På den grønne gren: tema om klippegrønt
I en tid hvor juletræerne stjæler det meste af opmærksomheden, ser vi nærmere på forholdene for produktion og afsætning af pyntegrønt.
Sidste år afholdte Skovdyrkerforeningen Vestjylland et tema om juletræsproduktion. Nu følger vi op med et spændende tema arrangement om pyntegrønt.
Vi ser nærmere på de væsentlige forhold for dyrkning, økonomi og marked – og giver et samlet billede af situationen for klippegrøntet. Der vil være noget på programmet for både nye og garvede producenter.
Program:
Det europæiske pyntegrøntsmarked
Vi præsenterer en et statusoverblik for udbuds- og efterspørgselssituationen af pyntegrønt i Danmark og det øvrige Europa gennem de senere år.
Økonomi og produktionsforhold i nobilis
Vi gennemgår betydningen af forskellige produktionsforhold og ser nærmere på arealvalg, kulturmetode, gødskning og pasnings strategi.
Baseret på standard forudsætninger gennemgår vi i detaljer en dyrkningsmodel for nobilis og præsenterer udbytteprognoser samt investeringsøkonomi.
Under udvikling eller afvikling?
Vi ser nærmere på branchens fremtid, samler trådene og kommer med et bud på branchens fremtid.
Tid og sted
Arrangementet afholdes torsdag d. 24. februar i Nupark Holstebro. Vi begynder klokken 19.00 og forventer at slutte klokken 22.00.
Tilmelding er ikke nødvendig og din nabo er også velkommen.