Råtræpriserne på højeste niveau i årtier
Efter nytår har vi oplevet yderligere prisstigninger på både løv- og nåletræ.
Det ligner en gentagelse, men nyheden er så god, at vi med glæde gør det: Vi har også efter nytår oplevet fine prisstigninger på råtræ. Dermed når priserne efterhånden et niveau, som det er mere end 20 år siden, vi sidst har oplevet.
For nåletræ oplever vi, at priserne har fået et nøk op for alle væsentlige træarter og kvaliteter. Prisudviklingen drives at både national,regional og international efterspørgsel. Da oparbejdningsomkostningerne ikke følger prisudviklingen på råtræet, vil man, med en optimeret aflægning af effekter fra den konkrete bevoksning, have rigtigt fine forudsætninger for at skabe et godt dækningsbidragfor skovejeren.
Også på løvtræ er der prisstigninger over hele linjen. Det er fortsat eksportmarkedet som driver prisudviklingen for løvtræsarterne. Priserne på bøgekævler er steget pænt, men det er især eg og rødeg, hvor de seneste prisstigninger har været meget markante. For disse to arter er det også træ i mindre dimensioner, som efterspørges. Der er derfor meget gode muligheder for at lave tyndingsprojekter i mellemaldrede bevoksninger. På den måde får man dels gennemført tyndingsprojekter med fornuftige dækningsbidrag, og samtidig sikrer man via tyndingen, at den stående bevoksning udvikler sig godt, og at værdien af denne forbedres.
Vi anbefaler vores medlemmer at udnytte de gunstige markedsvilkår til afsætning af hugstmodent træ. Kontakt din lokale skovfoged og få en snak om mulighederne.
Videncenter råtræ
usemap=”#dakort” alt=”” />
Skovdyrkerne
Sekretariatet
Parallelvej 9A
8680 Ry
info@ skovdyrkerne.dk
CVR-nr. 82 28 90 11
Jyske Bank 7560 – 1007943
Kontakt
Viden om
Om Skovdyrkerne
Cookies på Skovdyrkerne.dk
Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.
Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.