Klippegrønt og juletræerne i 2014
Skovdyrkerne Østjylland har oplevet en øget afsætning af klippegrønt og juletræer.
Julen nærmer sig og dermed kan vi gøre status for klippegrønts- og juletræssæsonen 2014.
Juletræer – alle markerede træer blev solgt
Vi har i år omsat det største antal juletræer i foreningens historie.
Afviklingen af sæsonen kom sent i gang, først og fremmest på grund af det varme vejr. Det gav udfordringer på oparbejdningen, og det har været en presset sæson. På trods af dette lykkedes at fåstort set alle leveringerne af sted til tiden.
Markedet for gode træer har været tilfredsstillende, mens det som forventet var et lidt sværere marked påde dårligere kvaliteter og isærde mindre træer. Vi har allerede tidligt i indkøbet, haft fokus på at forventningsafstemme med de medlemmer der leverer juletræer.
Sæsonen udviklede sig salgsmæssigt på mange måder som vi havde forventet, og vi har helt overvejende været i stand til at afsættede forventede mængder og kvaliteter. I slutmarkedet har vi fokuseret på kun at mærke, og oparbejde træer, som vi havde sikker afsætning for, og vi har derfor kunnet lukke sæsonen, uden oparbejdede varer på lager.
Klippegrønt – der er klippet i bund
På klippegrønt steg den omsatte mængde med godt 30% i forhold til året før. Der er i praksis klippet i bund hos alle medlemmer, som vi har klippet for. Kunkogleansatser og hanblomster,samtdet våde vejr, i kombination med dårligevejforhold, har forhindret klipning i enkeltbevoksninger.
Andelen af grønt, som pakkes på paller, stiger stødt fra år til år. Det betyder at en større del af grøntet skal køres til vores læsseplads i Them. I år er omkring 1.000 tons kørt via vores plads i Them, hvor det er pakket på paller.