Godt 30 medlemmer og potentielle skovejere var mødt op for at høre om skovrejsning til årets skovrejsningsarrangement onsdag den 1. juni i Kibæk. Det blev til en spændende eftermiddag med mange gode snakke, godt vejr og afslutningsvis en grillet pølse.

Anita og Lars viste tre forskellige skovrejsninger frem, og deltagerne fik således mulighed for at se flere forskellige metoder til at få rejst mere skov på deres ejendom. Første stop var en traditionel skovrejsning på landbrugsjord, hvor der var opnået tilskud fra Landbrugsstyrelsen. Efterfølgende så vi på poppeldyrkning og en bevoksning, som var plantet med tilskud fra jagttegnsmidlerne (Plant for vildtet).

En af skovdyrkernes faste samarbejdspartnere viste deres tre-rækket plantemaskine frem og udstyr til mekanisk renhold.

Skovrejsningskonsulenterne Anders Elmholdt og Anders Brøgger Jensen fortalte om mulighederne ved hver skovrejsningsmodel, og om hvilke overvejelser man bør gøre sig, inden man planter skov.

Du kan hente ekskursionsfolderen her eller se en lille film fra dagen nederst på siden.

Tak til alle der var mødt op – både medlemmer og potentielle nye skovejere. Husk at tage fat i Skovdyrkerne allerede i dag, hvis du overvejer at plante skov. Vi hjælper dig meget gerne med at screene mulighederne og i tæt dialog lægge en plan og føre den ud i livet.

Den 1. juli åbner Landbrugsstyrelsen for ansøgningsrunden til dette års tilskudspulje på 70 mio. kr., så der er ingen tid at spilde. Læs evt. mere om skovrejsning på Skovrejsning.dk.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne