På EU-niveau er ulvens beskyttelsesstatus nu nedjusteret fra ’strengt beskyttet’ til ’beskyttet’.

Det skal give landene større handlefrihed i forvaltningen af deres ulvebestande – herunder potentielt give mulighed for at regulere af rovdyret.

Dansk Skovforening bakker op.

– Det er vigtigt, at man får mulighed for at regulere, hvis bestanden fortsætter den vækst, vi har set hidtil. Det kan nemlig allerede have store økonomiske konsekvenser for skovejere, der har betydelige indtægter fra jagt på blandt andet hjortevildt, siger

Peter A. Busck på foreningens hjemmeside. Han er formand for Dansk Skovforening og medlem af Vildtforvaltningsrådet.

Men for at få effekt skal ændringen implementeres i EU’s habitatdirektiv, som beskytter arter og deres levesteder. Derfor skal EU-Kommissionens forslag om at ændre EU’s habitatdirektiv nu vedtages af Europa- Parlamentet og Ministerrådet. Hvis ændringen træder i kraft, vil ulven dog fortsat være beskyttet, og medlemslandene har stadig pligt til at sikre gunstig bevaringsstatus af ulv, fastslår Kommissionen.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #102

Læs andre artikler inden for Biodiversitet