Niels tog til USA for at hente viden om juletræer

Et fire måneder langt ophold ved Washington State University gav Niels Ulrich Bertelsen ny viden om tørke, honningsvamp og amerikanske erfaringer med europæiske træarter.

I efteråret 2025 tilbragte jeg fire måneder ved Washington State Universitys forskningsafdeling for juletræer og plantesygdomme i Puyallup i staten Washington. Opholdet var en del af min uddannelse som skov- og landskabsingeniør, men det havde også et andet formål: at styrke forsknings- og erfaringsudvekslingen mellem Danmark og Nordamerika og holde liv i de relationer, der allerede er bygget op mellem producenter og institutioner på tværs af Atlanten.

For mig var opholdet en mulighed for at komme helt tæt på de problemstillinger, som amerikanske juletræsproducenter arbejder med lige nu. Samtidig gav det et værdifuldt indblik i, hvordan de ser på arter, provenienser og dyrkningsmetoder, som vi i Danmark ofte vurderer ud fra andre forudsætninger.

Et marked på vej ned i pris

Noget af det første, jeg bemærkede, var markedssituationen. Ligesom i Europa bevæger det amerikanske juletræsmarked sig i lange cykler, hvor priserne svinger meget hos producenterne. Historisk har markedet ofte udviklet sig modsat det danske. Når danske producenter har haft lave priser, har amerikanske producenter ofte haft høje, og omvendt.

Lige nu er amerikanerne på vej ned mod bunden af kurven. De seneste år har priserne været faldende, og i sæson 2025 lå gennemsnitsprisen for en høstklar douglasgran til grossist på lidt under 12 dollar.

Det billede går igen flere steder i landet. I stater som Michigan og North Carolina, hvor frasergran og skovfyr fylder meget, oplever producenterne også et for stort udbud og en faldende efterspørgsel. Det giver lave priser, som stadig bevæger sig nedad.

Samtidig er det tydeligt, hvor stor geografisk spredning markedet har. En stor del af eksporten går mod sydlige stater som Californien og Arizona, og mange træer krydser også grænsen til Mexico. Frasergran fra North Carolina og Michigan sendes ligeledes mod syd og i mindre omfang mod de store byområder ved kysten.

Tørke fylder meget i forskningen

Et af de emner, der fylder mest i forskningen ved WSU og OSU, er tørke. Det stod hurtigt klart for mig, at klimaforandringer og vandmangel ikke kun er et europæisk tema. Mange amerikanske producenter oplever i stigende grad store tab i nyetablerede kulturer.

På nogle lokaliteter er det ifølge de erfaringer, jeg mødte, ikke usædvanligt at miste 50 til 75 procent af nyetablerede nobiliskulturer til tørke. Derfor arbejder forskerne meget målrettet med at undersøge, hvordan forskellige arter og provenienser reagerer, og om bestemte tiltag kan mindske risikoen.

De indledende studier, som jeg fik indblik i, peger på tydelige forskelle mellem klassiske nordamerikanske arter og euro-asiatiske arter. De europæiske ædelgraner ser ud til at klare sig væsentligt bedre i perioder med lav nedbør på lettere jord.

Det er også interessant, at der forventes forskelle inden for nobilis, når man sammenligner nordamerikanske og danske frøkilder. Tanken er, at danske provenienser med lavere vækstkraft og senere udspring måske reagerer anderledes under tørkepres. Det er dog endnu ikke dokumenteret sikkert, fordi datagrundlaget stadig er for lille.

Nordmannsgran og bornmülleriana klarer sig godt

Et af de tydeligste indtryk, jeg tog med hjem, er, at nordmannsgran og bornmülleriana står stærkt i de her diskussioner. Begge arter ser ud til at klare sig godt i marken, og en vigtig forklaring er deres dybere rodnet.

Det dybe rodnet gør dem bedre i stand til at hente vand, som arter med mere overfladisk rodnet, som for eksempel frasergran, har sværere ved at nå.

Første etape af studierne i arternes visnegrænse peger i samme retning. Selvom fordampningen generelt er mindre hos flere nordamerikanske arter, tyder forsøgene på, at nordmannsgran kan tåle et lavere vandindhold i xylemet, før der opstår så store skader på vandtransporten, at træet ikke kan komme sig.

