Kommissionens rapport indeholder intet overraskende. Men skovdyrkerne kan tilslutte sig det princip, der er gennemgående i rapporten, og som gælder både land- og skovbrug. Nemlig at man vil væk fra generelle reguleringer, der gælder overalt.

I stedet vil man koncentrere indsatsen for naturen på de steder, hvor en indsats er særlig vigtig og kan give særligt gode resultater.

På den måde får man ‘mest for pengene’, og man opnår bedre forhold for den almindelige produktion i både land- og skovbrug.

Forbehold

Vi har dog to vigtige forbehold. For det første ser det ikke ud, som om man i kommissionen har opfattet skovbruget som et produktivt erhverv, men bare som en del af naturen. Det kan skyldes, at der ikke har været nogen skovsagkyndige blandt kommissionens medlemmer. Det nærmeste, man kom, var en landskabsarkitekt og en økologisk landmand.

For det andet fremturer man med begrebet ‘urørt skov’ som det vigtigste – ja, nærmest det eneste – redskab, når det drejer sig om biodiversiteten i skovene. Det er de samme formuleringer som i den sidste vismandsrapport, og vi er ikke enige i, at ‘urørt skov’ på store arealer er en kosteffektiv og fornuftig ting. Vi foretrækker i stedet begrebet ‘biodiversitetsskov’, hvor naturværdierne har højeste prioritet, men hvor man uden at forbryde sig kan gå ind og påvirke udviklingen i ønsket retning.

Rapportens tekst

Herunder gengiver vi hele afsnittet i rapporten om skovene:

Da Danmark oprindelig har varet skovdækket, er skovene den naturtype i Danmark, som er levested for de fleste af vores naturligt hjemmehørende arter, og som dermed rummer den største biologiske mangfoldighed. Men fordi skovarealet er begrænset, og fordi de fleste skove drives intensivt, er skovene ogsa den naturtype i Danmark, som rummer de fleste truede arter. Flere analyser peger derfor på, at der for at sikre den biologiske mangfoldighed især er behov for at gøre en indsats i skovene.

Skovene mangler gamle træer, dødt ved, lysninger og mere naturlige afvandingsforhold med mindre dræning og færre grøfter. Især gammel skov og gamle træer er vigtige og rummer mange sjældne og truede arter, og en helt særlig værdi er knyttet til de få skovomrader, som altid har varet skov.

I 1992 blev den sakaldte naturskovsstrategi formuleret. Strategien skulle sikre mere værdifuld gammel skov i bade statslige og private skove. I statsskovene blev der udlagt områder med urørt skov, og i de private skove er der indgået aftaler om sikring af egekrat, udlag af urørt skov og særlige driftsformer, som gavner biodiversiteten. Nogle skove er også fredede. Aftaler og fredninger omfatter dog kun en meget lille del af skovene.

De nye naturplaner for Natura 2000-omraderne i Danmark vil indebære, at der gennemføres en indsats for en række værdifulde skovtyper og arter knyttet til skov i de sarligt udpegede Natura 2000-områder. Men herudover er mulighederne for støtte til naturtiltag og biodiversitetshensyn i private skove i øjeblikket begrænsede.

I statsskovene, som omfatter ca. 20 pct. af det danske skovareal, skal der fortsat tages særlige hensyn til natur og biodiversitet bl.a. ved udlæg af mere urørt skov, oget anvendelse af løvtra, beskyttelse af gamle træer, genskabelse af vådomrader i skov og naturnær skovdrift.

Handlinger:

• Der skal gennemføres en revision af naturskovsstrategien fra 1992 med henblik pa varig beskyttelse af mere gammel, oprindelig skov og udlæg af meget mere urørt skov – bade i offentlige og private skove.

• I det kommende danske landdistriktsprogram skal der afsattes flere midler til sikring af biodiversitet og naturhensyn i private skove – både inden og uden for Natura 2000-områderne.

Per Hilbert

By: Per Hilbert