Flisen kan forgasses
Skovdyrkerne deltog for nylig i et møde på Harboøre Varmeværk med formanden for Folketingets Energiudvalg, Steen Gade. Man så på en spændende teknologi, hvor træflis ikke kun bruges til varme, men også til el-produktion.
I disse år fastlægges en ny dansk energipolitik. Den har til hensigt at gøre os mindre afhængige af importerede fossile brændsler som kul, olie og gas. I stedet skal energiforsyningen i videre omfang bygge på vedvarende energikilder. Vore træressourcer er en af disse kilder – men en kilde, som har været noget overset af politikerne. Man har fejlagtigt ment, at denne kilde var udnyttet allerede.
Skovdyrkerne, HedeDanmark og Skovforeningen har derfor nedsat en lille gruppe ’Træ til energi’, som søger at få sat yderligere fokus på skovflisens muligheder overfor landets beslutningstagere. Det drejer sig især om de mængder, vi kan levere. Men også spørgsmålet om nye teknikker, der kan øge udnyttelsesgraden. Det sidste var anledningen til mødet på Harboøre varmeværk.
Formålet med mødet var at demonstrere forgasningsteknologien for Steen Gade. Anlægget i Harboøre har kørt problemfrit i en årrække, og teknologien er nu klar til anvendelse i lokale anlæg over hele landet, hvor den kan erstatte de nuværende værker baseret på naturgas. Det vil give nogle interessante muligheder for den lokale flisproduktion. Deraf Skovdyrkernes interesse.
Gammelkendt teknologi
Nogle kan formentlig huske, at en del biler under 2. verdenskrig kørte på træ. Brændet blev forgasset – det vil sige ufuldstændigt forbrændt – i en generator, som var monteret på bilen, og gassen blev brugt som brændstof i bilens motor.
Anvendt i en bil må et forgasningsanlæg absolut siges at være en nødløsning. Der skulle 2 1⁄2 kg tørt bøgebrænde til at erstatte en liter benzin. En lang tur krævede således en større trailer med brænde. Virkningsgraden var lille, udstødningen svinede en hel del, og gassen – heraf en del kulilte – var faktisk giftig for føreren. Men det virkede, og frem kom man.
Den nye version
Firmaet Ansaldo Vølund har i de sidste 10-15 år udviklet den gamle teknik, så den nu er driftssikker i større stationære anlæg. Man anvender en såkaldt modstrømsforgasser – en lodret cylindrisk ovn, hvor flisen løbende indføres fra oven, og langsomt forbrænder ned gennem ovnen til den kommer ud som aske forneden.
Øverst fordampes flisens vandindhold. Længere nede sker der en såkaldt pyrolyse, hvor træets flygtige bestanddele og tjære frigives. Under dette lag er flisen blevet til trækul (koks). Ved en temperatur på 800-1100 grader sker derpå selve forgasningen, og nederst sker den endelige forbrænding af kulstoffet, der udvikler en temperatur på op til 1300 grader.
I stedet for i en lille bilmotor bruges den frigjorte gas til at drive to store 20-cylindrede motorer, der producerer el. Og varmen anvendes til opvarmningsformål via fjernvarmenettet. Den samlede udnyttelsesgrad er utrolig høj – omkring 90%. Og på hele anlægget er der en dejlig lugt af tjære!
Perspektiverne – og problemerne
Alle børnesygdomme er overstået, og værket kører i stabil, fuldautomatisk drift. Metoden er ideel i mindre bysamfund, hvor der er brug for både el og varme. Den passer perfekt ind i statens energipolitik, og teknikken kan i øvrigt eksporteres til en lang række lande.
Målet er at opføre et antal små, lokale kraftvarmeværker ud over landet, som kunne aftage de lokale skoves flis.
Når det ikke er sket endnu, skyldes det især to forhold. Anlægsomkostningerne er betydelig større end for værker, der kun skal producere varme, hvilket giver finansieringsmæssige problemer. Den anden årsag er selve driftsøkonomien. Den producerede el er ikke umiddelbart konkurrencedygtig før den afgiftsmæssigt bliver ligestillet med elektricitet produceret for eksempel på basis af biogas.
Den nye regering synes imidlertid at gå ind for en sådan ligestilling, hvilket i givet fald kan betyde et løft for mindre, decentrale kraftvarmeværker baseret på skovflis.
Du kan læse mere om forgasning af træflis i Skoven 5/12.
By: Per Hilbert
