Tidligere lektor: Vi risikerer nyt klimaproblem med urørte skove
Udledning af klimagassen metan stiger i urørte skove, og det bekymrer lektor emeritus Holger Skjerning. KU-professor er mindre bekymret, selvom der mangler forskning på området.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Udledningen af metan vil stige i takt med, at mere og mere dyrket skov lægges om til urørt. De urørte skove risikerer dermed at blive klimasyndere, som udleder betydelige mængder metan til atmosfæren.
Det vurderer Holger Skjerning, der er lektor emeritus. Han er uddannet civilingeniør og har undervist i fysik, energi og klima i fire årtier.
– Det er en fysisk lov, at når organisk materiale nedbrydes i fugtige omgivelser, så udledes der metan. Det vil i stor stil ske i de urørte skove. Derfor er det noget, der skal fokus på i klimadebatten, siger Holger Skjerning.
Han er næstformand i foreningen Ren Energi Oplysning, reo.dk, og har altid interesseret sig for klima og energi.
Savner nuancer og saglighed
Holger Skjerning har ikke selv udført beregninger på, hvor meget ekstra metan, der vil blive udledt, når dyrkede skove lægges urørt. Men han gør det klart, at den negative klimaeffekt er reel.
– Metan er en potent klimagas, som er værre for atmosfæren end CO2. Metan opfanger 25 gange så meget varme i atmosfæren som CO2. Derfor kan vi ikke bare ignorere udledningen. Vi skal tage problemet alvorligt, siger han.
Holger Skjerning gør opmærksom på udfordringen, fordi han savner nuancer og saglighed i den offentlige debat om skovbrug, energi og klima. For nyligt var det et tillæg i avisen Information, som fik ham til at reagere.
– I tillægget efterlades læserne med det indtryk, at træbiomasse helt generelt ikke er bæredygtigt. Det er lodret forkert. Den danske biomasse er bæredygtig.
– Det er den, fordi vi i Danmark genplanter og sikrer os, at der hele tiden er lige meget skov og derfor også bundet samme mængde kulstof – også selvom vi skover og anvender træbiomasse til blandt andet opvarmning, siger han.
Han tilføjer, at det eneste, der skal fratrækkes, er CO2-udledningen til transport og forarbejdning.
– Alle aspekter må frem i lyset, når det gælder de klimamæssige konsekvenser ved at lægge skovene urørte og afskære forsyningen af dansk bæredygtig biomasse. Det er vigtigt at anføre, at Danmark jo ikke får CO2-neutralt brændsel, når det ligger og rådner i urørte skove. Den energi skal så komme på anden vis, som ikke altid er CO2-neutral, pointerer han.
Metan er potent klimagas
Normalt er det drivhusgassen CO2, der render med al opmærksomheden, når vi taler klima og global opvarmning.
Men metan virker kraftigere på drivhuseffekten end CO2. Der bliver også mere og mere af den i atmosfæren, og klimaforskere er uenige om hvorfor. Det er konklusionen i artiklen ’Rising methane: A new climate challenge’ fra 2019, udgivet i tidsskriftet Science, skriver dr.dk.
Metanen, der nu befinder sig i atmosfæren, er ikke speciel gammel. Ved at se på dens molekylære sammensætning kan forskerne komme med kvalificerede gæt på, hvor den stammer fra.
Ifølge klimaforsker Sebastian H. Mernild kommer den fra blandt andet landbruget – primært køer, der bøvser. Den kommer også fra afbrænding af fossile brændstoffer. Og så er der de naturlige kilder. Det er eksempelvis optøning af permafrost på Arktis og udledning fra vådområder i troperne.
– Men de naturlige kilder er i høj grad betinget af, at vi mennesker varmer kloden op, understreger Sebastian H. Mernild overfor dr.dk.
Udledning af metan
Skovdyrkeren har efterspurgt konkrete tal på den øgede udledning af metan ved omlægning af dyrket skov til urørt skov.
Fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, oplyser professor Per Gundersen, at der kun er udført få målinger. Tallene er behæftet med stor usikkerhed.
– Mine kolleger, Vivian Kvist Johansen og Thomas Nord-Larsen, udarbejdede sidste år et sagsnotat om klimaeffekterne af urørt skov, siger Per Gundersen.
I det notat er metan-belastningen regnet om til CO2-ækvivalenter. Det gør man for at kunne forstå og sammenligne klimaeffekter af forskellige klimagasser.
– Notatet viser, at klima-effekten af den øgede metan-udledning i urørt skov udgør omkring 0,1 ton CO2 ækvivalent pr. hektar pr. år, siger Per Gundersen.
– Tallet skal sættes i forhold til, at den dyrkede skov i snit optager ni ton CO2 i biomassen pr. hektar pr. år, fortæller han og tilføjer, at efter omlægning vil de urørte skove fortsætte CO2-bindingen i biomassen, men med en faldende rate.
Metan-udledning kommer ifølge professoren fra de våde områder i skovene, så ved omlægning til naturlig hydrologi kommer der mere metan.
– Udledningen kan godt være betydelig fra nye vådområder, men da de kun udgør en lille del af arealet, der bliver udlagt til urørt skov, ender det med at have mindre betydning, siger Per Gundersen.
Tal er ikke sikre
Professoren gør det klart, at der er store usikkerheder på metan-tallene.
– Udledningen af metan er meget afhængig af lokale forhold, som dræning, bevoksningstype, tilgroning med mere, forklarer han.
Selvom usikkerheden er stor, er professoren ikke så bekymret for metan fra urørte skove.
– Vi kunne bestemt godt ønske os mere forskning på området. Men nej, jeg tror ikke, at metan-udledning spiller en voldsom stor rolle i klimaregnskabet, når det kommer til urørt skov. Men vi skal holde øje med det, siger Per Gundersen.
Mere forskning på vej
Københavns Universitet er i gang med at overvåge og forske mere i udledning af metan og CO2.
– Vi er i gang med et spændende projekt i Gribskov. Her har vi installeret avanceret måleudstyr over et vandhul i skoven. Udstyret måler automatisk CO2- og metan-udledning, forklarer han.
Målingerne udføres i et tidligere drænet område, som nu er sat under vand.
– På den måde kan vi få bedre data og bedre forståelse af, hvad der sker med klima-gasserne, når vi stopper skovdriften, genetablerer naturlig hydrologi og lægger skoven urørt, siger Per Gundersen.
