EU har mod forventning sat spørgsmålstegn ved den del af stormfaldsordningen, der vedrører tilskud til pesticidfri anlæg og skånsom jordbearbejdning.

EU-kommissionens udmelding vil forsinke ansøgningsprocessen og Naturstyrelsen er i dialog med skovbrugserhvervet om den videre proces.

Hos Skovdyrkerne, der har over 200 medlemmer, der er ramt af stormfald – blev nyheden om endnu en justering i stormfaldsordningen ikke godt modtaget.

Vi er meget frustrerede over, at vi nu igen står med usikkerhed og tvivl i vejledningen af de stormfaldsramte skovejere. Efter et meget langt tilløb landede vi i foråret en fornuftig vejledning. Den har vi naturligvis siden da taget som udgangspunkt i vores rådgivning og budgettering – og nu, kun godt tre måneder inden deadline, er vi slået tilbage til start. Vi regner naturligvis med, at Stormrådet og Naturstyrelsen står på mål for den vejledning, de selv har lavet – og at man meget hurtigt melder ud, at den planlagte deadline den 1. december minimum rykkes til 1. februar, så man kan få orden på tingene. – udtaler skovrider Michael Gehlert, Skovdyrkerne Vestjylland.

Du kan læse Naturstyrelsens nyhed her: EU underkender dele af ny stormfaldsordning.

phi@remove-this.skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne