Københavnere kunne sætte sig på et ton CO2
Skovdyrkernes søsterorganisation DFE debuterede sidst i maj med en ny kampagne, hvor københavnerne helt bogstaveligt kunne sætte sig på et ton CO2. Kampagnen skal gøre opmærksom på, hvor vigtig skovene er for klodens klima.
Af: Jens Mathiasen, Skovdyrkerne
En stor bænk, der har bundet et ton CO2. Det er en del af den kampagne, som Skovdyrkernes søsterorganisation DFE netop har debuteret med. Lørdag den 26. maj kunne københavnere nemlig tage bænken i brug, børn kunne deltage i skattejagter og besøgende kunne få testet deres viden om dansk og globalt skovbrug. Det foregik alt sammen ved fortovsfesten på Vesterbro i København, hvor DFE (Danish Forestry Extension) var repræsenteret med en stand.
Lanceret i Danmark for første gang
– Det er første gang, at CO2-kampagnen bliver lanceret i Danmark. Det gik virkeligt godt. Vi oplevede stor interesse fra debesøgende. På denne måde kommer vi ud til en målgruppe, som vi ikke normalt når ud til, siger Josipa Bicanic, der er programansvarlig hos DFE. Hun uddyber, at dagen også var fyldt med gode snakke om DFE’s arbejde i Danmark og i Bosnien, Mali, Nepal og Vietnam.
Danish Forestry Extension blev etableret i 1992. Organisationen arbejder med at skabe udvikling og forbedring af skovbrug i mange dele af verden.
Ud til nye målgrupper
Ideen med kampagnen er at få skabt mere opmærksomhed om skove som et redskab til at bekæmpe de globale klimaforandringer. Samtidig er det vigtigt at fortælle, at privatskovbruget er enKøbenhavnere kunne sætte sig på et ton CO2 Skovdyrkernes søsterorganisation DFE debuterede sidst i maj med en ny kampagne, hvor københavnerne helt bogstaveligt kunne sætte sig på et ton CO2. Kampagnen skal gøre opmærksom på, hvor vigtig skovene er for klodens klima.
vigtig del af løsningen både i Danmark, men også i udviklingslandene. – Derudover ville vi gøre gæsterne opmærksomme på de mange produkter, der kommer fra skovene. Hvis skovene bliver forvaltet bæredygtigt, så kan de forbedre folks tilværelse og indkomst. De kan sikre økologisk balance og forbedre miljøet, siger hun. Josipa Bicanic fortæller, at DFE arbejder aktivt med at komme ud til målgrupper, som ikke i forvejen kender til land- og skovbrug. Det er vigtigt, at almindelige danskere bliver gjort opmærksom på potentialet i det private skovbrug i Danmark. – For eksempel har vi været på messen ”Det fælles bedste” ved Vejle, hvor vi også fik vist flaget og gjort opmærksom på vores arbejde. Det var overfor helt almindelige danskere, som ikke har forhåndskendskab til udviklingsarbejde i skovbrugsregi eller til dansk skovbrug, siger hun.
En del af et program
Kampagnen ”Sæt dig på et ton CO2” er en del af et større DFE-program, der er støttet af Danida og Civilsamfund i udvikling.
Programmet har til formål at støtte små private lokale skovbrugere i forskellige lande til at organisere sig i sammenslutninger i lighed med Skovdyrkerne. CO2-bænken, som debuterede på Vesterbro kommer nu til at stå permanent ved Amager Naturcenter.