I etnyhedsbrev fra NaturErhvervsstyrelsen, som vi citerede tidligere, fremgik det, at der var ‘forbud mod beskæring af træer og buske på landbrugsarealer fra 15.3. til 31.7.’

Nupræciserer Styrelsendette. Forbuddet gælderkun for beplantninger beliggende i markblokke. Da de fleste læhegn ligger uden for markblokke, er disse således ikke omfattet, og nødvendig tynding og beskæring kan altså godt finde sted i den pågældende periode.

Forbuddet gælder heller ikke arealer, der er dyrket med lavskov eller støtteberettigede permanente afgrøder i form af træer eller buske, f.eks. energiskov.

Hele den enkleordlyd af reglerne om beskæring af træer i fuglenes yngletid lyder således:

Krav 1.38. I perioden fra 15. marts til 31. juli må der ikke foretages beskæring af buskads og træer på arealer, der er beliggende i markblok. Ved buskads og træer forstås sammenhængende beplantninger af buske og træer af min. 10 m´s længde og enkeltstående højstammede træer med en kronediameter på mindst 4 m. Beplantningen skal være rodfæstet inden for markblok. I tilfælde, hvor der ikke er tale om lineære beplantninger, f.eks. beplantninger i tilknytning til et landskabselement eller et buskads på et permanent græsareal, vil der typisk være tale om beplantning med en omkreds på 40-50 m. eller ca. 100 m². På omdriftsarealer vil det typisk være træer og buske i tilknytning til et landskabselement, der er omfattet af kravet. GLM-Landskabselementer fremgår af NaturErhvervstyrelsens markkortsystem under landskabselementer.
Arealer, der er dyrket med lavskov eller støtteberettigede permanente afgrøder i form af træer eller buske, er ikke omfattet af forbuddet.
NaturErhvervstyrelsen kan dispensere fra forbudsperioden, hvis særligt vejrlig eller andre særlige omstændigheder har udelukket beskæring inden 15. marts. Særligt vejrlig kan f.eks. være lange periode, med snedække, usædvanlige mængder nedbør eller lign.

phi@skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne