Vi hjælper med at dyrke skoven
Skovdyrkerne er specialister i skovdyrkning. Vi rådgiver om alle skovdyrkningens facetter lige fra træartsvalg og plantning til den afsluttende skovning
De rigtige træarter
God skovdyrkning handler om at optimere træarternes vækst og sørge for, at skoven producerer kvalitetstræ. Der er mange veje til det mål. Men en vigtig forudsætning er, at du som skovejer overvejer, hvilke træarter, du ønsker i din skov.
Nogle nåletræarter vokser fantastisk hurtigt. Det kan for eksempel være douglasgran eller sitkagran. Med de arter optimerer du skovens produktion af råtræ og træernes hurtige vækst betyder samtidig et højt optag af CO2.
Løvtræarter som for eksempel bøg og eg har længere omdriftstid end nåletræ. Til gengæld er de to arter helt i toppen, når det kommer til at tilgodese biodiversiteten. Derudover er priserne gode på specielt eg.
Husk også at variationen af træarter, kan være med til at skabe en stabil skov med stor herlighed.
Skovdyrkernes fagfolk har stor erfaring med at rådgive om træartsvalg. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra starten, da skovbruget er et langsigtet erhverv. Ofte vil dit valg af træart række 50-120 år frem i tiden.
Husk at vurdere jordbunden, placering og klimatiske forhold inden du vælger træart:
- Er der tale om en vestrand eller måske en sydrand? – eller kan det blive en udsat rand, når nabobevoksningen skoves om tyve år?
- Er det et fugtigt areal? Kan det blive vandlidende med tiden?
- Skal træarten hegnes? Vil vi leve med hegn?
- Har vi sen forårsfrost på arealet? Eller hård vinterfrost?
- Kan den påtænkte træart holde sig sund og stabil hele omdriften igennem? Vælter den i storm?
- Hvordan vil træarten trives under fremtidige klimaforhold?
- Er træarten værdifuld?
- Er træarten smuk? Bidrager den til en rigere, sundere og smukkere skov?
Man skal ikke lade sig skræmme af opgaven, men blot gå til den med engagement, nysgerrighed og faglighed.
I videoen her er skovfoged Kai Boisen taget ud i en af de bevoksninger han kender allerbedst. For 27 år siden viste Kai ud i bevoksningen for første gang. Nu er egetræerne 40 år gamle, og der skal tyndes igen. Denne gang kommer der fine små egekævler til savværkerne ud af det. Hør ham fortælle, hvordan han vurderer hvilke træer, der skal tyndes væk og hvilke træer, der skal have lov at vokse sig store til de kommende generationer.
Udvisning og tynding
Udvisning handler om at finde de træer, der skal tyndes ud af bevoksningen for at sikre, at de blivende hovedtræer har optimale forhold. Tynding er den efterfølgende proces, hvor de udviste træer fældes og køres ud af bevoksning.
Tynding og udvisning er to helt centrale begreber, når det kommer til forstlig skovdyrkning. I nåletræ foretages tynding som regel af maskinførere efter anvisning fra en skovfoged. I løvtræ mærkes en del eller alle træer til udtynding ofte ud med markeringsspray for at sikre korrekt tynding.
Udvisning er faktisk en god gammel skovdyrkningsdyd, som nok er gået lidt af mode. Men udvisning er mange gange midlet til den gode skovdyrkning.
Herunder kan du se, hvordan skovbevoksninger plejes og tyndes i forhold til deres alder.
De unge bevoksninger
- Skovrejsninger såvel som skovkulturer er i dag ofte anlagt som blandingsbevoksninger. Blandingerne er afstemt og de enkelte træarter har hver deres mission i bevoksningens opvækst og trivsel. Derfor skal de også plejes individuelt.
- I de unge år kan for meget fældning og lys i skovbunden føre til for meget græs og nedsat vækstpotentiale for træerne.
De mellemaldrende bevoksninger
- Her skal bevoksningerne for alvor til at producere træ. Et givent areal har en årlig tilvækst afhængig af jordbund og træart. Kunsten er gradvist, at få denne tilvækst lagt over på de mest værdifulde træer (hovedtræer) og i en passende fordeling ud over arealet.
- I blandingsbevoksninger skal der også i denne alder tages vigtige beslutninger.
- De fleste bevoksninger stimuleres vækstmæssigt bedst ved mindre men hyppigere indgreb.
- Mærkning af hovedtræer i en bevoksning sikrer, at der ikke sker overlast på træer med det bedste vækstpotentiale i opvækstperioden.
De ældre bevoksninger
- I disse bevoksninger skal der udtages værdier – også i form af mellemudbytter (tyndingstræer). Men igen skal der sikres en fortsat god tilvækst på bevoksningens potentielt bedste enkelttræer.
- Det bliver stadig mere hyppigt at bruge selvforyngelser, når en gammel bevoksning skal fælles. Ofte efterlades nogle af de gamle træer som frøtræer for at spare på plantning og planteskoleplanter. Disse frøtræer fungerer som modertræer for den nye bevoksning. Dette arbejder med naturen og sikrer en naturlig foryngelse, som kræver korrekt lystilgang på det rette tidspunkt.
