Generalforsamling 2026
Onsdag d. 28. oktober afholdt Skovdyrkerforeningen Syd generalforsamling
En aften med god mad, tidsaktuelle indlæg og afholdelse af årets ordinære generalforsamling løb af stablen onsdag 28/10-26 kl. 18-22.
Der var med ca. 110 deltagere et solidt fremmøde til arrangementet, og aftenen blev indledt med spisning hvorefter Rasmus Haun Hansen og Magnus Schelle fra Agrocura holdt oplæg om konsekvenserne af den grønne trepart, jordpriser og skovværdi, samt energipolitik, biomasse og råtræpriser.
Bestyrelsesleder Torben Paulin orienterede i sin beretning om året, der var gået, herunder indfriede mål for antallet af medlemsbesøg samt et flot økonomisk resultat. Han afsluttede med en tak til både medlemmer, medarbejdere og bestyrelse.
Skovrider Kristian Larsen, berettede om stor aktivitet i foreningen og belyste udvikling og håndterede mængder seneste år. Desuden bemærkes det, at der vælges at øge medarbejderstaben igen i år, så omkostningerne stiger, hvilket er en del af forklaringen på det kommende års budget, som også blev gennemgået.
Foreningens revisor gennemgik regnskabet i detaljer, og konstaterede at der er leveret et meget tilfredsstillende resultat, og at regnskabspraksis og systematikker er uændrede. Beretning, regnskab, og budget blev godkendt.
Kontingentsatsernes struktur ændres af hensyn til forenkling på tværs af landet. Satserne for kontingenter justeres på grund af den nye inddeling, men kontingentindtægterne for foreningen er uændret. Kontingenterne har således stadig ikke været hævet i over 10 år.
Tove Kristensen, Børge Jensen og Kurt Storgaard blev alle tre genvalgt til bestyrelsen. Per Nørgård Nielsen blev genvalgt som suppleant, og der var genvalg til Revisor Allan Schøne fra Sønderjyllands Revision.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Torben Paulin som bestyrelsesleder og Klaus Lundfold som vicebestyrelsesleder.