Snepperne skydes generelt på to typer jagter, nemlig den tilfældige jagt (der giver ganske få snepper til ganske mange jægere), og den målrettede jagt (der giver ganske mange snepper til ganske få jægere). Vi er mange, der dyrker den tilfældige jagt – og uden nævneværdige resultater når det kommer til udbyttet. Ganske vist nedlægges op imod 80 % af de danske snepper tilfældigt i forbindelse med drivjagt eller klapjagt, men alligevel er det kun hver tiende danske jæger, der skyder en sneppe i løbet af et år på denne måde.

Nogle gange letter sneppen i drevet, nogle gange for en hund, andre gange hvor de bare trædes op. Oftest må man nøjes med at se sneppen forsvinde ind mellem træerne, ligesom de skytter, der står for i lysninger og langs skovspor, ikke ofte får glæde af dem. De ser dem, men kan kun sjældent nå at afgive skud. De resterende 20 % af de cirka 35-40.000 snepper, der skydes hvert år i vores tid, nedlægges i forbindelse med mere målrettet jagt og skydes af nogle få jægere. Således er der mindre end én procent af os, der skyder over 10 snepper på et år.

Vil du gerne skyde flere af dem, så er der en række forhold, du skal være opmærksom på. For den mere målrettede jagt kræver noget mere end blot held.

Find dem, hvor de er

Da skovsneppen er en vadefugl, betyder det, at de har behov for fugtige og sumpede områder for at kunne finde deres foretrukne føde, hovedsageligt regnorme. De fouragerer mest om natten, på fugtige enge og lavtliggende græsmarker og i moseområder. Nogle gange forbliver de i disse områder om dagen, hvis der er dækning nok. Ellers søger den mætte sneppe ind i skoven, gerne med tæt bevoksning af birketræer, pilekrat eller stangskov med dækning i bunden. Det antages, at snepperne foretrækker at hvile i det samme område, ofte endda under den samme busk.

Typisk sneppebiotop.

Jag dem, når de er der

Jag, når snepperne er der. Man kan ikke gøre hverken fra eller til for at tiltrække dem eller fastholde dem. De kommer, når de mener, det er tid, og forsvinder igen, når de finder tiden inde til det. Så når der er snepper i området, skal der jages. Det er ikke noget, der kan udsættes til i morgen eller en anden dag. Det mest omfattende træk er fra det nordlige Skandinavien og Rusland, hvor de store ynglepladser findes. Først og fremmest er det et brat temperaturfald her, der udløser fuglenes lyst til at søge sydpå, og få dage senere er der sneppefald hos os. Det kan ske allerede i midten af oktober, men oftest umiddelbart herefter. Der har dog i de seneste år med milde vintre været en tendens til, at også december og januar er gode for os sneppejægere. Det danske vinter-vejr er vådt med en høj grundvandsstand, og det giver masser af føde til snepperne, og derved øges lysten til at blive en stund endnu. I det mindste frem til den første frost, for så er det normalt slut med snepperne. Der kan dog stadig være en mulighed for en enkelt efternøler, især på skrænterne langs vandløb.

Breton i stand i typisk sneppeterræn med birketræer og krat.

Træn reaktionsevne

At nøjes med at bruge tre patroner per sneppe lyder umiddelbart til at være en større bedrift end at holde 3-skudsreglen på en fasanjagt, for snepper er svære at have med at gøre. Der er ofte tale om vanskelige og hurtige snup-skud mellem stammer og grene, og ingen skud der ligner hinanden. Det skal gå lynhurtigt, for sneppen behøver kun splitsekunder til at skifte retning eller hvirvle sig ind mellem stammerne. Jægeren får normalt meget lidt tid at reagere i, også selv om hunden står for fuglen.

Lær dem at kende

Ofte letter sneppen fra den anden side af en fyrrebusk eller et grantræ. Her ynder de nemlig at gemme sig, og derfor er de ofte dækket at disse træer, når de letter. En sneppe siges at høre 40 gange bedre end et menneske og kan på grund af øjnenes placering se hele kompasset rundt. Derfor er det ikke et tilfælde, at der næsten altid er et træ eller en busk mellem dig og fuglen.

Det rigtige våbenvalg

Med hensyn til valg af haglbøsse, er det en stor fordel med et kortløbet og let våben. Dels er det besværligt at manøvrere i det tætte buskads med et langt våben, dels skal der under sneppejagt normalt tilbagelægges længere afstande. En lille, let og kortløbet kaliber 20, gerne med 25 tommer løb, vil være at foretrække. Brug småhagl, for selv om det kan lade sig gøre at skyde snepper med både 3-hagl og 5-hagl, så vil 7-hagl ofte være både tilstrækkelige og at foretrække.

Vær ihærdig

Snepper kommer ikke på galgen af sig selv, der skal slides for det. Danmarks mest kendte sneppejæger, Dimitri Buchtrup, nævner i et interview, at han har brugt 4-5 timer i gennemsnit per sneppe. Og med langt over 4.000 snepper i bogen, har hans erfaring en vis tyngde. Dimitri råder os derudover til ikke at bruge dårligt vejr som undskyldning for ikke at komme ud. Dog anfører han også, at hvis det regner og blæser alt for meget, kan succesraten per skud blive lidt dårligere.

Sneppeapport.

Brug en god hund

Blandt de stående hunde kan både de engelske og de kontinentale hunde lære at mestre snepperne. Tidligere var det i høj grad pointere og settere, der blev brugt, men den meget alsidige breton har ry for at være speciel god til snepper. Blandt andet fordi bretonerne stammerfra Frankrig, hvor der er virkelig mange snepper. Udover de stående racer, er der også en del inkarnerede sneppejægere, der anvender stødende hunde. Uanset racen gælder det, at en hund med et kort søg er at foretrække. En sneppehund skal arbejde med stor intensitet, og være udholdende, for det er krævende at jage i de områder, der skal dækkes. Den skal holde god kontakt til jægeren, så der ikke skal ledes for længe, når sneppeklokken bliver tavs eller standindikatoren bipper. Derfor er det kun de allerbedste hunde, der kan anvendes til sneppejagt. Har du et godt sneppeterræn, men ikke en egnet hund, er der gode muligheder for at alliere sig med en jæger med hund. Der er nemlig flere jægere med hund, end der er jægere med et godt sneppeterræn.

Knæk og bræk i resten af sæsonen.

By: Per Kauffmann

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #43

Læs andre artikler inden for Klima