Erling Buus’ 81-årige hænder rykker lidt i rattet. Han styrer sin el-drevne UTV rundt imellem store graner, tæt skov og ruller videre ad en snirklet skovvej.

Kalenderen viser sen marts. Tidlige græsser og urter pibler frem fra den vinterklædte skovbund.

– Det er skønt herude på alle tider af året. Det er det altså. Du kan jo nok forstå, at jeg holder så meget af det, siger Erling Buus.

Skoven hører til fødehjemmet Engholm ved Støvring i Nordjylland. Så godt som hver dag kører han en tur på UTV’en og nyder skovens herlighed.

Han gør holdt ved en lille rød hytte. Fanger sine stokke på UTV-ladet og går ind i hytten. Skridtene er ikke så lange, men med en stok i hver hånd, så går det.

– Hytten har altid været her. Vi holder meget af at sidde herinde og få en kop kaffe eller måske aftensmad. Skoven og hytten er vores fristed, siger han.

– Samtidig har vi også brugt hytten til jagter. Jeg holder utroligt meget af at gå på jagt. Det har ligesom været min lidenskab og min store interesse igennem livet, lyder det.

Erling og Edith Buus i stuen på gården ved Støvring.

80 år i Guldbæk

Erling Buus byder på sodavand. Tankerne løber baglæns, og han fortæller om begivenheder og årstal, som står tydeligt frem i tilværelsen.

Han og konen Edith har været sammen siden 1965. Han var soldat i 1964 og på landbrugsskole i 1968.

– Men ellers har jeg jo været på gården altid – og den har tilhørt min familie i mange generationer, siger han.

Han fisker en håndskrevet lap papir frem fra lommen, hvor de vigtigste årstal står noteret.

Det var Erling Buus’ bedsteforældre, som købte gården i 1914. De drev den frem til 1937, hvor næste generation tog over. Erling og Edith Buus overtog gården i 1971 og startede op med malkekøer.

– Dengang byggede vi ny kostald til 60 køer. Det var meget stort dengang i 1971, fortæller han.

De første mange år drev parret landbruget og fokuserede på at udvikle den del.

Jagt fylder meget for Erling Buus. Væggen vidner om mange år i skoven.

– Skoven er kommet til sådan hen ad vejen. Vi købte den første skov i 1984. Det var 24 hektar. Hele den skov gav vi 315.000 kroner for, husker han.

Fra 2006 stoppede han med malkekøerne. Besætningen og mælkekvoten blev solgt.

– Fra den tid har vi haft limousine-kødkvæg, og så har vi dyrket landbrugsjorden og passet skoven, siger han.

Stor skovning

– Nå, men vi skal se noget mere af skoven, siger Erling Buus og drikker den sidste tår sodavand.

Fra den røde hytte går UTV-turen videre ud til et areal med gammel rødgran og grandis.

Han gør holdt ved et nyskovet areal på omkring tre hektar. Træet er solgt, men toppene ligger stadig på arealet, inden de skal hugges til flis senere på året.

– Vi har fået Skovdyrkerne til at udføre projektet for os, siger Erling Buus.

Lars Andreasen, Skovdyrkerne Nord-Øst, er med på UTV-ladet. Han forklarer, at der primært blev skovet rødgran og grandis.

– Det kom der godt og vel 1800 kubikmeter råtræ ud af. Størstedelen af træet blev solgt som containertræ til Kina, siger Lars Andreasen.

– Der var nogle store basser imellem – enkelte med omkring 3,5 kubikmeter. Der var ikke skovet eller tyndet i mange år, fortsætter han.

Der er netop skovet tre hektar grandis og rødgran. Toppene ligger tilbage efter skovning og skal senere hugges til flis.

Engholm ved Støvring

Erling Buus dyrker sin skov forstligt, og han sender blikket udover det lysåbne areal, hvor toppene ligger tilbage.

– Det ser meget anderledes ud nu, end da de store træer stod på arealet. Men jeg kan huske for 60 år siden, da var træerne 1,5 meter høje.

– Sådan kommer det jo til at se ud igen om ganske få år, når nyplantningerne er kommet i jorden og har fået lidt højde, siger han.

Den røde skovhytte er ægteparrets fristed og bliver flittigt brugt til kaffe, pauser og jagt.

Engholm ved Støvring

  • Gården ejes af Erling og Edith Buus.
  • Slægtsgården kom i familiens eje første gang i 1914.
  • Ejendommen er løbende udvidet.
  • Det samlede jordtilliggende er 124 hektar. Heraf er 56 hektar skov. 8 hektar er klippegrønt. Landbrugsjorden udgør 50 hektar.
  • Skoven består primært af 40-60-årige bevoksninger med grandis, rødgran og nobilis. Derudover også fredet egekrat samt mindre bevoksninger med bøg og bævreasp.
  • Skoven dyrkes forstligt i samarbejde med Skovdyrkerne Nord-Øst.

Juletræer og klippegrønt

Erling og Edith Buus har altid arbejdet meget. De har udviklet deres gård og landbrug, når der var mulighed for det.

I løbet af 1980’erne begyndte de at dyrke juletræer og at arbejde med klippegrønt. I mange år solgte de omkring 6000 juletræer årligt. De får fortsat klippet 3-4 hektar nobilis og noget nordmannsgran.

– Ja, vi har aldrig slidt så meget på sofaen. Vi har altid haft travlt med landbrug, skov, juletræer og klippegrønt. På et tidspunkt bandt vi også håndbuketter selv. Edith har bundet tusindvis af buketter igennem årene, siger Erling Buus.

Parret har ikke plantet juletræer siden midten af 00’erne.

– Men vi sælger fortsat torvetræer – ja, vi har endda solgt til Grønland og Færøerne igennem Skovdyrkerne, siger Erling Buus.

Faktisk er Erling Buus blevet en af de helt store ambassadører for Skovdyrkerne Nord-Øst.

– Jeg hørte, at vi kunne få to flasker rødvin, hvis vi skaffede et nyt medlem. Det havde jeg stor held med i nogle år. Efter hver succes rullede der en fragtmand ind i gården med to flasker til mig.

– Jeg tror det er blevet til 12 eller 14 flasker vin med tiden, griner han.

Lars Andreasen prikker til ham.

– Jeg kan huske, at Skovdyrkernes skovarbejder mente, at vi skulle sende en pakke antabus til dig næste gang, du fandt et nyt medlem, indskyder skovfogeden.

Erling og Edith Buus har i mange år dyrket juletræer og klippegrønt som en del af driften på ejendommen. De har ikke plantet siden midten af 00’erne. De store træer sælges fortsat som torvetræer.

Gården er centrum

Fra det skovede areal går turen tilbage igennem skoven og hjem til gården.

Her byder Edith på kaffe og småkager i stuen. På væggen hænger billeder og minder fra ægteparrets tid på gården.

– Du må gerne skrive, at stuen er vores – ja, hvad kalder man det.

Han leder lidt efter ordet.

– Vores DNA. Det var det jeg mente.

– Jo, for hver gang, vi har besøg eller er samlet som familie, så er vi jo her i stuen. Faktisk blev jeg også født et par meter herfra, hvor vi nu sidder, siger han og peger i den retning af stuen, hvor der tidligere var et værelse.

Erling og Edith Buus har to adopterede børn, Ponam og Lars. Ponam er sygeplejerske og Lars arbejder i et entreprenørfirma i Norge. Der er også kommet børnebørn.

Selvom familien er blevet større, er fremtiden for gården ikke helt afklaret.

– Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Selvfølgelig ville vi gerne se næste familiegeneration på gården her. Men det er ikke altid, at tingene falder ud, som vi måske havde håbet, siger Erling Buus.

Han sidder lidt og tænker.

– Men ellers må gården og skoven blive solgt i fri handel – og så falder der jo en skilling af til vores børn, siger Erling Buus.

Hverken Edith eller Erling Buus kan forestille sig at flytte fra gården.

– Jeg har jo været her altid. Det er mit hjem, og her hører jeg til. Familien må bære mig herfra, når den dag kommer, siger Erling Buus.

Der er blandt andet et fredet gammelt egekrat på ejendommen.

81-årig køber 16 hektar skov

Erling Buus og konen Edith købte for nyligt et stykke skov og udvidede deres samlede skovareal med 16 hektar.

Fordi man har rundet 80 år, behøver man ikke drosle alt for meget ned.

Det er Erling og Edith Buus, Guldbæk ved Støvring i Nordjylland, levende eksempler på.

Parret er fortsat aktive, og de har travlt med at passe slægtsgården Engholm.

Faktisk har de lige købt mere skov.

– Sidste sommer fik vi købt 16 hektar skov, som ligger lige op til vores eksisterende skovareal. Det er vi utroligt glade for, siger Erling Buus.

Han forklarer, at han tidligere har gået på jagt i skoven. Derudover var placeringen tæt ved gården også meget attraktiv.

– Det ligger jo så godt i forhold til vores eksisterende skov. Faktisk skød jeg også en af mine allerførste råbukke oppe i den skov, fortæller han.

Stor virkelyst

Både Erling Buus og konen Edith har altid haft stor virkelyst. De har løbende købt op og udvidet deres landbrug og skovbrug.

Erling er 81. Nogle af naboerne har prikket lidt til ham og spurgt, om det ikke er ved at være tid til at drosle lidt ned.

– Men hvad skulle jeg så lave. Jeg nyder at være her på gården og arbejde med alle de praktiske gøremål.

– Det vil jeg gerne fortsætte med så længe, som jeg overhovedet kan. Det ville jo være helt forfærdeligt at komme ind i et hus i byen. Det kan jeg altså ikke tåle at tænke på, siger han.

Med det seneste skovkøb lyder ejendommens samlede areal på 124 hektar, hvoraf 56 hektar er skov.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #109