Markant større tilskud til skovrejsning
Den nye skovrejsningsordning er åbnet. I år er tilskuddene løftet markant for både nål, løv og hegning.
Tilskuddet til privat skovrejsning er løftet markant. Lodsejere kan nu få op til 37.500 kroner i tilskud pr. hektar skov. Det er markant mere end de seneste mange år, hvor maksimumtilskuddet har ligget på 32.00 kroner pr. hektar. De højere tilskudssatser glæder Skovdyrkerne Syds skovrejsningskonsulent Martin Snedker Hansen.
– Højere tilskud er netop det, vi fra skovbrugets side har efterlyst i mange år. Det er helt nødvendigt med højere tilskud for at opnå bedre tilslutning til ordningen, siger han.
Han gør opmærksom på, at der er forskel i tilskuddet, alt efter om man vælger nål eller løv.
– Det største tilskud på 37.500 kroner kan opnås ved løv. Det var tidligere på maksimum 32.000 kroner. Vil man rejse nåleskov, er tilskuddet nu 26.900 kroner pr. hektar imod tidligere 20.000 kroner pr. hektar, lyder det. Tilskuddet til hegning er også sat op. Der gives nu 34 kroner pr. løbende meter imod tidligere 20 kroner pr. løbende meter.
Prioriterer efter kvælstof
Udover det løftede tilskud, nævner Martin Snedker Hansen flere ændringer i den nye ordning.
– For eksempel bliver ansøgningerne nu igen prioriteret efter kvælstofreduktion. Det vil sige, at hvis der er flere ansøgere end penge i puljen, så udvælger styrelsen de projekter, der leverer størst kvælstofreduktion, lyder det. Det er dog langtfra sikkert at puljen vil blive overansøgt.
– Det er en del år siden, at skovrejsningspuljen har været overansøgt. Min vurdering er, at der er rigtig gode chancer for at få sin ansøgning igennem – også selvom tilskuddet nu er kommet op, siger
skovrejsningskonsulenten.
Forskellige områder
Martin Snedker Hansen fortæller at reglerne for plantevalg er uændrede i forhold til sidste år.
– Rejser man skov på op til fem hektar, må man tilplante med op til 49 procent nål. Ved større skovrejsninger må man plante nål i hele arealet. Dog skal brynet altid etableres af buske og løvtræarter, siger han.
Myndighederne har fortsat inddelt landet i tre kategorier, nemlig skovrejsning ønsket, neutral og uønsket.
– Men ligger projektet i et skovrejsning-uønsket område, skal man ikke give op. Jeg har erfaring for, at der er ret gode muligheder for at opnå dispensation, da kommunerne ofte har malet med den lidt
store pensel, når de har udpeget uønsketområderne, siger han.
Bureaukrati og bøvl
Ordningen for tilskud til privat skovrejsning administreres af Landbrugsstyrelsen, og den har levet et omtumlet liv de senere år. Der har for eksempel været store forsinkelser i sagsbehandlingen, og antallet
af ansøgere er faldet markant. Ifølge Martin Snedker Hansen har de mange forsinkelser været medvirkende til
at lodsejere i stigende grad har fravalgt skovrejsning.
– Forsinkelser og administrativt bøvl bevirker, at folk holder sig tilbage og overvejer, om der er andre og bedre anvendelser af deres arealer, lyder vurderingen.
Gratis screening og møde
I Det Nationale Skovprogram fra 2018 er det målet, at skovlandskaber skal dække 20-25 procent af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede. For at nå målet skal der rejses 5-6.000 hektar ny skov årligt.
Skovdyrkerne har stor erfaring med at projektere og ansøge skovrejsningsprojekter.
– Vi hjælper med alt lige fra ansøgning ved kommune, museum og Landbrugsstyrelsen til plantning og indberetning. Men man kan vælge til og fra efter behov. Nogle gange planter lodsejer
selv, og så står vi kun for ansøgning, projektering og indberetning, siger Martin
Snedker Hansen. Han tilføjer, at det også er muligt at få en forhåndsscreening af projektet og et
afklaringsmøde. Begge dele er gratis.
– I forbindelse med mødet vil vi udarbejde et skitseforslag og et budget, så man får et overblik over økonomien i projektet, siger Martin Snedker Hansen.
Interesserede lodsejere er velkomne til at tage fat i deres lokale skovrejsningskonsulent eller skovfoged ved Skovdyrkerne. Ordningen er åbnet 22. februar og lukker for ansøgninger 30. juni i år.
