Tirsdag d. 21. maj deltog 34 personer i foreningens skovvandring hos Johannes og Ruth Jørgensen på Knopgården nær Bryrup.

Ejendommen er samlet på 73 hektar. Knap 65 hektar er skovbevokset og heraf er de 17 hektar skovrejsning fra slutningen af 90’erne.

Første punkt var en 10 år gammel foryngelse med løv, efter afdrift af en ældre rødgranbevoksning i opløsning. Hovedtræerne i foryngelsen er bøg og eg, men derudover er der indblandet mere end 25 arter af buske og løvtræer.

Turen fortsatte gennem den 15 år gamle skovrejsning. Skovrejsningen er meget varieret og især de åbne eng-arealer i skoven er iøjnefaldende. Med udgangspunkt i en bevoksning med hybridlærk, blev de første tyndingsindgreb diskuteret.

Afslutningsvis gik turen gennem gammel skov og egekrat, før foreningen bød på kaffe og kage i ejendommens imponerende orangeri.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne