God aflægning sikrer bedre udnyttelse af råtræet
På en fagdag i Midtjylland blev Skovdyrkernes fagfolk klogere på, hvordan råtræet bedst udnyttes, når skovningsmaskinen sætter saven på træerne.
Aptering med 2,43 mix eller måske 4,25 top20.
Nørdefaktoren er høj, og det fyger med skovfogedlingo i Gl. Kongsø Plantage ved Bryrup.
35 skovfogeder står i en grandisbevoksning og kigger op gennem trætoppene. Bevoksningen er fra 1983. Den er 1,2 hektar. Træerne er omkring 20 meter høje.
– Hvad vil I lave her, spørger skovfoged Klaus Lindhardtsen.
– Containertræ, lyder et af buddene fra fagfolkene.
– Eller en 4,25 mix og flis, supplerer en anden skovfoged.
Anledningen til de faglige diskussioner er Skovdyrkernes fagdag om aptering.
Aptering er det skovbrugsfaglige udtryk for arbejdet med at skære råtræet i de mest optimale effekter, når skovningsmaskinen sætter saven på træerne.
Forskellige effekter
Klaus Lindhardtsen er skovfoged på Gl. Kongsø og ansvarlig for fagdagen. Han er også råtræansvarlig ved Skovdyrkerne Midt og kender alt til priserne på råtræmarkedet.
Hans regnestykker for de enkelte bevoksninger viser ret markante forskelle i de forskellige effekter alt efter om træet eksempelvis eksporteres i container til Asien – eller om det ender som tømmermix til et dansk savværk.
– Det er lidt af en videnskab at vælge den rigtige aptering. Afsætningsmuligheder og priser på både effekter og oparbejdning ændrer sig. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden regner på det og er up-to-date.
– Vi skal altid sikre, at vores medlemmer får den bedste betaling for deres råvare, siger Klaus Lindhardtsen.
Hvad er aptering?
- Aptering er arbejdet med at skære stokkene i længder og sortimenter efter fældning.
- Det handler om at skære stokkene optimalt, sådan at den højest mulige andel kan afsættes til de bedst betalte tømmer-effekter. På den måde sikres det, at skovejerne får mest muligt ud af råtræet.
- Apteringen fastlægges af skovfogeden ud fra træart, dimension, praktik, kvalitet og eventuelle skader i stokkene.
- I praksis udføres apteringen af maskinføreren efter de anvisninger, skovfogeden har givet for det konkrete skovningsprojekt.
Kaskadeprincippet
Udover økonomien til ejeren er der andre grunde til at være omhyggelig.
– Vi skal altid gøre, hvad vi kan, for at holde fast i kaskadeprincippet. Det vil sige, at vi aflægger mest muligt til tømmer langt oppe i værdikæden, siger Klaus Lindhardtsen.
Målet er altid at få tømmer-andelen så høj som mulig og derefter aflægge i industrielle produkter som cellulose og emballagemix.
– I nogle projekter kunne vi måske få nogenlunde samme afregning til ejeren, uanset om vi aflægger til korttræ, cellulose eller flis. Men jeg vil til enhver tid fastholde, at vi skal minimere flisandelen, sådan at vi giver træet længst mulig levetid, inden det brændes af, siger han.
Samtidig handler det også om transport og CO2-belastning.
– Det er jo i sidste ende markedsøkonomien, der bestemmer træets aptering. Men hvis prisen er nogenlunde ens, vil jeg helt afgjort hellere sælge til et dansk savværk i stedet for at sende træet i container til Kina, lyder det.
Praktikken afgør løsningen
Noget andet er praktikken i de enkelte projekter. Specielle forhold i skoven kan være afgørende for apteringen.
Klaus Lindhardtsen giver et eksempel.
– Altså, det kan godt være, at vi kan få lidt højere pris for containertræ. Men det kræver, at vi kan læsse på stedet. Hvis der ikke er plads til lastbil og håndtering af containere, er løsningen for dyr, fastslår han.
Derudover kan det også være afgørende, hvordan ejeren vil gentilplante.
– Hvis vi skal plante hurtigt igen, kan vi for eksempel ikke lade toppe til flis ligge på arealet sommeren over. Så det er altid vigtigt at have de praktiske forhold og ejerens ønsker til ny bevoksning med i overvejelserne, når vi planlægger en skovning, siger fagmanden.
Vildtskader
I Gl. Kongsø er trykket fra kronvildt særdeles højt – og længere fremme i skoven får fagfolkene syn for sagen.
En rødgranbevoksning fra 1983 har omfattende skrælleskader fra vildtet. Næsten alle træer er skadet fra cirka en halv meter over jorden og op til to meters højde.
Bevoksningen står foran en sidste tynding og en mulig afdrift om 8–10 år.
– Her kunne vi lave troldhede-træ. Det bruges til træuld og skal skæres i 3,05 meter. Det afregnes ganske godt. Det kunne kombineres med frisk cellulose samt energi fra de ødelagte dele af stokkene, lyder forslaget.
Vildttrykket begrænser mulighederne for den efterfølgende nyplantede kultur.
– Vi kan faktisk ikke plante ædelgran, nobilis, rødgran eller douglas. Vi kan med nogenlunde succes plante sitka, siger han.
– Ejerne er ikke så vilde med, at der skal hegnes i skoven, så det begrænser valg af arter til nyplantning, fortsætter han.
Selvforyngelse og næste generation
Fagdagen fortsætter ved en ældre ædelgranbevoksning fra 1957. Her er skovbunden dækket af massiv selvforyngelse.
Klaus Lindhardtsen vil bruge selvforyngelsen til næste generation.
– Derfor skal vi have lysnet op ved at fjerne mindst en tredjedel af de tilbageværende ædelgran, lyder det.
– Hvor selvforyngelsen mangler, kan vi supplere med lærk, douglas og sitka. Det kan vi nok få held med, fordi vildttrykket i denne bevoksning er noget lavere, siger han.
Samlet økonomi
Dagen igennem gennemgår fagfolkene forskellige apteringsmuligheder på forskellige bevoksninger. Beregningerne bliver holdt op mod hinanden.
Erfaringerne viser, at som markedspriserne er lige nu, kan man få samme bundlinje ved forskellige effektsammensætninger.
– Selvom der er markante prisforskelle på forskellige effekter – så ender totaløkonomien i dag ofte nogenlunde ens ved forskellige apteringsløsninger. Ejeren vil altså opnå nogenlunde ens betaling sådan som markedsforholdene er lige nu, lyder det fra Klaus Lindhardtsen.
– Derfor er det også vigtigt at vi tænker i praktik. Vi skal ikke komplicere projekterne, hvis der alligevel ikke er markant forskel på afregningen til ejerne. Mit råd er, at vi så vidt muligt holder projekterne enkle, så vi på den måde også nedsætter risikoen for fejl, fastslår han.
Gl. Kongsø Plantage
Gl. Kongsø Plantage er på 204 hektar, hvoraf cirka 160 hektar er produktionsskov. Skoven er ejet af Niels Dalgaard og Jørgen Iversen, som købte ejendommen i 2005, og den er PEFC-certificeret.
Driften varetages af Klaus Lindhardtsen, skovfoged ved Skovdyrkerne Midt. Det foregår i tæt samarbejde med ejerne.
Skoven dyrkes forstligt korrekt med løbende tyndinger og planlagte afdrifter – samtidig med at der tages hensyn til jagten, som har stor betydning for ejerne.
Bevoksningerne består primært af rødgran med indslag af sitka og lærk. Der findes også ældre bevoksninger med ædelgran, grandis og nobilis, men disse arter bliver ikke plantet længere på grund af et meget højt tryk fra kronvildt.
Ejerne ønsker ikke at anvende hegn. I praksis betyder det, at træartsvalg, foryngelse og pasning løbende tilpasses vildtet. Det høje vildttryk gør det vanskeligt at etablere rødgran og nobilis, mens sitka klarer sig bedre. Lærk kan anvendes i områder med lavere vildttryk.
I nogle bevoksninger arbejdes der med selvforyngelse, hvor der lysnes op og efterfølgende ryddes hårdt i opvæksten, før næste generation overtager.
