Østjysk godsejer: Skovens herlighedsværdi er det vigtigste for mig
50 hektar løvskov på lerede skrænter er ikke optimal produktionsskov. Men for den østjyske skovejer Niels Jørgen Bønløkke handler skovdriften om andet end økonomi.
Tekst foto: Jens Mathiasen , Skovdyrkene
Kun få hundrede meter fra hovedbygningen på Lyngbygård falder terrænet markant. De lange stejle skrænter er dækket af skov med forskellige træarter. Her står hovedparten af den løvskov, som tilhører Lyngbygård Gods ved Harlev vest for Århus.
”Vi har cirka 50 hektar skov på skrænterne, som er både stejle og lerede. Det er bestemt ikke optimal produktionsskov. Men det er ikke økonomien, som er det vigtigste. Det er derimod herlighedsværdien, som er det primære for mig og min familie”, siger Niels Jørgen Bønløkke, som ejer Lyngbygård.
Han er tredje generation på det østjyske gods. Sammenmed sin søn Poul Jakob Bønløkke er han i gang med et glidende generationsskifte af Lyngbygård.
Planteavl, udlejning og skov
Skovdriften fylder ikke meget rent økonomisk, når man sammenligner med de andre driftsgrene på Lyngbygård. Her handler det primært om planteavl fra 520 hektar agerjord. Men også udlejning af jord og ejendomme er vigtige forretningsområder.
”Jeg budgetterer ikke med indtægt fra skoven – men jeg er glad, når der kommer lidt”, siger Niels Jørgen Bønløkke og smiler.
Skovdriften bliver brugt til at udjævne arbejdsopgaverne henover året. Når der er stille i markbruget i vinterhalvåret, bliver der taget fat i skoven.
”Vi kan nok sådan nogenlunde lønne vores folk om vinteren med indtægter fra skovdriften. Vi har to traktorførere, som er dygtige med motorsave. De vil gerne arbejde i skoven. Vi ser det som en stor styrke, at vi kan fastholde og beskæftige vores mandskab året rundt på den måde”, forklarer skovejeren.
Gode priser på bøge
kævler Niels Jørgen Bønløkke skeler til priserne, når han sammen med sin skovfoged Klaus Lindhardtsen beslutter, hvad der skal skoves. Skovfogeden er ansat ved Skovdyrkerne og har været fast tilknyttet de seneste seks til syv år.
”Vi følger lidt med i priserne selv. Derudover har vi en årlig gennemgang, hvor vi beslutter, hvad der skal ske i skoven, siger han.
Lige nu udnytter Niels Jørgen Bønløkke de forbedrede afsætningsmuligheder for bøg.
”Helt aktuelt arbejder vi med bøgekævler. Der er fornuftig økonomi i det marked lige nu, og det har vi valgt at udnytte. Derfor tynder vi nogle 100-årige bøge. De har trængt til det i et stykke tid, men de har kunnet tåle at vente indtil nu”, forklarer han.
”Vi laver det, vi kalder en sidste tynding. Så skal træerne gerne få noget mere dimension og om måske 20 år, er det slut”, fortsætter han.
Han forventer, at der kommer cirka 50 bøgestammer til salg efter det arbejde.
”Derudover får vi fliset ukurant træ. Det kan eksempelvis være træ, som har for mange knaster. Udover bøgekævlerne arbejder vi også med udtynding af ung ahorn. Det handler om, at vi skal have dem tyndet ud i tide, så de ikke bliver alt for lange og ranglede”, forklarer Niels Jørgen Bønløkke.
Blandet løvskov
Skoven ved Lyngbygård består primært af blandet løvskov. Der er bøg. Der er en del ahorn. Der står lidt gammel eg, og så er der nogle nyplantninger af eg. Der erogså plantet nåletræsholme for at gavne vildtet.
”Asken er stort set væk. Asketoptørren tog livet af asketræerne, så dem har vi skovet væk. Elmetræerne er jo også væk på grund af elmesyge”, siger han.
Niels Jørgen Bønløkke har været medlem af Skovdyrkerne i masser af år. Det er han godt tilfreds med.
”De afsætter stort set alt vores træ. Det er rart, at vi ikke selv skal stå med afsætning af træet. Det er jo ikke hvert år, at vi afsætter noget af betydning. Når vi handler med Skovdyrkerne, ved vi, at vi får betaling for vores produkter. Det giver os god tryghed, siger han.
Samarbejdet med Skovdyrkerne er fleksibelt. Udover afsætningen af træ trækker han også på specialisterne til andre opgaver.
”Vi har jo vores dygtige folk i skoven i vinterhalvåret. Skovdyrkerne hjælper os med det, som de ikke kan nå. Enkelte gange kan det være udkørsel af flistræ. Andre gange har vi også brugt skovdyrkerne til at hjælpe med plantning”.
I sensommeren i år blev der maskinskovet med hjælp fra Skovdyrkerne.
”Vi fik maskinskovet en nåletræsbevoksning, som trængte til det. Det var udfordrende at finde en åbning til det på grund af det våde vejr. Men vi fandt heldigvis en tør periode i sensommeren”.
”Vores skov står på lerede skrænter. Det stiller store krav til føret. Det skal helst være godt tørt eller frostvejr. Skrænterne gør det vanskeligt at arbejde i skoven. Det er ikke nemt at lave rationel skovdrift på samme måde som i fladt terræn, hvor der kan lægges spor. Det er svært at anvende maskiner på grund af skrænterne”, siger Niels Jørgen Bønløkke.
Farmor købte Lyngbygård
Familien Bønløkke har ejet Lyngbygård siden 1945. Det er lidt af et tilfælde, at familien er på godset i dag.
”Historien er den, at min farmor var blevet enke. Farfar var forpagter af hovedgården Jernit ved Hammel, men døde i 1945. Så skulle farmor finde på noget andet. Hun fik mulighed for at købe Lyngbygaard – og hun slog til i sommeren 1945. Dengang var hun selv 45 år. Det var frisk gjort”, synes vi.
”Hun rykkede hertil med heste og hele molevitten. Siden 1945 har vi drevet det. Først min far og så mig. Om lidt er det min søn Poul Jakob, der bliver 4. generation på Lyngbygård”, siger Niels Jørgen Bønløkke.
I dag er han glad for, at farmor slog til.
”Vi nyder at være her – og vi har været her i generationer nu. Når det gælder skoven, er det vigtigt, at vi passer og plejer den godt, så den også skaber værdi for mine børn og børnebørn. Skov er jo et langsigtet projekt”, siger Niels Jørgen Bønløkke.
