Poppel vinder over paulownia i dansk klima
Forsker kalder dyrkning af paulownia i Danmark for et højrisiko-projekt. Væksten er usikker og etableringen er risikofyldt. Poppel producerer sandsynligvis mere biomasse og skaber stærkere økonomi. Han anbefaler derfor skovejere at afprøve paulownia i mindre skala.
De seneste år har træarten paulownia vakt interesse blandt mange skovejere for sin imponerende vækst i varmere egne af verden. Men i Danmark er virkeligheden en helt anden.
– Det danske klima er ikke optimalt til paulownia. Det er kostbart og risikofyldt at etablere træerne. Efter min
bedste vurdering risikerer man i mange tilfælde at tabe penge på et paulowniaprojekt, siger Anders Tærø Nielsen, adjunkt ved Skovskolen, Københavns Universitet.
Han understreger, at det danske klima ganske enkelt er for køligt til, at træarten kan udfolde sit potentiale.
– Det ser flot ud på billeder fra Sydeuropa. Men de resultater kan man ikke uden videre overføre til Danmark. Faktisk ville man opnå højere biomassetilvækst og bedre økonomisk afkast med en god poppel som for eksempel OP42, siger han.
Risikofyldt etablering
Anders Tærø Nielsen ved, hvad han taler om. Han er medforfatter på et nyt studie, der fastlægger vækst- og tilvækstmodeller for paulownia på tværs af verdens klimazoner. Derudover har han besøgt en lang
række bevoksninger i Europa, Asien og Nordamerika – og han har selv etableret en kvart hektar med paulownia i sin egen skov i Østjylland. Han peger især på etableringen som svær og risikofyldt.
– Det er her, mange problemer opstår. Paulownia bliver nemt bidt ned af vildtet. Det er som slik for dyrene. Samtidig er de unge træer meget følsomme over for frost og fryser let tilbage, om foråret, siger han.
Han forklarer, at der også skal holdes helt rent for ukrudt omkring planterne. I tørre somre kan det blive nødvendigt at vande træerne.
– Paulownia kræver også meget plads omkring sig for at kunne lave stor diametertilvækst. I de vellykkede plantager, jeg har set, står der kun 300-400 træer pr. hektar. Samtidig skal de ind bag læ-
bælter eller ind i et skovklima. De tåler ikke så godt vinden ude på bar mark, siger Anders Tærø Nielsen.
Nyt studie fastlægger vækstmodeller
Anders Tærø Nielsen er medforfatter på en nyt litteraturstudie omhandlende paulownia. Studiet har for første gang udviklet modeller, der beskriver højde- og vækstmodeller i unge paulowniaplantager.
Paulownia stammer oprindeligt fra Kina og er kendt for sin ekstremt hurtige vækst, hvilket på de rigtige lokaliteter gør den interessant i forhold til både tømmerproduktion og CO₂-binding.
Stor spredning
Studiet viser, at der er meget stor spredning i den årlige biomasseproduktion, som kan variere fra 0,5 til hele 25 tons tørstof pr. hektar, afhængigt af vækstforhold og pleje. Men forskerne peger samtidig på, at der mangler kontrollerede forsøg, som kan forklare betydningen af klima, jordbund og genetik.
Derfor er dyrkning af paulownia stadig forbundet med stor usikkerhed – og der er behov for mere forskning, før man kan optimere dyrkning og management under danske forhold.
Studiet hedder: Height growth and total volume production models for short rotation Paulownia plantations. Merriman m.fl., Forest Ecology and Management, 2025.
Adjunkt Anders Tærø Nielsen fra Skovskolen har studeret paulownia og kalder dyrkningen herhjemme for et højrisiko-projekt.
Danske forhold
Forskeren gør det klart, at han på ingen måde taler paulownias potentiale ned.
– Træarten kan afgjort vokse imponerende hurtigt – helt op mod 50 kubikmeter pr. hektar om året. Men det sker kun, når træerne har ideelle forhold. Det vil sige i varme egne som for eksempel
i Sydeuropa – og gerne kombineret med god vandforsyning.
– I Danmark kommer vi ikke i nærheden af den tilvækst. Vores klima er for køligt, vækstsæsonen for kort, og træerne er sårbare overfor forårsfrost især i etableringsfasen, lyder det.
Han nævner et besøg på en plantage ved Wismar i Nordtyskland.
– Her stod træerne rigtig flot. Efter 9-10 år var de 15 meter høje, og tilvæksten var omkring 26 kubikmeter pr. hektar om året. Det skønner jeg også kan være realistisk i Danmark.
Han fortsætter:
– Men havde man plantet poppel i stedet, ville træerne nok have været 20 meter høje og have produceret mere biomasse, lyder det.
Paulownia på prøve i Østjylland
Anders Tærø Nielsen har selv afprøvet træarten i praksis i sin egen skov ved Mariager i Østjylland. I efteråret 2023 plantede han en kvart hektar med paulownia – mest af nysgerrighed og for at se, hvordan arten ville klare sig i hans egen østjyske skov. Træerne blev behandlet præcis som enhver anden nyplantning i skoven – uden renhold, vanding eller anden særlig pleje.
– Den første sæson blev hård. Alle træer uden undtagelse blev bidt ned af vildtet, og nogle fik frostskader.
– Men her i anden sæson i 2025 skyder træerne igen villigt fra roden, siger Anders Tærø Nielsen.
Enkelte er nu omkring 1,5 meter høje og med lidt held er de over bidhøjde.
– Jeg glæder mig til at følge træerne i de kommende sæsoner. Men noget af det, jeg allerede har lært er, at træerne skal hegnes. De skal plantes på gode jorde, der ikke er frostudsatte, lyder det fra Anders
Tærø Nielsen.
Afsætning til flis
Ud over væksten peger Anders Tærø Nielsen også på afsætning som en udfordring. – Lige nu kan paulownia i Danmark kun sælges som flis til biomasse – præcis som poppel. Selvom flisprisen er fornuftig for tiden, så er det jo skovens lavest betalte produkt, siger han.
Afsætning af kævler til savværker er ikke en mulighed.
– Der findes ingen danske savværker, der opkøber paulownia, og træarten er heller ikke godkendt som tømmer i Danmark, fastslår han.
Situationen er en helt anden i Sydeuropa.
– Ved Valencia i Spanien, ved jeg, at dyrkere er blevet tilbudt omkring 90 euro pr. kubikmeter på roden. Paulownia anvendes både til konstruktion, møbler og elementer på lokale savværker dernede. Med sådan en afsætning og pris giver projektet naturligvis mening. Så er der et fornuftigt overskud.
– Udfordringen i Danmark er, at vi hverken har klimaet til optimal dyrkning – og
vi har heller ikke industrien til at håndtere træet. Skal træet transporteres til udlandet, løber der hurtigt store omkostninger på, som ødelægger økonomien, siger han.
Manglende viden
Et andet problem er, at der næsten ikke findes nogen dokumenteret viden eller
forsøg med dyrkning af paulownia i Danmark.
– Der er masser af forskning internationalt, men stort set ingenting, når det
gælder dyrkning under danske forhold. Det betyder, at man som ejer i høj grad
må tage en risiko og prøve sig frem, siger Anders Tærø Nielsen.
Han vurderer, at der med tiden nok skal komme mere konkret viden, efterhånden som flere ejere prøver paulownia. Men det vil tage flere år, før der findes brugbare resultater.
– Indtil da må man være klar over, at man bevæger sig ud på usikker grund. Det
er et højrisiko-projekt, understreger han.
Sandt eller falsk om Paulownia
Paulownia er verdens bedste træ til at optage CO₂
Falsk
CO₂-optag afhænger af træets tilvækst. Paulownia kan under de rette forhold vokse meget hurtigt og kan derfor optage meget CO₂ pr. år, men den er ikke dokumenteret som verdens bedste træ til CO₂-optag. Hurtigvoksende arter som grandis, douglasgran, poppel og hybridlærk har under danske forhold typisk et højere årligt CO₂-optag, fordi de både trives bedre i klimaet og danner tungere ved med mere kulstof pr. kubikmeter. Paulownias lave vedtæthed betyder, at den binder mindre CO₂ pr. volumen, og der findes ingen uafhængige studier, der viser, at den overgår andre hurtigvoksende produktionsarter i Danmark.
Nogle paulownia-kloner er frostsikre til under 40 graders frost
Falsk/tvivlsomt
Der florerer mange informationer på internettet – og det har blandt andet fremgået, at nogle paulownia-kloner skulle kunne tåle helt ned til under 40 graders frost, men der findes ingen uafhængig dokumentation for, at de faktisk overlever sådanne temperaturer i felten. Selv de allermest hårdføre løvtræer i verden tåler sjældent mere end 40 graders frost.
Dyrkning af paulownia kan i Danmark give op til 300.000 kr. pr. hektar pr. år
Falsk
Tallet er helt urealistisk. Selv hvis vi antager en tilvækst på 40 kubikmeter pr. hektar pr. år i omdriftstiden, som de allerbedste poppelkloner kan yde på de allerbedste boniteter, ligger vi lige nu på cirka 11.800–15.800 kroner pr. hektar pr. år brutto afhængig af sortimentet. Dertil kommer udgifter til etablering, oparbejdning med mere. Paulownia er ikke styrkesorteret/CE-klassificeret til konstruktionstræ i Danmark. Så bedste realistiske afsætningsmulighed er emballagetræ. Men en stor del vil ende som flis til energi.
Paulownia er ekstremt stærkt i forhold til sin vægt
Sandt
Paulownia er usædvanligt stærkt i forhold til sin lave vægt. Med en densitet på kun 250–300 kilo pr. kubikmeter vejer det cirka det halve af eg, men har også omkring halvdelen af styrken. Det giver et meget højt styrke-til-vægt-forhold sammenlignet med andre lette træarter – bedre end poppel og næsten dobbelt så godt som balsatræ.
Paulownia kan ikke plantes som en del af en skovrejsning
Sandt
Paulownia kan ikke plantes som en del af en skovrejsning med tilskud, fordi arten ikke står på artslisten over godkendte træarter i de danske skovrejsningsordninger. Den kan kun plantes uden for tilskudsordningerne. Det kan være i eksisterende skov eller som forsøgsafgrøde. Men ikke som tilskudsberettiget skovrejsning.
Man kan bevare hektarstøtten til en mark der tilplantes med paulownia
Falsk
Paulownia er ikke en godkendt energiafgrøde under EU’s landbrugsstøtteordninger, og du kan derfor ikke bevare hektarstøtten på et areal plantet med paulownia. Kun arter som poppel, pil, el og hassel kan dyrkes i kort omdrift og stadig være støtteberettigede som landbrugsafgrøder.
Slå koldt vand i blodet
Afslutningsvis opfordrer Anders Tærø Nielsen til, at man slår koldt vand i blodet, hvis man går med tanker om at plante paulownia.
– Jeg vil bestemt ikke anbefale, at man går ”all in” på det her. Der er alt for få erfaringer og alt for lidt viden til, at man kan betragte det som en sikker investering, fastslår han.
I stedet foreslår han, at interesserede nøjes med at afprøve arten på et mindre areal og undgår at tage stor økonomisk risiko.
– Så kan man se, hvordan træet udvikler sig på ens egen lokalitet og danne sig et realistisk billede af, hvad man kan forvente. Først derefter giver det mening at overveje et større projekt, lyder rådet fra Anders Tærø Nielsen.
Se videoen, hvor Anders Tærø Nielsen fortæller om den lille forsøgsbevoksning han har etableret.
