Medlemsaften: Tilskud til skov- og naturejendomme
Onsdag den 8. oktober 2025 kl. 17.00 – 19.30 afholder Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland medlemsaften på Rold Storkro. Arrangementet er kun for medlemmer.
Skovdyrkerne har, sammen med vores lokale landbrugskonsulent sammensat et program hvor vi gennemgår de tilskudsordninger der kunne være interessante for skov og naturejendomme. Vi gennemgår ordningerne, tilskudsbeløb og krav til arealerne mv. ud fra modelejendomme og eksempler. Vi gennemgår udfordringerne / mulighederne med bl.a. § 3 arealer i naturbeskyttelsesloven generelt.
- Tilskud til skovrejsning med ”Den grønne trepart” – urørt skov og Klimaskovfonten
- Klimakreditter i forbindelse med disse ordninger. – rettigheder ved plantning uden tilskud
- Biodiversitets skov
- Urørt skov
- Braklægningsordningen
- Blomsterbrak
- Pleje af græs og naturarealer – 5 årige tilsagn.
- Med flere…
Der serveres kaffe og vand.
Husk at tilmelding skal ske til kontoret på tlf. 86 44 73 17 eller via e-mail sno@skovdyrkerne.dk senest mandag den 6. oktober 2025.