Skovdyrkernes jubilæumsreception
Torsdag den 14. april 2016 fejrede Skovdyrkerne 75-året for samarbejdet mellem de lokale skovdyrkerforeninger. Omkring 300 medlemmer, skovejere og gæster deltog i fejringen, som foregik på Hotel Munkebjerg ved Vejle.
Professor Erik Dahl Kjær fra Københavns Universitet indledte jubilæet med et foredrag om fremtidens træartsvalg under indflydelse af de forventede klimaændringer: ’Det bliver varmere, vådere og vildere’.
Derefter præsenterede skovrider Karsten Raae Skovdyrkernes nye bog: Skovdrift med begge hænder – og omtanke – en praktisk håndbog, som i ord og billeder beskriver alle skovdyrkningens faser.
Og i det gode aprilsvejr plantede formændene for de 6 foreninger – som et symbol på samarbejdet – ved fælles hjælp et afkom af Kongeegen, Danmarks ældste træ, hvorefter formanden for Hovedbestyrelsen, Torben Bille Brahe, afslørede en sten til minde om jubilæet.
Festen afsluttedes med en fin middag for alle fremmødte på Hotel Munkebjerg
Billeder og videoer fra arrangementet
Hvis du følger nedenstående link, kan du se Erik Kjærs foredrag på video, og du kan se hundredevis af fotos fra receptionen, hvor formodentlig alle gæster kan finde sig selv i en eller anden sammenhæng.
Vi takker alle, der deltog, og som var med til at gøre dagen til en festlig begivenhed.
phi@ skovdyrkerne.dk