Egeprocessionsspinderen er etableret flere steder i Danmark, og der må forventes yderligere fund og
spredning i de kommende år.
Arten er først og fremmest et sundheds- og driftsmæssigt problem dér, hvor mennesker eller dyr kan
komme i kontakt med larver, reder eller brandhår. Den er ikke i sig selv en grund til generelt at fravælge
eg som skovtræ.

Egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea) er en natsværmer, hvis larver lever på eg.
Alle larvestadier har lange, lyse hår og mørkt hoved. De yngste larver er rødligt farvede, mens ældre
larver er mørke med mørk rygstribe og lysere sidestriber. Larverne bevæger sig ofte i karakteristiske
rækker. De meget holdbare reder kan blive siddende længe efter, at larverne er væk, og kan fortsat
indeholde brandhår.


Forveksling: Egeprocessionsspinderen findes på eg. Strand-ringspinder, ringspindere og spindemøl
kan ligne, men findes på andre værter eller kendes på andre karakteristika. Ikke alt spind eller hårede
larver på eg er derfor egeprocessionsspinder. Ved mistanke bør arten identificeres, før der iværksættes
bekæmpelse.

Hvilke træer angribes og hvornår er et træ stort nok?

Egeprocessionsspinderen lever på eg. Den findes især på stilkeg (Quercus robur) og vintereg (Quercus
petraea) men andre europæiske egearter kan også være værter.

Der findes ingen bestemt minimumsstørrelse for, hvornår eg kan være vært for egeprocessionsspinderen. Almindelige skovplanter til kulturer vurderes normalt ikke at udgøre en risiko.
I dansk sammenhæng har risikoen for indslæbning især været knyttet til større importerede egetræer,
særligt klumpplanter. Vær derfor især opmærksom på nyplantede importerede egetræer i den første
vækstsæson. Kontrol fra april–maj og frem kan være relevant for at opdage eventuelle larver, inden de
udvikler brandhår og når at forpuppe sig.

Naturlige fjender

Egeprocessionsspinderen har naturlige fjender, som kan bidrage til at regulere bestanden:
• Fugle, fx mejser, der æder larverne.
• Flagermus, der fanger de voksne natsværmere.
• Insekter, fx biller, fluer og snyltehvepse, som kan være prædatorer eller parasitoider.
De naturlige fjender kan ikke forventes at forhindre større masseopformeringer, og det er endnu uvist, i
hvor høj grad Danmark har de samme naturlige fjender som fx Tyskland og Holland.

Sundhedsrisiko og bekæmpelse

Brandhårene kan give hud-, øjen- og luftvejsirritation ved kontakt eller indånding. Risikoen er størst,
når larverne har udviklet brandhår, men gamle reder kan også indeholde brandhår. Undgå derfor
kontakt med larver og reder.


Bekæmpelse er ikke nødvendig ved alle fund. Indsatsen bør målrettes forekomster, hvor mennesker
eller dyr kan komme i kontakt med larver eller reder, fx ved stier, boliger, rekreative områder og
arbejdspladser.
Tidspunkt og metode afhænger af larvernes udviklingsstadie, forekomstens omfang, lokalitet og
risikoen for kontakt. Bekæmpelse kan bl.a. ske ved professionel fjernelse eller opsugning af reder samt
andre relevante og godkendte metoder.
Det anbefales ikke at fjerne reder selv, da kontakt med larvernes brandhår kan udgøre en
sundhedsrisiko.

Litteratur og links til videre læsning


Københavns Universitet
https://videntjenesten.ku.dk/skov_og_natur/egeprocessionsspinder_skov/
Egeprocessionsspinderens udbredelse og biologi – Københavns Universitet
Overvågning og bekæmpelse af egeprocessionsspinder – Københavns Universitet

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV)
Information om egeprocessionsspinderen – SGAV – national overvågning opdateres løbende

Styrelsen for Patientsikkerhed
Egeprocessionsspinderen – symptomer og forholdsregler

Miljøstyrelsen
Myndighedernes roller vedrørende egeprocessionsspinderen

Foto: Getty Images