Drikkevand satte gang i fynsk skovrejsning
To nye drikkevandsboringer blev startskuddet til cirka 11 hektar skov på Jan Hansens ejendom ved Ullerslev. BNBO-erstatning og den nye skovrejsningsordning gjorde omlægningen fra landbrugsjord oplagt.
Skoven ved Ullerslev begynder 65 meter under jorden.
Så dybt går de to drikkevandsboringer, som Ullerslev Vandværk på Fyn har etableret på Jan Hansens marker.
Boringerne er grunden til, at Jan Hansen har valgt at plante skov på knap 11 hektar landbrugsjord. Skoven skal fremover beskytte grundvandet.
– Vandværket spurgte, om de måtte etablere boringerne. Det sagde vi ok til. Og med vandboringerne på vores jord var skovrejsning en oplagt mulighed, siger Jan Hansen.
Vandværket har lagt rør og opført små metalhuse over boringerne. Nu mangler kun den endelige prøvepumpning, inden vandet kan sendes videre til forbrugerne.
Han har ejet ejendommen ved Ullerslev i 30 år. I begyndelsen drev han selv landbrug og havde slagtegrise. Senere blev han entreprenør på fuld tid, mens jorden blev bortforpagtet.
I dag er han 70 år og pensionist.
Blødere vand til Ullerslev
Ullerslev Vandværk har i forvejen boringer i området, men vandet herfra er hårdt og indeholder meget kalk.
Ifølge Jan Hansen er der fundet blødere vand i de nye boringer. Planen er derfor, at det nye vand skal blandes med vandet fra de eksisterende boringer. På den måde reducerer vandværket kalkindholdet i forbrugernes vand.
Arbejdet begyndte for cirka to år siden.
– Det tager tid at få papirarbejde og tilladelser på plads. Men nu er boringerne etableret, og ledninger og strøm er klar, siger Jan Hansen.
Skovdyrkerne. Den består blandt andet
af eg, bøg, lind, sitkagran og douglasgran
samt brede skovbryn.
BNBO ændrede mulighederne
Med de nye boringer følger der boringsnære beskyttelsesområder – de såkaldte BNBO-områder. Her bliver mulighederne for at bruge pesticider begrænset.
Det ville få betydning for markerne, som Jan Hansen havde bortforpagtet.
– Landmænd er jo ikke så interesserede i et BNBO-område, hvor de ikke må bruge pesticider. Derfor skulle vi finde ud af, hvad der skulle ske med jorden – og skovrejsning var en oplagt mulighed, siger han.
Jan Hansen har fået en engangserstatning for boringerne, ledningerne og de begrænsninger, som følger med BNBO.
– Erstatningen har vi forhandlet os frem til og vi er landet med en god aftale for alle parter, synes jeg, lyder det fra Jan Hansen.
Havde øvet sig i Jylland
Skovdyrkerne har hjulpet med skovrejsningsprojektet og med ansøgningen om tilskud.
Skovrejsningen ved Ullerslev er dog ikke Jan Hansens første.
Da han som pensionist solgte sin entreprenørvirksomhed, købte han en skovejendom i Jylland. Her rejste han skov for fire år siden.
Den erfaring brugte han ved sin ejendom på Fyn.
– Jeg havde jo øvet mig i Jylland. Her kunne jeg se, at det fungerede, og derfor var jeg ikke så betænkelig ved at gå i gang igen, siger han.
Skovrejsningen er projekteret af Skovdyrkerne. Den består blandt andet af eg, bøg, lind, sitkagran og douglasgran samt brede skovbryn.
Han fik de kendte folk fra Skovdyrkerne Vest til at projektere og plante den nye fynske skov. Et plantehold kørte til Fyn og arbejdede på ejendommen i tre dage.
– Det gik rigtig fint. Jeg synes, at skoven er godt udformet. Træerne er vokset fint til her i vækstsæsonen, siger han.
Der er søgt skovrejsningstilskud under skovrejsningsordningen for Grøn Trepart. Det er 75.500 kroner i tilskud pr. hektar.
Renser selv mellem rækkerne
Jan Hansen står selv for renholdelse.
Med en lille traktor kører han mellem planterækkerne og renser ukrudt.
– Her første sommer har vi mange mælder imellem træerne. Men Skovdyrkerne forsikrer mig, at det skal jeg ikke være bekymret for. Træerne skal nok komme op over dem. Det ville være langt mere problematisk, hvis der var meget græsukrudt, siger han.
– Desuden er jeg jo pensionist nu. Jeg har tid til at holde rækkerne godt rene med traktor og harve, siger han.
Renholdelsen skal efter planen fortsætte i tre sæsoner. Derefter er træerne selv i stand til at konkurrere mere med ukrudtet.
rækkerne med traktor og lille harve.
Skov til næste generation
Jan Hansen har rundet 70 år og har ikke rejst skoven med forventning om, at han selv kommer til at skove eller tynde træerne.
Men han glæder sig over den værdi, skoven får for ejendommen og den næste generation.
– Min søn og svigerdatter har tidligere boet på ejendommen. De vil gerne vende tilbage på et senere tidspunkt. Det er en god tanke, at der nu er en skov til dem, der kommer efter mig, siger han.
– Derudover går jeg jo også selv på jagt. Og med den nye skov forbedrer vi både herlighed og jagt på ejendommen, lyder det.
