Skovdyrkeren nr. 98 er nu tilgængelig online
Denne gang har Skovdyrkeren besøgt folketingspolitiker og tidligere minister Christian Friis Bach (V).
Udover at være politiker er Christian Friis Bach også skovejer i Nordsjælland. Han har selv rejst skov to gange og har nu omkring 10 hektar skov på sin landbrugsejendom. Han er meget optaget af at skabe natur, biodiversitet og herlighed i skoven.
Derudover bringer Skovdyrkeren også et interview med Christian Friis Bach om skovrejsning. Han argumenterer blandt andet for, at det skal være nemmere at rejse skov, og at der skal luges ud i regler og bureaukrati.
Læserne kan også komme med på besøg i det tyske skovbrug. Bladet bringer en reportage fra Försterei Süderlügum, som omfatter 941 hektar, der drives som naturnær skovdrift. Det er kystnære, forblæste og meget sandede jorde, men alligevel er det lykkedes at få godt gang i skovdyrkningen.
Medlemmerne kan også læse om den gamle romantiske have Christinero ved Christiansfeld, som skal igennem en omfattende restaurering. Skovdyrkerne Syd er med og står blandt andet for rydning, jordarbejde, stier og plantning af alléer.
Medlemsbladet stiller også skarpt på Langesø Messen, hvor det nye Green Product var stærkt repræsenteret i år.
Læs også om årets vækstsæson i skoven, skovbrugets kampagne, Grøn Trepart med mere.