Ny bog om skovrejsning (anmeldelse)
Professor i skovdyrkning Jørgen Bo Larsen har sammen med Jørgen Nimb Lassen fra Landskabsværkstedet skrevet en bog om skovrejsning. Den er rigtig flot, og der er mange gode oplysninger i bogen, men en almindelig skovejer/landmand vil nok alligevel finde den en smule ukonkret. Det er mere en inspirationsbog.
Bogen indledes med en gennemgang af Danmarks meget spændende skovhistorie i stærkt forkortet udgave. Om vegetationsudviklingen efter at isen trak sig tilbage. Om menneskets brug og misbrug af skovene op gennem århundrederne, og om genrejsningen af skovene efter 1805. Den seneste del af disse bestræbelser er den moderne skovrejsning. Dernæst følger nogle generelle afsnit om træets opbygning og vækstvilkår for træer og skov.
Først side 80 kommer vi til træartsvalget. Her er gode afsnit om de enkelte almindelige træarter, for den der ikke skovkyndig. For alle træarterne er angivet, med en udmærket figur, hvor de trives bedst i relation til jordens fugtigheds- og næringsstofindhold (se figuren).
Herefter vender bogen tilbage til det generelle, med beskrivelse af den såkaldt naturnære skovdrift og af et centralt begreb i denne driftform (Bo Larsens skovudviklingstyper), samt afsnit om de bløde værdier, om forskellige skovtyper og om de ubevoksede arealer. Endelig følger afsnit om kulturstarten og de første års pasning.
Temaskove
Bogens sidste 50 sider er viet en enkelt ejendom, hvor forskellige personer med forskellig baggrund har givet forslag til, hvorledes den kunne tilplantes. Det bliver til en beskrivelse af en række ’temaskove’: Produktionsskoven, energiskoven, landskabsoplevelses skoven, vandringsskoven, idræts-legeskoven, vildtskoven, dyrehave-græsningsskoven, naturskoven og madskoven.
Tanken er, at kommende skovrejsere kan søge inspiration i disse temaskove, og derpå sammensætte deres egen idealskov.
Hvem er læserne?
Som sagt er der tale om en meget flot opsat og rigt illustreret bog. Men hvem er den skrevet til?
Egentlig er der nærmest tale om en slags håndbog i skovdrift for begyndere. Nogen vil sige: Meget begyndere. Man får således at vide, at ’stammens funktion er at bære de grene, der skal holde på træets blade’. Det er ikke nemt, når ambitionen er så bred, og man vil fortælle om skovens drift helt frem til 250 år efter plantning (!)
Men det er som om der mangler et sikkert fokus. Forfatterne anfører selv i forordet, at den mest er tænkt som en hjælp til de private skovrejsere. Men meget af teksten synes alligevel henvendt til offentlige skovrejsere. Eller til almenheden.
Afsnittet om retten til færdsel er således klart set fra publikums og ikke fra skovejerens synsvinkel. Den, der færdes i skoven, benævnes overalt ”skovgæsten” (og ikke skovejeren). Der tales om ”den bedst mulige skovopbygning i forhold til de bevægelsesformer, man gerne vil tiltrække”. Der vises anlæg af asfalterede stier til rulleskøjtning. Der nævnes ”basale friluftsfaciliteter” som toiletter og cykelstativer. Man nævner de bygninger, som man må opføre til børn og unge, men ikke de arbejdsskure, som ejeren må sætte op til sig selv.
Rent fagligt synes den heller ikke helt klar. Der skrives flere steder, at træartsblandinger ikke må etableres ”bare for blandingens skyld”.
Men det er jo netop det, man anbefaler overalt. Blandingen som princip. Intet steds nævnes muligheden af at etablere monokulturer. Så blandinger etableres i forfatternes univers netop for blandingens skyld – fordi man mener, at blandinger altid er bedst.
Brugsbog og coffee-table-book på én gang
Alligevel er der mange oplysninger, som også kan bruges af private skovejere. Træartsbeskrivelser. Tips om nichetræarter som valnød, ægte kastanje og tarmvridrøn. Principmodeller for kulturanlæg med henholdsvis lys og skyggetræarter. En beskrivelse af skovens naturværdier. En oversigt over træarternes anvendelsesområde. Korte, praktiske anbefalinger vedrørende plantetal. Og god inspiration i temaskovene.
Men bogen har lidt karakter af en coffee-table-book: Mange pæne billeder, men også mange luftige formuleringer om oplevelsesværdier m.m., og desværre ikke så meget konkret om, hvordan man skal gøre i praksis.
Men vi må være glade over, at der udkommer ny litteratur om skovbrug. Det er ikke ofte, at det sker i disse tider, hvor det aktive skovbrug – trods megen snak om dets betydning – stadig er i defensiven i politik og medier.
Jørgen Nimb Lassen og Jørgen Bo Larsen: Danmarks nye skove. Håndbog i skovrejsning og skovudvikling. 321 sider. Udgivet af Landskabsværkstedet. 480 kr. i boghandelen og 507 kr. incl. forsendelse i Danske Anlægsgartneres webbutik (//www.dag.dk>www.dag.dk)
By: Per Hilbert
