Præcisering af brugen af Proxy
Erfaringer fra 2014 har medført, at man som bruger skal være opmærksom på brug af Proxy til vækstregulering i nordmannsgran.
Midlet Proxy virker anderledes end Topstar
2014 var tør og varm i skudstrækningsperioden, og i 2015 er det mere køligt i øjeblikket. Men alligevel skal man være opmærksom på, at Proxy (med aktivstoffet ethephon) virker anderledes end Topstar, som mange kender brugen af. Ved behandling af tørkestressede træer samt i meget varmt og solrigt vejr, så kan Proxy virke for aggressivt.
Behandling med Proxy
Derfor skal der bruges lavere dosering under sådanne forhold. Godkendt dosering i normalt vejr er 5,0-7,5 ml Proxy pr. liter væske, men brug 3,0-5,0 ml pr. liter væske under varme og tørre forhold. Altså hold jer til den lave ende af doseringsskalaen.
Detfrarådes nu, at der ved brug af Proxy stopbehandles (samme top behandles indenfor 8-14 dage). Endvidere skal der ikke tilsættes sprede-/klæbemiddel i blandingen.
Udvis omhyggelighed og passende forsigtighed ved udførsel af topskudsregulering. Mange ting påvirker resultatet.
By: Kenneth Klausen