Skovejer lægger 40 hektar skov urørt
Bo Glent-Thule har konverteret størstedelen af sine 58 hektar skov til urørt skov og får kompensation fra staten. Han glæder sig til at se naturen tage over og forventer kun marginalt værdifald på skoven
Tekst og foto: Jens Mathiasen Klynger af små nåletræer vælter op af jorden. Der er ingen rækker, men i stedet står træerne i klumper og kæmper om lys og plads. Som du kan se, står træerne hulter tilbulter. Det er nemlig frøene fra de tidlige-re nåletræer, som nu spirer, siger skovejer Bo Glent-Thule og peger på en klynge af blandede sitka- og rødgran. Træerne er spiret frem på en tidlige-re nålebevoksning i Bo Glent-Thules skov ved Ry i Østjylland. Bevoksningen blev afdrevet for 3-4 år siden. Han har med fuldt overlæg ladet naturen indtage arealet. – Jeg genplantede ikke. Nu er naturen er allerede godt i gang med at tage over. Det samme kommer til at ske på de i alt 40 hektar af min skov, som jeg i efteråret fik tilskud til at konvertere til urørt skov, siger Bo Glent-Thule. Skoven er i alt 58 hektar og 18 hektar vil fortsat blive drevet forstligt.Med tilskuddet følger et totalt stop af al forstlig skovdrift på de 40 hektar urør-te arealer. – Vi stopper alle aktiviteter. Det er også slut med at fjerne træ fra arealerne. Vi må heller ikke fodre vildtet på arealet, siger Bo Glent-Thule. 
Mange har fået tilskud
Den nuværende tilskudsordning til urørt skov har eksisteret i tre sæsoner. Ordningen blev til som en del af forhandlingerne om Naturpakken.Det er skovrider Kristian LøkkeKristensen, Skovdyrkerne Midt, som har søgt tilskuddet hjem til skovejer Bo Glent-Thule. – Vi søgte om tilskud til 40 hektar urørt skov hos Bo Glent-Thule. Tilskuddet blev bevilliget i efteråret, og skovejeren accepterede endeligt omkring nytår, siger Kristian Løkke Kristensen. Han gør det klart, at der er strikse regler, når først tilskuddet er accepteret. – Man skal være helt sikker på, at man aldrig fremover ønsker at benytte skoven til andet end herlighed og jagt. Al skovdrift skal ophøre. Du må ikke fjerne et eneste træ fra skoven. Det er en definitiv beslutning, som ikke kan ændres, siger Kristian Løkke Kristensen. 
Accept af alle ansøgninger
Skovrideren oplever jævnligt skovdyrker-medlemmer, som er interesserede i tilskudsordningen. Han forklarer, at kompensationerne varierer efter bevoksningernes alder og kvalitet. – Det er løvskov, myndighederne giver tilskud til. Jeg har set sager, hvor der er udbetalt omkring 100.000 kroner pr. hektar, men det kan være både mere og mindre alt efter de aktuelle forhold, siger han. – Sidste år ansøgte vi om i alt cirka 55 hektar urørt skov. Vi fik accept på alle ansøgninger. Det betyder, at vi her i Skovdyrkerne Midt har fået omkring 20 procent af hele ansøgningspuljen på landsplan, siger Kristian Løkke Kristensen. Han tilføjer, at der åbner en ny ansøgningsrunde i foråret. Har man kun interesse i herlighed og jagt, så kan det være en udmærket ordning, lyder vurderingen fra skovrideren. 
Tilskud er afgørende
I skoven ved Ry går Bo Glent-Thule videre ind i sin skov. Skovstien fører ind under et nåletræ, som er halvt væltet. Træet hænger fortsat i toppen af træerne på modsatte side af stien.
– Sådan noget kommer vi til at se mere af, når årene går – altså væltede og døende træer. Men vi må ikke fjerne træ, når først skoven er lagt urørt, siger Bo Glent-Thule. – Træer, som udgør en risiko for fodgængere i skoven, kan vi dog få lov til at skære ned. Men stammen skal lægges ind i skoven til gavn og glæde for biller, insekter og andet krible-krable, fortsætter han. Skoven består af to tredjedele løv og en tredjedel nål. Ejeren karakteriser den som en god gennemsnitsskov, hvor der blandt andet er arealer med gode bøge og ege. Det er hele løvtræsarealet, som nu er lagt urørt. Bo Glent-Thule fortæller, at hans interesse for urørt skov er opstået i løbet af de seneste tre år. – Jeg er uddannet forstkandidat, og jeg interesserer mig for natur, biodiversitet og forskellige driftsformer. Da jeg fandt ud af, at der var mulighed for at få et fornuftigt tilskud til urørt skov, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville søge, lyder det. Han lægger ikke skjul på at kompensationen er afgørende. – Ellers havde jeg aldrig overvejet det. Kompensationen er en vigtig begrundelse. Ingen tvivl om det, siger skovejeren.
Styrelse værdisætter skoven
Formålet med udlægning af urørt skov er at bevare og fremme biodiversiteten i private skove. Tilskudsordningen administreres af Miljøstyrelsen. Her har man udarbejdet et system med tariffer, som man bruger til at udregne værdier og tabt fremtidig fortjeneste ved overgang til urørt skov. – Vi bruger flere beregninger, når vi værdisætter en hektar skov. Blandt andet sætter vi en pris på den nuværende vedmasse. Derudover udregner vi en kompensation for fremtidige tabte ind-tægter, siger Peter Kyvsgaard, biolog ved Miljøstyrelsen. Han oplever god interesse for ordningen. – Den nuværende ordning har været åben i tre ansøgningsrunder. Mange har søgt og ved alle tre runder har der været overansøgning, fortæller biologen. 
Forventer marginalt værditab
I den ydre ende af Bo Glent-Thules skov er der kig imellem bøgestammer ud over Ravnsø. Han arvede skoven, da hans far døde for fire-fem år siden. – Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle sælge skoven, når jeg nåede til pensionsalderen. Jeg betragtede den som min pensionsordning. Men efter at jeg har hjemtaget tilskud til urørt skov, forventer jeg at beholde skoven længere, lyder det. – Du kan sige, at jeg har hævet pensinsopsparingen før tid ved at lægge skoven urørt, fortsætter han. Han frygter ikke et stort værditab på skoven. – Efter al sandsynlighed er værditabet ikke ret stort, når jeg skal sælge om mange år. Det er i hvert fald min forventning. – Hvis jeg sælger om tyve år, så vil træernes naturlige forfald i skoven være synligt. Det vil være en skov, som fortsat kan nydes, og man kan gå på jagt i den. Jeg tror, at sådan en skov med den fortælling vil være attraktiv for mange. Det er jo den vej trenden går i vores samfund i dag, lyder det fra Bo Glent-Thule.
