Gode flispriser støtter poppeldyrkningen
Der er gode priser på flis. Det betyder, at man kan få et fornuftigt overskud ved poppel-projekter. Men der skal holdes skarpt øje med omkostningerne
Tekst og foto: Skovfoged Emil Gram Jensen og H. C. Graversgaard, Skovdyrkerne Nord-Øst.
Poppeldyrkning er ikke et nyt fænomen. Faktisk er den mest anvendte poppelklon herhjemme udviklet helt tilbage i 1920’erne. Den hedder O.P.42. Det er en hybrid mellem Populus maximowiczii og Populus trichocarpa, og den er udviklet i 1920’erne af Oxford Paper Industries. I Danmark benytter vi poppel som en energiafgrøde, hvor vi bruger den til flisproduktion. Andre steder i verden kan den også bruges til savværkstræ eller finer og papir. Det er muligt i dag at eksportere kævler af poppel – men altså ret tykke kævler. Man har også igennem længere tid herhjemme talt om at begynde at bruge poppel til for eksempel emballage. Det er der dog ikke kommet gang i. Så indtil videre er det stadigvæk primært flis, vi kan producere af poppel. Men i øjeblikket er priserne også gode, hvilket støtter økonomien.
Ændrede regler
I en periode var der tilskud til at etablere energibeplantninger. I den periode blev der plantet meget. Der var krav om et højt plantetal på 2000 planter pr. hektar, og der var krav om en maksimal rotationstid på 10 år. Plantetallet gjorde kulturerne meget dyre, og den korte rotation er ikke rationel i forhold til optimering af poppeldyrkning. Reglerne er nu ændrede også for de gamle plantninger.
Styr på omkostningerne
Poppelflis har ret lav brændværdi, så indtægterne er begrænsede. Derfor skal man holde et skarpt øje med omkostningerne. Det høje plantetal betyder mange relativt tynde stammer, der skal skoves og mange stammer, der skal føres ind i flishuggeren. Derfor skal poppelprojekter effektiviseres så meget som muligt. Der skal ikke være for lange køreafstande til containere – og gerne så stort udtag pr. hektar som muligt.
Midtvejstynding flytter tilvækst
Lige nu er der gode priser på flisen. Derfor er det flere steder fornuftigt at lave en midtvejstynding, så de resterende popler får mulighed for at få en større diametertilvækst. Der er netop afsluttet et flisprojekt i Vendsyssel i en 9,2 hektar stor poppelkultur fra 2014. Her er der gode adgangsforhold og læssemuligheder. Poplerne er plantet med to meter imellem rækkerne og to meter imellem planterne, som er en almindelig model. Tyndingen blev foretaget i foråret to minutter i udspring. Det vil sige sidst i april ved en meget billig manuel nedskæring af hver anden række, hvor træerne fik lov at blive liggende sommeren over. I efteråret, imens det stadigvæk var tørt, blev det terrænhugget. Ved at tage hver anden række er stamtallet blevet halveret ligesom den stående vedmasse. Det lyder lidt voldsomt. Men poplerne vil hurtigt lukke kronetaget sammen igen – formentligt inden for en vækstsæson. Derefter vil der være den samme årlige produktion på arealet, som hvis man ikke havde gennemført tyndingen. Men vedmassen bliver bare fordelt på det halve antal stammer. Derudover var stamtallet før tyndingen 2500 stammer og efter tyndingen er det 1250, hvilket er det plantetal, vi anbefaler ved nyetablering i dag.
15 kubikmeter pr. hektar
I det konkrete projekt blev der produceret 1500 rummeter flis på de 9,2 hektar. Omregnet betyder det, at poplerne havde haft en samlet årlig tilvækst på omkring 15 kubikmeter pr. hektar pr. år de første otte vækstsæsoner. Flisen havde gennemsnitligt en brændværdi på 2,4 GJ pr. rummeter, som er en meget almindelig brændværdi for poppel. Som før nævnt er der ofte en lille overskudsgrad i flisprojekterne, men med de høje priser, der er lige nu, kan man godt lave et fornuftigt overskud ud af projekterne. Det kræver, at det er nemt for maskinerne at komme til. Det primære formål med midtvejstyndingen er at forbedre diameter-tilvæksten af de resterende træer og forbedre økonomien ved den fremtidige afdrift. Det konkrete projekt gav cirka 5000 kroner pr. hektar til ejeren, som løbende også har kunnet søge grundbetaling.
Kan dyrkes med grundbetaling
Etableringstilskuddet til energipoppel eksisterer ikke længere. Men poppeldyrkning nyder godt af et andet tilskud, nemlig grundbetalingen også kaldet arealstøtten. Det betyder, man kan søge grundbetaling på sine poppelarealer. Det er grundbetalingen, som er med til at gøre popler til en god forretning. Hvis man til sammenligning kigger på en almindelig sitkagran-kultur med 60 års rotation, så producerer den både en større og mere værdifuld vedmasse end poplerne på 3 x 20 års rotationer. Det, der holder liv i poppeldyrkning, er grundbetalingen. Der er selvfølgelig krav for at kunne søge grundbetalingen. Kravene er dog blevet lempeligere. Nu er kravet at der skal være et stammetal på 1000 styk pr. hektar og en rotationstid på maksimalt 20 år.
Underplantning af poplerne
Derudover er der åbnet for en interessant mulighed for at plante op til 400 andre træer udover de 1000 popler. Disse 400 træer skal være fordelt over hele arealet på for eksempel på fire gange seks meters afstand. Indblandingen behøver ikke at følge poplernes rotation. Man kan altså udføre en lille underbeplantning af sine popler, som måske kan blive en del af næste generation på arealet. Man kan plante vildtbeskyttet ær ind, som vil kunne sprede sig til resten af stykket, når poplerne bliver fjernet. Eller man kunne plante valnød, som ikke er særligt eftertragtet af vildtet og på sigt konverteres til en nøddeplantage, der både producerer nødder og dyrt træ, og er grundbetalingsberettiget. Endelig kan man også bruge denne mulighed til at gøre poppelkulturen mere vildtvenlig ved at plante små områder under 100 kvadratmeter med for eksempel sitkagran, som kan give skjul og vinterlæ til vildtet. Hvis du vil vide mere om midtvejstynding, underbeplantning af dine popler – eller hvis du vil påbegynde med poppeldyrkning så kontakt din lokale skovfoged og hør nærmere.
