Iranske frø til Danmark
Dansk skovbrug har en stor interesse i at få afprøvet plantemateriale fra det nordlige Iran. Derfor drog en lille gruppe skovfolk til Iran i vinters for at se skovene langs Det Kaspiske Hav og for at hente frø til Danmark. Men det skulle gå lidt anderledes end planlagt.
Af seniorkonsulent Per Hilbert og skovfoged H.C. Graversgaard
I februar måned i år drog en lille gruppe skovfolk til Iran for at se skovene langs Det Kaspiske Hav og for at hjembringe frø.
Dansk skovbrug har nemlig en stor interesse i at få afprøvet plantemateriale fra det nordlige Iran.
For imens istiderne i Europa har indskrænket de danske skoves genetik, så har de kaspiske skove udviklet sig uforstyrret i op mod to millioner år. Det betyder, at deres genetik er bredere. Skovene indeholder en række af vore hjemlige træarter som eksempelvis ask, bøg, eg, ahorn med flere.
Den bredere genetik kan vise sig at være af stor betydning for træernes evne til at tilpasse sig til de kommende tiders varmere klima – blandt andet med nye sygdomme og skadedyr.
Derfor ligger der en aftale imellem Københavns Universitet (IGN) og det iranske Research Institute for Forest and Rangeland om en række forsøg, hvor man afprøver de iranske frø under danske forhold.
Rejsen til Iran
Med på rejsen i februar var projektets leder Palle Madsen og tre skovfolk fra Skovdyrkerne. Det var Per Hilbert, H.C. Graversgaard og Mogens R. Brandt. Med på turen var også afdelingschef Morten Krogh fra HedeDanmarks Skovfrø samt skovfoged Erik Dalsgaard fra Naturstyrelsen i Himmerland.
Skovdyrkernes deltagere rejste for egen regning, og det bredt sammensatte hold gav skovdiskussionerne perspektiv. Det sikrede et godt humør på de lange busture.
Hente og aflevere frø
Turen gik med fly til Irans hovedstad Teheran. Derefter fortsatte vi med minibus over Alborz-bjergene i 5.000 meters højde – og videre ned igen til og langs med Det Kaspiske Hav.
Hovedformålet med turen var dels at aflevere de danske frø, som iranerne skal bruge på deres forsøgsarealer samt at hente de 300 til 400 kilo frø, som iranerne havde indsamlet til de danske forsøg. Desuden en større mængde olden af den iranske eg (Quercus castaneifolia).
Vi besøgte blandt andet botanisk have og skovbrugsinstituttet i Teheran, frøcenteret og forsøgsstationen i Chamestan samt skovbevoksningerne to forskellige steder i 1500 meters højde.
Blandede løvskove
Skovene er blandede løvskove, som har udviklet sig naturligt gennem årtusinder.
Der er i alt 1,8 millioner hektar, hvoraf knap 200.000 anses for at være urørt urskov. Men også den del, hvor der har været drift, er ikke særligt stærkt påvirket.
Dels er skoven meget stor, dels har befolkningen omkring skoven været sparsom. Vi så ingen renafdrifter. Overalt er der tale om selektive indgreb.
Velkendte kampe
Vi fik fortalt, at man har fået den samme strid, som vi kender herhjemme. Naturbeskyttelsesorganisationerne og biologerne i Teheran ønsker slet ingen skovdrift. De ønsker hele skoven beskyttet. Det vil sige fredet for forstlig udnyttelse.
Vi så de fleste steder, at de lokale udnyttede skoven til at sætte kreaturer »på græs«. Det er normalt i udviklingslande, når skoven ingen anden værdi har for dem.
Konsekvensen er også her, at der ingen opvækst er til at forynge skoven, selv om der var masser af selvsåning. Så fredningen bevarer formentligt de gamle træer – men sikrer ikke selve skovens bevarelse.
Hjemturen med frø
De frø, vi skulle have med hjem, blev pakket i 12 store kufferter. Men i lufthavnens security fik vi os dog en overraskelse.
Vi fik ikke lov at tage frøene med ud af landet.
Vores iranske vært, professor Khosro Sagheb-Talebi, havde medbragt papirer på aftalen mellem Danmark og Iran. Men toldkontrollørerne mente, at der manglede de rette udførselspapirer med de rette stempler.
Så vi måtte rejse hjem uden vores frø, som blev kørt tilbage i universitets kølehuse.
Kæmper for frøene
I skrivende stund har professor Khosro endelig opnået tilladelse til at sende frøet til Danmark, så forskningsprojektet kan fortsætte.
Men tilladelsen kom desværre for sent til at Acer- og ege-frøet, som var indsamlet i 2017, kunne reddes.
Ask og el kunne dog tørres, og har det godt. Derfor skal der udføres en ny indsamling af de to mistede arter samt de manglende arter. Palle Madsen er fortrøstningsfuld.
