Landmand med hårdkritik af allemandsret
Nordjysk landmand vil lukke sin kommende skov mest muligt af for gæster, hvis regeringen indfører allemandsret i Danmark. Dansk Skovforening advarer om, at usikkerheden kan bremse trepartens mål om 250.000 hektar ny skov.
Regeringens planer om en dansk allemandsret får nu en nordjysk landmand til at varsle konsekvenser.
– Hvis allemandsretten bliver gennemført, så vil jeg gøre det så uattraktivt som muligt at komme ind i min nye skov. Ingen stier – og vi holder så vidt muligt skoven lukket, siger den nordjyske landmand Jens Hovalt Bertelsen, planteavler og kyllingeproducent vest for Brønderslev.
Han er ellers netop nu i gang med det, som politikerne ønsker sig, nemlig at rejse skov.
Til næste forår tilplanter han 5-6 hektar BNBO-arealer og nogle besværlige småmarker. Den kommende skov kommer til at bestå af lærk, sitkagran og løvtræ. Målet er at skabe gode vilkår for vildt og natur.
Men regeringens udmelding om en allemandsretskommission, der skal bane vej for udvidet adgang til privat natur, møder hård kritik fra landmanden.
– Det er den der mærkelige tankegang, hvor man vil have det hele, men uden at betale for det. Det er simpelthen for dumt og forkert at gøre. Og det er helt unødvendigt, siger Jens Hovalt Bertelsen til Skovdyrkeren.
Han peger på, at der allerede er adgang på veje og stier i private skove i dag.
– Men i vores område bliver den adgang jo ikke engang brugt. Så hvorfor overhovedet udvide adgangen, spørger han.
Hvis allemandsretten indføres i Danmark vil det få store konsekvenser for privat skovrejsning, vurderer han.
– Det vil afholde mange af mine landmandskolleger fra at rejse skov. Hvis man indfører allemandsret, vil det derfor også blive langt sværere at nå trepartens mål om 250.000 hektar ny skov, siger han.
Kommission på vej
Baggrunden er regeringsgrundlaget fra i sommer. Her har regeringen skrevet en dansk allemandsret ind og vil nedsætte en allemandsretskommission.
Kommissionen skal ifølge regeringsgrundlaget foreslå konkrete vilkår for en dansk allemandsret, der sikrer videst mulig adgang til naturen. Målet er ifølge regeringen at give flere danskere bedre naturoplevelser og mindske uligheden i adgangen til naturen.
Men udmeldingen rammer direkte ind i et andet af regeringens store projekter, nemlig skovrejsningen.
Den grønne trepart har sat som mål, at der skal rejses 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. En stor del af den skov skal rejses af private lodsejere – og den bliver kun til noget, hvis lodsejerne har lyst til at gå i gang.
Projekter trækkes tilbage
Skovdyrkerne er bekendt med lodsejere, som vælger at pause deres skovrejsningsprojekt på grund af frygten for at allemandsret indføres.
Også hos Dansk Skovforening vækker udviklingen bekymring.
– I Dansk Skovforening har vi allerede oplevet det første skovrejsningsprojekt, som er blevet trukket tilbage med henvisning til allemandsretskommissionen og den uklarhed om adgangsreglerne, den vil medføre, skriver direktør Anders Frandsen i et debatindlæg i Altinget.
Han advarer om, at kommissionen vil skabe tvivl om rammevilkårene for at rejse og eje skov – og at den dermed risikerer at bremse skovrejsningen i den grønne trepart.
Foreningens egen medlemsundersøgelse fra februar underbygger billedet: To tredjedele af skovejerne svarer, at udvidet adgang vil reducere deres lyst til at rejse ny skov eller udvide eksisterende skov. 85 procent vurderer, at øget adgang vil have negative konsekvenser. Ni ud af ti peger især på et mere stressende liv for vildtet.
Sådan er reglerne i dag
I dag må alle færdes i de private danske skove på veje og stier fra klokken 6 om morgenen til solnedgang.
Og det benytter danskerne sig af. Der er omkring 90 millioner skovbesøg i Danmark hvert år, og ifølge en undersøgelse fra Norstat for Dansk Skovforening er 85 procent af danskerne tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at færdes i naturen.
En dansk allemandsret vil hente inspiration i Sverige og Norge. I Sverige giver allemandsretten ret til at færdes næsten overalt i naturen – også på privat jord – og blandt andet overnatte i skovene.
Men de geografiske forskelle er store: Sverige har 28 millioner hektar skov til 10,5 millioner indbyggere. Danmark har cirka 650.000 hektar skov til seks millioner mennesker – og skoven ligger spredt i mange små arealer. Samtidig er ejerforholdene anderledes herhjemme: Private ejer 74 procent af den danske natur.
