ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Skovdyrkerforeningen Øerne A.M.B.A.
Afholdes tirsdag den 20. oktober 2020 kl. 19:00 hos Velas, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
Inden generalforsamlingen serveres der en let anretning i kantinen hos Velas. Tilmelding er nødvendig. Medlemmer fra Sjælland tilbydes gratis buskørsel fra Vissenbjerg til Sorø. Bussen afgår kl. 16:30 fra foreningens adresse hos VKST, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø. Der vil ligeledes være mulighed for opsamling på P-pladsen ved Korsør Station 17:00.
Buskørslen er gratis, men tilmelding til bussen er bindende. Medlemmer, der tilmelder sig buskørsel uden at møde op, vil blive faktureret omkostninger til forgæves kørsel.
DAGSORDEN
- Valg af dirigent
- Ledelsens beretning
- Forelæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
- Forelæggelse af budget. Godkendelse af kontingentsatser for det kommende år efter indstilling fra bestyrelsen
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
I umiddelbar forlængelse af den ordinære generalforsamling afholdes der på vegne af De Danske Skovdyrkerforeninger ordinært regionalt medlemsmøde. Her vælges det repræsentantskab, der efterfølgende indstiller et medlem til Skovdyrkernes hovedbestyrelse.
Dagsorden for ordinært regionalt medlemsmøde:
- Valg af dirigent
- Valg af regionalt repræsentantskab og suppleanter.
- Eventuelt
Efter de officielle møder er afsluttet kommer vil der være faglige indlæg ved Skovfogederne Klaus Kristensen, Jørgen Pedersen og Rasmus Larsen.