Jeppe Bruus: Skovrejsningen skal nok tage fart
Ved skovrejsningsordningens første opsamlingsrunde var der ansøgninger til 1.418 hektar. Det er omkring en halv procent af det samlede mål på 250.000 hektar. Ministeren er fortrøstningsfuld.
Da regeringen sammen med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening lancerede Den Grønne Trepart, blev det kaldt et grønt kvantespring.
Målet er 250.000 hektar ny skov inden 2045. Det skal give et historisk løft for klima og natur.
Men der er langt til en kvart million hektar. Skovrejsningsordningens første opsamlingsrunde var planlagt til 31. oktober – og på det tidspunkt var der ansøgt om skovrejsning på 1.418 hektar. Det svarer til seks promille – eller godt og vel en halv procent af de samlede 250.000 hektar.
Det viser nye tal, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har oplyst til Skovdyrkeren.
De 1.418 hektar er fordelt på 206 ansøgninger og udgør et samlet støttebeløb på cirka 98,3 millioner kroner.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, er fortrøstningsfuld trods den noget forsigtige interesse for skovrejsning.
Det tager tid
Til trods for de lunkne ansøgningstal er minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, fortrøstningsfuld.
– Med Den Grønne Trepart skal vi have plantet i omegnen af én milliard træer. Det er et grønt nybrud og ambitionsniveauet for skovrejsning er langt højere, end vi er vant til. Derfor tager det selvfølgelig også lidt tid at komme i gang, siger Jeppe Bruus til Skovdyrkeren som reaktion på den nye tal.
Han mener, at lodsejerne skal have tid til at gøre brug af den nye ordning.
– Det er omkring to måneder siden, at danmarkshistoriens største tilskudsordning til skovrejsning åbnede. Vi har 20 år foran os til at indfri vores mål, og lodsejerne skal have tid til at sætte sig ind i ordningen, siger ministeren.
Ansøgertal er som ventet
Tallene overrasker ikke Skovdyrkernes skovbrugsdirektør.
– Flere vil rejse skov. Det mærker vi tydeligt. Men interessen kommer fortsat fra mindre landejendomme og fritidslandbrug. Projektstørrelserne er typisk under 10 hektar, siger skovbrugsdirektør Michael Sheedy Gehlert.
Han forklarer, at der ikke er interesse fra de store produktionslandbrug – og det er som forventet i denne fase.
– Lige nu er der i treparten især fokus på at få taget lavbundsarealer ud af drift og få løst kvælstofudfordringerne. Men i løbet af 2028 og 2029 forventer vi, at heltidslandbrugene for alvor begynder at forholde sig til mulighederne i skovrejsning, lyder det fra Michael Sheedy Gehlert.
Han forventer, at med det forhøjede tilskud på 75.500 kroner pr. hektar vil der blive rejst 2.000–3.000 hektar årligt frem imod 2030.
– På det foreliggende grundlag ser det ud til, at vi starter forsigtigt op. Der kan komme et ekstra skvulp, hvis styrelsen er hurtig med sagsbehandlingen og Klimaskovfonden har en pulje på cirka 600 hektar. Dertil kommer lidt tilplantning uden tilskud, men vi er stadig i den lave ende, siger direktøren.
Ansøgere får længere frist
Den første opsamlingsrunde af den nye nationale skovrejsningsordning havde frist til 1. november. Fristen er nu forlænget til den 31. december i år.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser, at forlængelsen skal sikre, at flest muligt kan nå at få deres ansøgninger med i den første opsamlingsrunde.
Behandlingen af de første ansøgninger er i gang. Styrelsen forventer fortsat at kunne træffe afgørelser inden årets udgang – så projekterne kan komme i jorden til forårets plantesæson.
Ordningen åbnede den 8. september med tilskud på 75.500 kroner pr. hektar for ny produktionsskov og et tillæg på 15.000 kroner pr. hektar for urørt skov.
Fra 2026 vil der være to årlige opsamlingsrunder – omkring 1. marts og 1. september.
Ansøgninger fra områder med særligt behov for at reducere kvælstof behandles løbende efter først-til-mølle-princippet.
Ambitiøst skovrejsningsprojekt
Skovrejsningen under Grøn Trepart er danmarkshistoriens største skovrejsningsprojekt.
Regeringen skød det i gang i år med over 700 millioner kroner, som skulle sikre godt 9.000 hektar ny skov i år – og der er afsat lignende beløb de kommende år.
Det politiske delmål er, at 63.000 hektar ny skov skal være rejst i 2030.