- Er der tale om afvikling af overstandere, hvor en selvforyngelse er etableret ligger fokus på ikke at spolere denne. Det skal planlægges ved indlæggelse af skovnings-korridorer og gradvis lysstilling, så den kommende bevoksning får den bedste start.
Ved korrekt udtynding præges skoven optimalt rent vækstmæssigt. Der er mange forskellige faktorer som spiller ind, og det kræver faglig indsigt, at navigere korrekt i dette.
I dag, hvor det meste træ skoves med maskine er det reelt mange gange den enkelte maskinfører, der står for udvisningen. Hvor der er særlige skovdyrkningsmæssige hensyn at tage, viser vi ofte ud til maskinen for selv at have kontrol over skovningen. Ved helt traditionelle udtyndinger kan der med fordel udvises en prøveflade, så maskinføreren har en klar reference til, hvordan udtyndingen skal foretages.
FKL – effektiv dyrkning af løvtræ
En skovdyrker holder ikke op med at være skovdyrker, bare fordi det bliver fyraften. Vi er taget på besøg hjemme hos vores skovfoged HC Graversgaard. I 30 år har han dyrket sin egen skov i midten af Vendsyssel. Her er det lykkes ham at halvere omdriftstiden for en række løvtræarter. Se, hvordan han griber det an i videoen herunder.
Hovedtræerne er skovens fremtid
Hovedtræer er de bedste træer i en skov. Det er vitale og dominerende træer uden tegn på svagheder.
Når man udvælger sine hovedtræer tager man en beslutning om, at det netop er disse træer, man som skovejer satser på frem til endelig skovning af bevoksningen.
Udvælgelsen har til formål at sikre og lette pleje af de bedste træer i skoven. Faktisk er det et gammelt redskab til at styre vækstudvikling og kvalitet i særligt værdifulde træarter. Det kan for eksempel være eg.
På de bedre jordbundstyper i Danmark har man udvalgt hovedtræer i i over 50 år. Målet er at opnå af det er en stærk og jævn hugst.
Det er forskelligt, hvornår man vælger hovedtræer alt efter dyrkningssystem og træart.
I eg vil man typisk udvælge hovedtræerne ved omkring 30-40 års alderen.
Udover, at træerne skal være vitale rette individer er det også vigtigt, at de er fordelt jævnt udover hele bevoksningen. I eg sørger man også for at vælge individer, som ikke har tendens til dannelse af vanris.
Når træerne skal skoves
En skovning kan udføres enten som en tynding eller som en renafdrift.
Når en skov renafdrives, fældes alle træer på arealet ved slutningen af skovens omdrift. Det svarer til landmanden, der til sidst høster sin afgrøde og bagefter planter en ny.
En tynding er derimod en skovning, hvor kun nogle af træerne fældes. Det kan for eksempel være i eg, hvor man fjerner træer, som skovfogeden har udvist – og som skal væk for at gøre plads til de udvalgte hovedtræer.
Man tynder generelt bevoksninger for at flytte tilvæksten over på de bedste og mest rette individer. På den måde sikres skovejeren den bedste økonomi i skoven.
Det er vigtigt, at få erfarne fagfolk til at udvise og tynde. Hvis man tynder for meget eller for lidt – eller udvælger de forkerte tyndingstræer, risikerer man at forvolde langvarig skade i skovbevoksningen.
Når du samarbejder med Skovdyrkerne er du sikret solid faglig erfaring. Vores rådgivning har altid sigte på at sikre skovejerens langsigtede økonomi i skoven.
Vi har øje for detaljen og de lokale forhold på din ejendom
Nedenfor kan du downloade de seneste faktablade om skovdyrkning som PDF
Hvem er vi
100 års erfaring
I gamle dage var der prestige i at udvælge hovedtræer og vise ud i skovbevoksninger. Ofte var det den “gamle skovrider”, der stod for dette. Det er her skovdyrkeren stadig kan præge bevoksningens udvikling.
Skovdyrkerforeningernes skovfogeder har rådgivet om dyrkning af skov i mere end 100 år. Rådgivning om skovdyrkning er et af vores kerneområder.
Vores erfarne skovfogeder hjælper gerne med at planlægning af bevoksninger, udtynding og fældning af træer, så din skov bliver dyrket på en effektiv men samtidig bæredygtig måde.
Det siger medlemmerne
Bent Olesen
Vi har altid følt os retfærdig behandlet hos Skovdyrkerne
Steen Melgaard
“God rådgivning – min skovfoged er god til at følge op på opgaverne”
Eva Eggert Pedersen
“Vi er medlemmer af Skovdyrkerne Vestjylland. Dem trækker vi på, når der er større opgaver som for eksempel skovninger, flishugst og nyplantninger. Det er helt uundværligt med den årlige gennemgang af plantagen, hvor vi drøfter, hvad der skal ske i det kommende år.”
Find din lokalforening
Skovdyrkerne er Danmark største medlemsejede skovbrugsfaglige organisation med mere end 80 ansatte fordelt på 5 foreninger. Klik på et område på kortet for at læse mere om din lokale skovdyrkerforening. Du kan også skrive direkte til din lokale forening ved at trykke på knappen.