Når indmaden i et nordmannsgranfrø ikke svarer til varedeklarationen
Jeg går og føler mig snydt – godt gammeldags snydt. Ikke at nogen har taget mig ved næsen eller prakket mig noget nyt og revolutionerende på. Næ, jeg har selv valgt varen, været tidligt ude og stået i kø et helt efterår for at sikre mig de små guldklumper fra en knap ressource.
Det var i efteråret 2009. Planter fra den første kommercielle frøhøst i nordmannsgran frøplantage FP. 259 Silkeborg Nordskov var klar i planteskolerne. Erfaringerne fra dens forældre i Tversted var gode. En fantastisk god plantning med proveniens Tversted fra 2005 med ON træer fra ende til anden lovede godt for afkom af FP.259, som endda skulle kunne give 1-3 % flere ON-træer.
Sådan gik det bare ikke, og det er ikke de seneste års vigende markeds skyld. Planterne har simpelthen ikke den forventede genetik. Hvad er der sket? Har en skruppelløs frøhandler blandet noget `gulvopfej´ i frøposen for at strække den efterspurgte vare, eller har planteskolen blandet plantepartiet op med planter af anden oprindelse. Nej – ingen snyd her – naturen har spillet os et pus.
Ved den første kommercielle frøhøst i 2006 var forældretræerne i Silkeborg Nordskov ikke så gamle og dermed ikke så potente. For alle træer gælder det, at de skal have en vis alder, inden frugtsætningen er rigtig god. Antallet af hanblomster var ikke overvældende, så pollenskyen i bevoksningen under bestøvning af hun blomsterne var ikke videre tyk. Fremmed pollen fra almindelig ædelgran har fundet vej ind i bevoksningen, og hybrider mellem nordmannsgran og almindelig ædelgraner blevet resultatet. Og så mange i antal at det ikke er en vare, man burde betale ekstra for.
Ved den næste frøhøst i 2009 var der dog en betydelig frøsætning i bevoksningen, og det viser sig også, at plantematerialet fra denne høst tegner væsentligt bedre. Helt fri for hybrider bliver man dog aldrig under naturlige forhold, og ret meget længere ned end 1 % hybrider kan vi ikke forvente.
Er det så kun frøet fra Silkeborg Nordskov, der har skuffet? Her er svaret et rungende nej. Vi ser i disse år kulturer af Tversted oprindelse, hvor der virkelig er mange hybrider og ´kosteskafter´ imellem. Træer der, lige meget hvor flittig man er med saksen og topskudsreducering, ikke bliver til juletræer. Der er Ambrolauri provenienser fra samme periode, som ikke ligner noget, vi har set fra disse kanter før. Her er det dog sværere at afvise, at der ikke er blandet noget skidt i frøposen efterfølgende.
En konklusion på miseren er, at det er forbundet med usikkerhed at springe på det første tog med nye lovende frøplantager. Det er en god idé lige at lade dem komme over teenageårene og komme i god produktion. Yderligere er det vigtigt at vælge frø fra et godt frøår med betydelig frøsætning og koncentrerede pollenskyer. Det giver en god sikkerhed for et homogent frømateriale.
Vi må dog stadig huske, at vi har med natur at gøre og afhængig af, om vinden blæser fra øst eller vest i bestøvningsperioden, vil resultatet variere derefter.
