Styrelse vil ikke ændre retningslinjer for grønne byggematerialer
Social- og Boligstyrelsen afviser, at Danmark kan ændre reglerne for byggematerialers CO2-belastning. Reglerne tvinger bygherrer til at droppe træbaserede byggematerialer i nye byggerier.
I forrige udgave afdækkede Skovdyrkeren, at danske regler tvinger bygherrer til at droppe grønne træbaserede materialer i byggerier. Problemet er, at grønne materialer taber CO2-kampen med traditionelle materialer som stål, tegl og stenuld. Produktionen af traditionelle materialer er nemlig i vid udstrækning klimakompenseret med brug af grønne certifikater – og den praksis kritiseres af fagfolk i byggebranchen.
Men det bliver der ikke sat en stopper for, fastslår Social- og Boligstyrelsen overfor Skovdyrkeren.
– Grønne certifikater er omfattet af EU-lovgivningen. En indgriben i, hvordan producenter kan anvende dem, vil kunne anses for en indgriben i det frie marked jf. EU-traktaten. Det vurderes derfor ikke muligt at stille et nationalt krav til anvendelse af grønne certifikater i EPD’er, siger kontorchef Berit Ipsen Hansen i en skriftlig kommentar til Skovdyrkeren. Hun fortsætter:
– Det er muligt at investere i og indregne grønne certifikater i sin EPD i forhold til et materiales CO2-påvirkning. Årsagen til dette er, at den europæiske EPD-standard (EN15804) kan fortolkes således. Social- og Boligstyrelsen er bekendt med, at dette finder sted.
Lovkrav presser træmaterialer ud i kulden
Nyere lovkrav kræver, at der skal beregnes CO2-belastning og 50-årige livscyklusanalyser på nye store byggerier. Til den beregning skal man bruge byggematerialernes såkaldte EPD’er.
Det er materialernes miljøvaredeklaration, som beskriver materialernes CO2-udledning.
Problemet er, at EPD-værdierne er misvisende. Beregningerne favoriserer nemlig traditionelle materialer som stenuld, tegl og stå. Det oplyser fagfolk til Skovdyrkeren. Der findes eksempler på, at grønne byggematerialer er droppet og skiftet ud med traditionelle materialer, for at byggeriet kan overholde kravene til CO2-belastning. Fagfolk i branchen kalder reglerne tossede og efterlyser ændret lovgivning. Læs mere Skovdyrkeren februar, hvor artiklen blev bragt.
Kæmpe problem for byggeriet
En af kritikerne er Kasper Benjamin Bjørkskov. Han er arkitekt og ekspert i bæredygtighed.
– Man burde tilgodese den CO2, som biogene materialer har optaget igennem vækstperioden. Det sker ikke i dag. De bedste byggematerialer er dem, som kan produceres uden behov for nogen nævneværdig CO2-belastning, lyder det.
Kasper Benjamin Bjørkskov frygter, at den nuværende lovgivning spænder ben for den grønne transformation af byggebranchen.
– Vi er nu i en situation nu, hvor lovgivningen ikke fremmer den grønne omstilling – faktisk tværtimod. Der mangler incitament.
– Lige nu fortsætter hovedparten med at bygge som man altid har gjort. Det er et kæmpe problem for branchen – og i særdeleshed for klimaet, siger Kasper Benjamin Bjørkskov.
Social- og Boligstyrelsen afviser, at der kan ændres på reglerne for byggematerialers CO2-belastning. Det betyder ifølge branchefolk, at tegl, stål og stenuld fortsat presser grønne materialer ud af byggeriet.
Revidering af forordning Ifølge Social- og Boligstyrelsen vil eventuelle ændringer i lovgivningen skulle ske på
europæisk plan. Berit Ipsen Hansen oplyser, at der på nuværende tidspunkt foregår en revidering
af byggevareforordningen i EU. Revisionen blev vedtaget i december 2023. Den kan få indflydelse på, hvordan produktdata fremover skal udformes.
– Det vil blive obligatorisk for byggevareproducenter fremover at påvise den produktspecifikke klimabelastning før de kan sælge deres byggevarer. Kravet vil komme til at gælde, når der er udarbejdet en ny,
harmoniseret standard. Metoden til denne deklarering vil først blive fastlagt senere, men den forventes at tage udgangspunkt i EPD-standarden. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at sige, om den ændring vil påvirke anvendelsen af grønne certifikater, siger hun. Hun forventer, at revisionen af byggevareforordningen vil få en positiv fremtidig indvirkning på opgørelse af et byggeris klimapåvirkning, da der vil være langt
mere tilgængelig produktnær data til rådighed.
– Der vil som følge heraf kunne opnås mere præcise livscyklus-beregninger, siger hun.
Hvad er en EPD?
EPD betyder Environmental Product Declaration. Det kaldes på dansk miljøvaredeklaration. En EPD dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder. Det er en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbruget, affaldsgenerering samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare. Grundlaget for en EPD er en såkaldt livscyklusvurdering – LCA (Life Cycle Assessment), hvor byggevarens miljøegenskaber kortlægges i hele dens livsforløb, det vil i princippet sige fra vugge til grav. I dag kræves der livscyklusanalyse for byggerier over 1000 kvadratmeter. Kravet er, at udledningen skal være lavere end 12 kilo CO2-ekvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Kravene skærpes løbende. Kravene om reduktion af CO2 og livscyklus-analyser fremgår af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Blandt andet indføres krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk.
Kilder: Sbst.dk, sm.dk og EPD Danmark
Ministeren har ikke tid
Skovdyrkeren har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun er øverste ansvarlige for byggeriets rammevilkår – herunder bygningsreglementet og byggeloven. Men ministeren har ikke tid til et interview om sagen, ligesom hun heller ikke
har tid til at svare på Skovdyrkerens fremsendte spørgsmål.
Tavse ordførere
Skovdyrkeren har kontaktet en række ordførere fra begge sider af det politiske spektrum i Folketinget.
Vi har efterlyst partiernes reaktion på Skovdyrkerens artikel, der dokumenterer, at dansk lovgivning tvinger bygherrer til at droppe træ og klimavenlige byggematerialer i byggeriet.
Det er desværre ikke lykkedes at få ordførerne i tale. Vi forfølger sagen og forsøger fortsat at få politikerne til at forholde sig til problematikken.
Opdatering d. 14/3: Christian Friis Bach (RV) er vendt tilbage og har givet udtryk for, at sagen vil blive forelagt for folketinget. Yderligere opdateringer i sagen vil blive bragt her.
