Skattestyrelsen har øget fokus på skovbrug
Skattestyrelsen holder ekstra godt øje med skovbrug hos mindre skovejere. I flere sager har styrelsen erklæret skovbruget som hobbyvirksomhed. Forsøg derfor at opnå indtægter og udgifter i samme skatteår, råder seniorkonsulent.
Tekst og fotos: Jens Mathiasen
I den seneste tid har Skattestyrelsen øget sit fokus på skovejere, der driver mindre skovbrug som erhvervsvirksomhed. Flere af sagerne er endt med, at styrelsen har underkendt, at skovbruget er erhverv.
Det oplyser Hans Maltha Hedegaard, der er seniorkonsulent i Dansk Skovforening.
– Henover de seneste år har vi oplevet, at Skattestyrelsen – altså det tidligere Skat, har sat fokus på kontrol af blandt andet de mindre skovbrug. Det er altså ikke kun landbrug og skovbrug, som lige nu er i kikkerten. Det er helt generelt, forklarer seniorkonsulenten.
Ifølge Hans Maltha Hedegaard kan det have store økonomiske konsekvenser for ejeren, hvis et skovbrug erklæres som hobby.
– Underkender Skattestyrelsen, at skovdriften er erhvervsmæssig, så har det betydelige økonomiske konsekvenser. For det første gøres indtægter og udgifter kildebestemt. Det betyder, at udgifter kun kan fratrækkes i indtægter fra samme virksomhed. For det andet er der ikke underskudsfremførsel til fradrag i senere indtægter fra samme virksomhed, forklarer han.
Altid en konkret vurdering
Hans Maltha Hedegaard har været syn- og skønsmand i skattesager og har således et solidt kendskab til området.
Han understreger, at skattesagerne om erhverv eller hobby sjældent er helt sorte eller hvide.
– Det er vigtigt at huske, at det her ikke er eksakt videnskab. Det er altid en helt individuel vurdering, der ligger til grund for de afgørelser, som Skattestyrelsen kommer med, siger han.
Ifølge Hans Maltha Hedegaard er det derfor også svært at pege konkret på, hvor grænserne for erhverv og hobby ligger.
– Det vil som sagt være en vurdering fra sag til sag. Men i de sager, jeg har set, har få års underskud ikke givet anledning til problemer. Men har man underskud en længere årrække, så vil jeg mene, at man skal passe på, siger Hans Maltha Hedegaard.
Skattestyrelsen vurderer også potentialet hos den enkelte skovbruger.
– Man ser blandt andet på mulighederne for, at aktiviteten kan levere et overskud inden for en rimelig tidshorisont. Altså hvis forretningen har kørt med underskud i nogle år, men ser ud til at kunne levere overskud indenfor en kort horisont – så kan det godt være, at styrelsen anerkender aktiviteten som erhverv. Det handler altid om en helt konkret vurdering fra sag til sag, siger han.
Myndighederne ser også på, om der foreligger helt særlige grunde. Det kan for eksempel være stormfald, som medfører betydelige tilplantningsudgifter og deraf underskud i en årrække.
Undgå store udsving
Hvis skovdriften er blevet karakteriseret som en hobbyvirksomhed af Skattestyrelsen, er der nogle forholdsregler, man bør være opmærksom på. Det handler blandt andet om at undgå store årlige udsving i indtægter og udgifter.
– Når man planlægger sin drift af skoven, er det vigtigt, at indtægter og udgifter følges nogenlunde ad henover årene. Hvis man eksempelvis skover nål og planter løv i stedet, vil man få et år med høj indtægt. Derefter følger i sagens natur mange år med underskud. Det er ganske naturligt. Men vi oplever, at de mange år med underskud kan få Skat til at undersøge virksomheden, siger konsulenten.
Derfor lyder rådet fra Hans Maltha Hedegaard, at hvis man driver et mindre skovbrug, så er det en god idé, at skove og plante i samme regnskabsår, så man opnår fradraget for genplantningsudgifterne i årets skovningsindtægter.
– Og skal man for eksempel tilplante en landbrugsejendom, så er det en god ide at sprede plantningen over en årrække, således at der ikke bogføres et enormt stort underskud det år, hvor hele tilplantningen bliver udført, råder han.
Beskriv forretningen fornuftigt
Bliver man udtaget til kontrol af Skattestyrelsen, er det ifølge seniorkonsulenten vigtigt, at beskrive sin forretning fornuftigt og korrekt overfor Skattestyrelsen.
– Overordnet gælder det, at man skal stræbe efter at få overskud ved drift af skoven. Hvis man for eksempel skriver, at man har købt billigt og forventer at sælge ejendommen med overskud efter en årrække, så har man samtidig fortalt Skattestyrelsen, at skoven er købt som en investering uden stor vægt på driften. Det er uheldigt, hvis man vil beholde retten til fradrag for udgifterne, fastslår han.
Kæmper for skovejerne
Hans Maltha Hedegaard gør det klart at Dansk Skovforening forsvarer skovejernes ret til at følge samfundets ønsker om investering i blandt andet etablering af løvtræsbevoksninger og samtidig fastholde det skattemæssige fradrag.
– Vi er derfor også i løbende i dialog med politikerne for at sikre rimeligheden i fradragene. Vi kæmper for at få Skattestyrelsen til at forstå, at skovdyrkning er en langsigtet forretning, siger han.
Han peger specielt på, at Skattestyrelsens korte tidshorisont i indtægts- og udgiftsforløb er problematisk.
– I skovbruget ved vi, at det tager årevis at producere værdierne. Men den viden er tilsyneladende ikke nået helt frem til Skattestyrelsens skriveborde, siger Hans Maltha Hedegaard.
Efterlyser principielle sager
Dansk Skovforening hjælper gerne de skovejere, der får en henvendelse fra Skattestyrelsen.
– Som regel begynder en skattesag med, at Skattestyrelsen vil se regnskaber fra de seneste år. Allerede på det tidspunkt vil vi gerne med ind over, hvis ejerne ønsker Skovforeningens assistance. Her kan vi rådgive om den beskrivelse, som skovejeren sender med tilbage til styrelsen, siger han.
Derudover er foreningen også på jagt efter mere principielle afgørelser fra Skattestyrelsen.
– Vi efterlyser sager, hvor Skattestyrelsen har frataget skovejere retten til fradrag for skovens udgifter. Vi mener som sagt, at Skattestyrelsen anlægger en alt for kort horisont – og det vil vi kæmpe for at få ændret, siger Hans Maltha Hedegaard.
Han uddyber, at Skattestyrelsens afgørelse ikke nødvendigvis er endegyldig.
– I flere tilfælde har vi set, at man med de rette argumenter kan få ændret Skattestyrelsens afgørelse. Ellers kan der alt efter sagens karakter være mulighed for at klage til Skatteankestyrelsen, som herefter afgør om klagen skal til et ankenævn eller til Landsskatteretten, siger han.
