Skovdyrkerne opfylder nye krav til biomasse

Skovdyrkerne er klar til at håndtere flis efter de nyeste bæredygtighedskrav. Der er etableret nye interne procedurer på tværs af lokalforeningerne.

I 2025 overgik alle Skovdyrkerforeningerne til SBP-version 2.0, som er en frivillig certificeringsordning, hvor der stilles skrappe krav til at kunne levere lovligt og bæredygtigt flis til varmeværkerne.

En af årsagerne til at SBP har lanceret i maj 2025.

Ved leverancer af flis under VE-III direktivet, skal det sikres at der tages hensyn til natur- og miljøværdier i produktionen. Direktivet medfører, at der bliver stillet øgede bæredygtighedskrav på særligt biodiversitetsområdet og hvor disse processer skal dokumenteres hele vejen igennem værdikæden.

VE-III direktivet er et ufravigeligt vilkår, som alle leverandører af biomasse til varmeværkerne skal efterleve.

Certificeringsordning

SBP 2.0 er en certificeringsordningsordning, der er med til at sikre overholdelse af VE-III direktivet og som bliver auditeret af 3. parts verifikatorer.

Når Skovdyrkerne er SBP 2.0-certificeret er der indarbejdet systemer i vores arbejdsprocesser, der de facto sikrer overholdelse af direktivet.

Med overgangen til SBP 2.0, betyder det, at Skovdyrkerne kan levere bæredygtigt flis til varmeværkerne, som stammer fra skoven såvel som fra det åbne land (læhegn, småremiser og fra naturpleje-projekter) og ligeledes fra haver, parker og fra infrastruktur-projekter.

Endda er Skovdyrkerne også i stand til at modtage restprodukterne fra savværkerne og levere dette videre til varmeværkerne, så der er fuld og bæredygtig udnyttelse af vores skov- og restprodukter hele vejen fra det skovede tømmer i skoven til de afskårne skaller på savværket og til kedlen på nærmeste varmeværk.

Øget fokus op bæredygtighed

Det øgede fokus på bæredygtighed betyder, at vi i vores arbejdsprocesser har brugt efteråret 2025 såvel som foråret 2026 på uddannelse af vores skovfogeder således at de er i stand til at kunne screene for miljøværdier og udvise de hensyn, som der er påkrævet i de nye SBP-standarder.

Det er en forudsætning for, at vi overhovedet kan håndtere og sælge flis for skovdyrkermedlemmerne

Med de nye krav, skal der være endnu bedre styr på identifikationen af eventuelle nøglebiotoper, som i forbindelse med hugstoperationen heller ikke må blive forringet.

Skærpet naturbeskyttelse i skoven

I forbindelse med bæredygtighedskravene omkring beskyttelse af biodiversitet er der nu indført såkaldte ’no-go-områder’, hvor skovningsaktiviteter bliver forbudte.

Det er defineret som primære skove og gammelgroede skove. Der er endnu ikke nogen offentlige udpegninger af gammelgroede skove, men skovfogederne er blevet rustet til at kunne identificere mulige skovhjørner og delarealer, hvor termen kan gøre sig gældende og hvor skoven skal have helt varig hugstfred.

Ligeledes stilles der ved vores skovningsaktivitet krav omkring efterladen af dødt ved, hvilket i praksis betyder, at der vil forekomme situationer, hvor vi af biodiversitetsmæssige årsager er nødsaget til lade dødt ved ligge tilbage i skoven.

Det er vurderingen at fokus på dødt ved er stigende og at dette kun i fremtiden vil blive et endnu mere synligt aspekt i det danske skovbillede.

Skærpet naturbeskyttelse uden for skoven

Træbiomasse fra det åbne land får nu samme beskyttelse som biomasse fra skovområde. Det betyder, at der ved aktiviteter i det åbne land, skal sikres at de eventuelle naturværdier, som er til stede – også bliver passet på.

Det nye er her, at de naturværdier som forefindes i det åbne land og som ikke er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens paragraf-3 på grund af arealstørrelse, skal sikres. De skal sikres og bevares som var de i de skovlovs-beskyttede skove (fredskovspligtige arealer).

Flis, der stammer fra hedearealer, er efter en lang om bumlet vej med mange vejsidebomber, nu endelig blevet lovliggjort – igen.

Det betyder at overgroede hedearealer som ikke er i et klimaksstadie og med en korrekt indhentning af myndighedstilladelse og som led i en naturplejeindsats, lovligt godt kan ryddes og afsættes som SBP-flis.

De øgede bæredygtighedskrav, som vi skal efterleve, betyder også, at skovejere, vil blive præsenteret for gentilplantningsaftaler, da vi skal sikre reel dokumentation for gentilplantning før vi har lov til at levere flis, der stammer fra et ryddet læhegn i det åbne land.

Strømlinet proces

Selvom kravene til dokumentation er skærpet, skal skovdyrkermedlemmer ikke frygte unødvendig mere bureaukrati og papirarbejde, når de afsætter flis til Skovdyrkerne.

Som skovdyrkermedlem skal det fortsat være enkelt at handle flis med foreningen. Medlemmerne kan stole på, at Skovdyrkerne har styr på lovgivningen og tager ansvar for, at projekterne kan gennemføres lovligt.

Vi har haft skovfogeder på intern efteruddannelse. Vi har brugt mange kræfter på at effektivisere og strømline vores arbejde efter SBP 2,0. Det har været et krævende arbejde, men vi er nået godt i land med det.

Skovdyrkerne har integreret samtlige krav i de digitale værktøjer, så screening og dokumentation foregår effektivt på tværs af lokalforeningerne.

Nu er også Skovdyrkerne Nord-Øst også SBP-certificeret, sådan at alle lokalforeninger flis efter SBP 2,0.

Flisprojekter

Der er mange nye definitioner i den nye SBP-ordning, som kræver praktisk tolkning.

Det vil kræve noget tid, inden der opstår en ’best practice’. Men Institut for Geovidenskab og Biomasse, KU, arbejder på praktiske retningslinjer og faktaark, som kan hjælpe os med at tage de rette beslutninger i gråzonerne.

De nye SBP 2,0-krav gælder for al biomasse, der afsættes til hovedparten af varmeværker i Danmark. Reglerne trådte i kraft i maj måned sidste år.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #109