Opstamning øger vedkvaliteten af douglas
Med opstamning kan skovejeren øge vedkvaliteten af douglas. Opstamningen udføres ad tre omgange.
Tekst og foto: Ulrik Kragh Hansen, skovfoged ved Skovdyrkerne Nord-Østjylland
Store fejlfrie douglasstammer er flotte. De er efterspurgte af industrien og godt betalt.
Desværre har douglas en dårlig naturlig oprensning og dermed mange knaster.
De døde grene rådner meget langsomt og bliver siddende på træet i mange år. Træ med mange store knaster er hverken værdifuldt eller efterspurgt. Værdifuldt træ er stort træ uden knaster og andre fejl. Det værdifulde træ kan laves ved kunstig opstamning, hvor døde og levende grene skæres af træerne.
Lavere plantetal
Når du har bestemt dig for at dyrke douglas med opstamning, kan du sætte plantetallet ned og plante på afstanden 2,5 meter gange 2,5 meter. Det giver 1600 planter pr. hektar, og så har du fire træer at vælge imellem, når du skal vælge fremtidstræerne til opstamning.
Opstamningen kan praktisk laves til seks meter. Over denne højde kan stangsaven ikke styres og kravle rundt på stiger kan ikke anbefales. Opstamningen udføres tre gange. Se boksen
| Tre gange opstamning |
|---|
| Opstamningen af douglas kan praktisk laves til seks meter, og opstamningen udføres ad tre omgange: |
| 1. opstamning til 2,5 meter, når træerne er 6 meter høje |
| 2. opstamning til 4 meter, når træerne er 9 meter høje |
| 3. opstamning til 6 meter, når træerne er 12 meter høje |
Grundregler
Der findes to grundregler for opstamning, som er gode at huske. De drejer sig begge om tredjedels regler.
Træet skal have overvokset grensårene før træets diameter er en tredjedel af høstdiameteren. Målet med opstamning er knastfrit træ, og der skal være to tredjedele knastfrit træ i opstammet træ.
Det betyder, at skal den fældede stamme være 45 centimeter i diameter, skal træet være opstammet så tidligt, at sårene er overgroede, når træets diameter er 15 centimeter.
Du må fjerne en tredjedel af den levende krone ved hver opstamning. Hvis du fjerner mere af den levende krone, nedsættes tilvæksten betydeligt.
Udførelse
Grenene klippes eller saves af lige udenfor grenkraven. Der skal ikke sidde en grenstab tilbage.
Grenen må heller ikke klippes af helt inde i flugt med stammen. Grenkraven er fortykningen, hvorfra overgroningen af såret finder sted.
Antal træer og type ved opstamning
Ved opstamning gælder det om at begrænse sig. Hvis du ikke laver en plan fra starten, ender du med at opstamme alt for mange. Der er så mange pæne træer i en bevoksning.
Der skal maksimalt opstammes 400 styk pr. hektar svarende til et træ for hver fem gange fem meter.
Det vil dog oftest være nødvendigt delvist at opstamme nogle flere op til to meter for at gøre bevoksningen tilgængelig og sikre overblikket.
Du skal vælge blandt de finkvistede og retvoksede træer. I douglas findes næsten altid krukker, som er grove, krogede træer med mange tykke grene. De har også tit dykkende knaster, som stammer fra en ekstra top, som er blevet undertrykt og efterfølgende har lagt sig ned.
Ved at vælge de rette og finkvistede træer bliver opstamningen lettere. Grenene er tyndere og i mindre antal. Desuden bliver kvaliteten af den uopstammede del af stammen over seks meter bedre.
Redskaber til opstamning
Den første opstamning fra jorden indtil mandshøjde kan enten laves med motorsav, elektrisk grensaks eller en 2-hånds grensaks.
Motorsaven er ikke et præcisionsværktøj. Oftest sidder der en lang grenstab tilbage, eller også er grenkraven, hvor overgroningen skal ske fra, beskadiget.
Den elektriske grensaks er effektiv, men en stor investering, hvis du ikke har en i forvejen. Jeg bruger selv en 2-hånds grensaks, som også giver mulighed for at komme en halv meter længere op end med de andre redskaber. Den er også lydløs, så skoven kan nydes under arbejdet.
Fra mandshøjde er en god manuel stangsav værktøjet. Jeg bruger selv en japansk stangsav med et eller to udskud.
En motoriseret stangsav duer ikke. Den er for tung og kan ikke lave præcisionsarbejde.
Tidspunkt for opstamning
Opstamning sårer træet og giver indgangsveje for svampe. Sårene skal heles og overvokses så hurtigt som muligt. I juli og august er træet i fuld vækst og tykkelsesvæksten begynder.
Ved at opstamme om sommeren fås den hurtigste heling og overgroning af såret. Barken sidder dog løs på dette tidspunkt, og du kan let komme til at trække bark af stammen nedenunder grenen, hvis du ikke saver grenene af med et resolut ryk.
Det næstbedste tidspunkt er i slutningen af vinteren og i starten af foråret. Her står træet over for en ny vækstsæson og er klar til at tage kampen op mod svampene.
På denne årstid er der ingen insekter, barken sidder fast, lyset er godt, og temperaturen er god til fysisk arbejde.
Endelig er det godt at stamme op, når du har tid. Det er bedre at stamme op udenfor den optimale periode end slet ikke at stamme op. Der kan komme så meget i vejen i den optimale periode. Det er varmt, og der er mange insekter, som irriterer arbejdet.
Risiko ved opstamning
Desværre er der også risici forbundet med at stamme op.
Eksempelvis gælder det, at alle vore tre hjortearter har en forkærlighed for enten at feje eller skrælle en grenfri stamme.
