andre artikler inden for Skovdyrkerne Øerne