Skovfogeden i Rumænien
Skovfoged Jens Rasmussen har været på tur i Rumænien. Det gav et godt indblik i landets skovbrug og i dets spændende historie og kultur.
Tekst og foto: Jens Rasmusen, skovfoged ved Skovdyrkerne Øerne
Flere burde stifte bekendtskab med Rumænien. Landet er for mange uudforsket, men det har en meget spændende historie, kultur og ikke mindst natur.
Først på sommeren fik jeg selv mulighed for at opleve landet, da jeg besøgte det på en tur med Dendrologisk Forening.
Turens formål var at se nogle af de mange arboreter samt specialiteter inden for træer, som landet kan tilbyde.
Klimaet er noget forskelligt i landet. Varmt mod sydøst ved Sortehavet og koldere og fastlandsklima mod nord, hvor der er flere skisportssteder.
Generelt er klimaet, hvor vi var, som det nordlige Frankrig. Bemærkelsesværdigt var det, at det næsten aldrig blæste. Vores tur var delt i to med først Østkarpaterne, hvorefter vi krydsede Transsylvanien. Det betyder mellem de to bjerge. Derefter Vestkarpaterne, som grænser op til Ungarn og Serbien.
Beskyttet reservat
Vi besøgte blandt andet Gemenele Preserve i Retezat bjergene. Det er et eksklusivt videnskabeligt reservat, som er beskyttet ved lov.
Der er i skoven registreret 1190 plantearter. Der er ikke offentlig adgang til området. Vi havde fået en helt speciel tilladelse til at besøge denne naturskov. Vi var derfor ledsaget af to skovfogeder udover den videnskabelige leder fra Universitetet – samt to hunde, der skulle holde bjørne på afstand.
Alene det, at der ikke var offentlig adgang, er helt specielt. Årsagen til det er, at skoven skal være upåvirket af mennesker. Den har således været urørt i flere århundreder – lige med undtagelse af en kort periode i Ceaucescu-tiden, hvor der måtte sankes dødt ved.
Målestationer fanger data
Et af det videnskabelige formål med skoven er, at der på et areal på en hektar er opsat målestationer. De blev opsat i 1995, da de første computere kunne opfange data. Der bliver for visse parametre målt en gang i timen, 365 dage om året.
Konklusioner er det for tidligt at drage efter kun 24 år. Det jo ingen tid set i skovperspektiv. Men det har givet følgende interessante observationer:
Træerne var blevet seks til 10 meter højere. Bemærk at træerne var fuldt udvoksede ved målestart, og alligevel var hele skoven blevet højere.
Mængden af svovl i luften var væsentligt reduceret. Det skyldes, at forbrug af kul og især brunkul i Østeuropa er væsentlig reduceret. Alle husker sikkert de katastrofer, der var forudsagt med skovdød og sur nedbør i 1990’ene, men som nu er forstummet.
Mængden af NOx er tiltaget. Det er der ikke nogen umiddelbar forklaring på, selv om transportsektoren nok er en del af forklaringen.
Sommernedbøren er steget. Der var således etableret regnmålere. A: I toppen af træerne. B: Ved roden af træerne. C: 60 cm under jordoverfladen. D: 100 cm under overfladen. Her var resultaterne mere diffuse, da de fleste sommerbyger ikke rammer jorden, og de kommer slet ikke ned til rødderne. Så denne regn har måske andre gode påvirkninger.
Diametertilvæksten blev målt for hver time 365 dage om året med en lille måler.
Det interessante er, hvornår kommer den store diametertilvækst. Før udspring eller ved udspring eller efter udspring? Man skulle tro, at svaret var ligetil på 24 år. Men sådan er det ikke. Nogle dage havde negativ tilvækst og forklaringen udeblev.
Der var god grund til at skoven var lukket for offentligheden. Bare nogle få pilfingre vil ødelægge mange års videnskabeligt arbejde.
Projektet er nu finansieret af EU, og der er tilsvarende stationer i alle alpelandene. Nordeuropa er af ukendte årsager ikke med.
Skovbrug generelt i Rumænien.
Produktionsskovene drives meget konventionelt. Bøgeskov drives som plukhugst med udtag af gode kævler til Kina og det øvrige Asien.
Rumænerne var fuldt ud bekendt med stop for salg af kævler til Kina. Toppen af træerne blev udelukkende brugt til brænde, da alle huse på landet er opvarmet med brænde. Ved de fleste huse lå der tilkørte bunker af løvtræ i fire til seks meters længder, som skulle kløves og flækkes.
Der er plantet en del douglas, som trives fint og har store muligheder i det klima og den jordbund. Vi så ikke noget, der var ældre end fra cirka 1990.
Nål bliver brugt til indenlands byggeri. Det bliver udtaget i skovene som langtømmer og derefter kørt til savværk.
Mange rejser ud
Man mener, at cirka fem millioner rumænere arbejder i det øvrige EU, heraf cirka 30.000 i Danmark. Disse tal er ikke bekræftede.
Der foregår en stor EU-finansieret opbygning af landet. Derudover hjembringer arbejdere i udlandet store midler. Vi blev således helt nostalgiske, da vi så – hvad vi troede var Kockums trefarmere.
Med ved nærsyn var det tydeligt, at de var nye rumænsk-byggede maskiner med fuldstændig samme opbygning. Uovertrufne i de besøgte skove.
Juletræer i Rumænien.
Vi havde chancen for at besøge en importør og producent af juletræer. Stedet lå mod nordvest i byen Carmar op mod grænsen til Ungarn.
En af driftsgrenene er produktion og forhandling af juletræer. Der blev omsat 300.000 til 400.000 styk juletræer. Det er fortrinsvis af nordmannsgran, rødgran og blågran.
De havde en ikke ubetydelig produktion af træer selv. Produktionen var meget professionel, og de ansatte havde været i ”træning” – altså arbejdet i andre lande, som producerer juletræer.
Vejret, jordbunden og knowhow er ubetinget til produktion af juletræer.
På spørgsmålet om prisen på et juletræ, var der en åbenlys mangel på forståelse for danskernes problem. Man skal vide, at en gennemsnitlig rumæner, der arbejder udenfor de store byer, tjener cirka 100 kroner om dagen. Altså vil en rumæner ikke betale mere, end hvad der svarer til en dagløn for et juletræ. Så må kvalitet eller højde svare til den opnåelige pris. Men det kan vi ikke producere træer til i Danmark. Man har altid regnet med, at prisen fra producent i Danmark skal ganges med tre for at finde prisen i udsalg på et eksportmarked.
Som producent i Danmark kan man således forvente en pris på cirka 30 kroner for et juletræ. Der kan nemt findes juletræer i det prisleje både i Danmark og i Polen. Det er således ikke det rumænske marked, der skal satses på for at få afsætning for de danskproducerede juletræer. Der er måske et mindre, men godt marked i de store byer for træer til en højere pris – men det er marginalt.
Det er nemt at forstå at disse rumænere søger til udlandet for at få en højere løn og dermed højere levestandard. 100 kroner om dagen kommer man ikke langt med. Heller ikke i Rumænien, hvor for eksempel benzin koster det samme som i Danmark.
Ejeren havde også 100 hektar vin, som ved EU-finansiering var opgraderet til en vingård i en klasse helt for sig selv. Markerne var drevet helt efter bogen, og der var bygget en meget spektakulær vinkælder med alt til faget hørende. Hvidvin og rosé var gode vine. Eftersom vejret er nogenlunde som i DK, var deres rødvin ikke noget at skrive hjem om. Man prøvede nu med en opgradering af rødvine ved at lægge disse rødvine på egetønder. Disse tønder er lavet af ungarsk eg – fra Rumænien (Quercus frainetto).
En anden driftsgren er udlejning af jagt til udlændige. Det er specielt jagt på vildsvin.
Det ældste træ
Turen bød også på to timers kørsel i firehjulstrækkere – lejet og kørt af den lokale firehjulstrækker-klub. Derefter gik vi yderligere to timer op i bjergene for at se Rumæniens ældste pinus cembra på 600 år.
Denne cembra-fyr stod helt oppe ved trægrænsen tæt på bjergfyr. Bjergfyr er her den øverste træart. Her var der stadig masser af sne midt i maj måned.
Desuden kørte vi et par timer for at finde den dal, hvor Syringa josikaea (ungarsk syren) stammer fra. Det er i Apuseni Naturparken. Den fandt vi med lidt hjælp fra en lokal naturguide. Lidt senere ville guiden vise os områdets største træ. Det var en 120 år gammel ædelgran på 40 meter.
Naturparken havde desuden et stort projekt med at opformere en lokal og oprindelig stamme af bækørred. Det medførte, at der ikke mere måtte køres i den lavvandede flod, hvad der var normalt i området. Der blev således bygget midlertidige broer over floden, når der ikke var andre muligheder for udtransport af træ, der nødvendigvis måtte krydse den nu fredede flod. Floden var var seks til tolv meter bred, men kun 50 centimeter dyb.
Botaniske haver
Vi besøgte også flere botaniske haver. Vi så således en masse samlinger af træer, som gennem tiden er indsamlet fra hele jordkloden.
De fleste har dog ikke kommerciel interesse med en enkelt undtagelse. Vi så flere eksemplarer af paulownia tomentosa.
Den har en tilvækst der ligner poppel, men veddet har større anvendelighed til møbler med mere. Den er forsøgt plantet flere steder på Fyn, men skal absolut stå på ikke frostudsatte lokaliteter.
Masser at byde på
Rumænien har en masse at byde på, når man interesserer sig for natur og skove.
Det er et ukompliceret land, og befolkningen vil gerne i kontakt med andre – selvom rumænernes sprogfærdigheder gennem generationer har været rettet mod Rusland.
Dansk Dendrologisk forening arrangerer hvert andet år en tur til lande, som har cirka samme klimazone som os. Desuden arrangeres jævnligt ture indenlands til specielle og seværdige parker, skove og større samlinger at træer, som varmt kan anbefales, hvis man har den interesse.