Det er netop den type egenskaber, som gør de europæiske arter interessante i et område, hvor tørke fylder stadig mere.

Honningsvamp er en voksende udfordring

Et andet forskningsområde, som gjorde indtryk på mig, var arbejdet med Armillaria, altså honningsvamp. Den er et stigende problem hos amerikanske producenter, især på mindre bedrifter, hvor der løbende plantes ind, uden at gamle rødder bliver fjernet.

Honningsvamp bliver normalt betragtet som et relativt svagt patogen, fordi infektionen udvikler sig langsomt og ofte giver beskedne symptomer i starten. Men for mindre træer kan den være meget alvorlig. De kan dø hurtigt, når først de bliver angrebet.

Noget af det interessante i den amerikanske forskning er derfor ikke kun, om træet bliver smittet, men hvornår det bliver smittet. Hvis infektionen kan forsinkes, til planten er blevet mere robust, kan den i nogle tilfælde nå gennem en hel omdrift på omkring ti år uden at vise symptomer.

Tidligere amerikanske studier har anslået, at Armillaria breder sig cirka 22 centimeter om året i jorden, og at der kan gå omkring seks år, før symptomerne bliver synlige over jorden. Men udviklingen afhænger af både klima og jordtype.

De indledende studier, jeg blev præsenteret for ved WSU og hos samarbejdspartnerne, peger desuden på, at ædelgraner, herunder nordmannsgran, med undtagelse af grandis, ser ud til at være mere modstandsdygtige over for honningsvamp end douglasgran. Det gør afstanden til inficerede stød i marken vigtig. Hver centimeter tæller.

Amerikansk interesse for europæiske arter

Netop kombinationen af tørke, sygdomspres og udfordringer med de klassiske amerikanske arter er efter min vurdering en vigtig forklaring på, at amerikanske planteskoler og producenter viser stigende interesse for europæiske træarter og frøkilder.

Især bornmülleriana bliver efterspurgt, fordi den bliver set som robust over for både skadedyr, svampeangreb og tørke.

Men det var også tydeligt for mig under opholdet, at man skal passe på med at tro, at amerikanerne bare efterspørger de samme egenskaber, som vi gør i Danmark.

For det første er dyrkningsforholdene anderledes. På de fleste af de lokaliteter, hvor juletræerne dyrkes i det nordvestlige USA, er frostskader sjældne. Derfor betyder sent udspring meget lidt for producenten. Til gengæld lægger de stor vægt på høj vitalitet, stærk vækst og god knopsætning.

For det andet ønsker de amerikanske producenter et tæt træ. Træet skal kunne lukkes godt hele vejen fra bund til top. Det er en vigtig grund til, at nordmannsgran flere steder er blevet valgt fra. Den har ry for at få for åbne toppe.

For det tredje fylder nåletab meget. I USA står juletræet typisk inde i stuen i hele december, og derfor er efterhøstegenskaber helt afgørende. Tidligere erfaringer med nåletab i nordmannsgran og bornmülleriana gør, at mange producenter er opmærksomme på problemet.

Her er det dog også min vurdering, at billedet er mere nuanceret, end rygtet ofte siger. De mange efterhøststudier og analyser, som blandt andre Ulrik Braüner Nielsen og Gary Chastagner har bidraget til, viser, at problemerne kan håndteres med den rette genetiske udvælgelse og korrekt håndtering efter høst.

Noget at lære på begge sider af Atlanten

Det vigtigste, jeg tog med hjem fra opholdet, er måske, at vi i Danmark og USA står med nogle af de samme overordnede udfordringer, men ikke nødvendigvis med de samme dyrkningsmål eller markedskrav.

For danske læsere er det interessant at følge, hvordan europæiske arter bliver vurderet i en amerikansk sammenhæng, hvor tørke og sygdomspres fylder mere og mere. Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at det ikke er nok, at en art er robust. Den skal også passe til producentens dyrkningsforhold og til markedets krav til form, tæthed og holdbarhed.

Netop derfor ser jeg stor værdi i den fortsatte udveksling af viden mellem danske og amerikanske forskere og producenter. Vi kan lære af deres erfaringer med tørke og sygdomme, og de kan omvendt hente viden hos os om arter, genetik og efterhøstkvalitet.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #109