Skovpleje skal genskabe parken ved Schackenborg

Gamle ege, lindealléer og voldgrave er gemt bag tæt opvækst. En restaurering af Schackenborg Slotspark skal finde de gamle strukturer frem igen og samtidig sikre naturværdier og biodiversitet.

Skovfoged Kenneth Rubin lægger hovedet tilbage og kigger op mod kronen på et af de gamle lindetræer i Schackenborg Slotspark.

– Den skal have mere plads, siger han.

Træet er pakket ind i tætte rodskud. Rundt om står opvækst af ahorn, birk og bøg.

– Hvor meget skal vi have væk? spørger Claus Fuglsig Jensen.

– Det, der presser kronen. De store træer skal træde tydeligt frem igen, svarer Kenneth Rubin.

De to fagfolk går fra afdeling til afdeling i parken og danner sig et overblik.

Claus Fuglsig Jensen er indehaver af Sydjysk Skovservice og hyret ind af Skovdyrkerne til at klare det praktiske arbejde med motorsav. Han er erfaren og var med for 25 år siden, da der sidst blev gennemført plejeindgreb i parken.

Kernen i arbejdet er, at de store, gamle træer skal have plads, så de igen står som tydelige monumenter for parkens mange gæster.

– Vi skal bevare variationen. Nogle afdelinger skal være lysåbne, andre skal have skovpræg – og der skal fortsat være mørke vilde områder, fortæller Kenneth Rubin, skovfoged ved Skovdyrkerne Syd.

Fra slotshave til skov

Slotsparken er på omkring 7,5 hektar. Den blev anlagt i slutningen af 1600-tallet. I 1750’erne fik den et fransk inspireret udtryk med store lindealléer.

I dag fremstår store dele af parken som skov, som veksler med åbne græsarealer, søer, voldgrave og stier.

– Det er et meget varieret område. Det skal det også blive ved med at være, og det sikrer vi med det projekt, vi nu udfører, siger Kenneth Rubin.

I parken står blandt andet eg, bøg, lind og kastanje. Der er også enkelte ældre nåletræer som cypres, thuja og douglasgraner, som bidrager til variation.

Sikkerhed og gamle træer

På vejen rundt i parkens afdelinger vurderer Kenneth Rubin de enkelte træers sundhed. Han ser på, hvordan de står placeret i forhold til stierne.

– Parken har mange smukke gamle linde-, bøge- og egetræer. Vi forsøger naturligvis at bevare så mange som muligt af de gamle kæmper. Men de skal være sunde nok til at blive stående mange år frem, lyder det.

Han peger på en tydeligt svækket, gammel bøg.

– Skoven udvikler sig, og ingen træer står for evigt. Min opgave er at vælge de træer, som har de bedste muligheder fremover. Bøgen her er en af dem, der må lade livet og give plads til andre, siger han.

Han gør det klart, at sikkerhed overtrumfer alt i udvælgelsen. Parken har mange gæster på besøg årligt. Det er vigtigt, at gæsterne kan færdes sikkert på stierne.

Det gælder blandt andet de mange store asketræer, som er stærkt svækkede. Der står desuden bøge med tørre toppe og store visne hovedgrene.

– Vi er meget påpasselige med at undgå risikotræer langs stierne. Folk skal kunne færdes sikkert i parken, siger Kenneth Rubin. Men også her er det vigtigt med variation.

– Vi skover bestemt ikke bare de døde og svage træer væk. Vi vurderer altid, hvordan de er placeret.

– Står de svækkede træer et godt stykke væk fra stierne, forsøger vi at bevare dem. Det er med til at skabe et varieret og vildt udtryk.

– Jeg vurderer hvert træ. Hvis det er muligt, topkapper vi de stærkt svækkede træer og lader stammen stå som højstub. På den måde kan vi skabe variation og øge biodiversiteten, siger han.

Nye parktræer skal tage over

Et andet fokusområde er at sikre nye kæmper i parken. Derfor udpeger Kenneth Rubin også yngre træer, som skal udvikle sig til fremtidens markante parktræer.

– Alting har sin tid – og det gælder jo også parktræer. Derfor skal vi allerede nu vurdere, hvordan vi kan sikre, at der kommer nye sunde træer op, som bliver næste generations kæmper, siger han.

Arbejdet her er det stik modsatte af arbejdet i produktionsskoven.

– Her vægter vi ikke høj kævlekvalitet. Vi vil gerne have noget uregelmæssighed – noget, som fanger øjet. Men træet skal være sundt og gerne have en stor, symmetrisk krone. Og så skal det visuelt stå rigtigt i forhold til andre elementer i parken, siger han.

Historien skal kunne ses

Parkens oprindelige strukturer er næsten forsvundet i opvækst og tilgroning. Det gælder blandt andet de brede kanaler – oprindeligt voldgrave, som løber igennem parken. Nogle steder er bevoksningen blevet så tæt, at vandspejlet stort set ikke ses fra stierne.

Kenneth Rubin stiller sig ved brinken til en af kanalerne. Også her er der masser af tæt opvækst af ahorn og bøg.

– Det er en skam, at gæsterne ikke kan se vandspejlet og voldgravene. Vi fjerner opvækst på brinkerne, sådan at vandet igen bliver en tydelig del af oplevelsen i parken, siger Kenneth Rubin.

Parken har også fem paragraf 3-beskyttede søer. De ligger også næsten skjult for gæsterne på grund af opvækst.

– På grund af naturbeskyttelsen må vi ikke bare åbne op, da vi ikke må ændre naturtilstanden. Men jeg har ansøgt kommunen og har fået dispensation til at rydde opvækst, sådan at søerne igen træder frem for publikum, siger han.

Flis bærer økonomien

De effekter, der kommer ud af projektet, er først og fremmest toppe, grene og løvtræ fra gamle parktræer. Hovedparten bliver afsat som flis.

Træ med bedre dimension og kvalitet bliver solgt som brænde eller kævler. På den måde får ejeren størst mulig værdi ud af skovningen.

– Kan et træ bruges til kævle, skal det selvfølgelig ikke ende som flis. Vi prioriterer altid kaskadeprincippet og aflægger til kævler, hvis det er muligt, siger Kenneth Rubin.

Ifølge skovfogeden er det forventningen, at indtægten fra træet kan betale for arbejdet, og at projektet giver et overskud.

– Selvom kvaliteterne ikke er de bedste, så kommer der altså meget træ ud. Det betyder meget, at det er 25 år siden, der sidst har været et indgreb, siger han.

Men regnestykket er ikke det afgørende, understreger skovfogeden.

– Økonomien skal hænge sammen. Men det vigtigste er, at vi får lavet det rigtige indgreb og efterlader parken med det udtryk, vi gerne vil have. Vi skal gøre det nødvendige uden at fjerne den stemning, folk kommer her for, siger Kenneth Rubin.

Krigshelt grundlagde slottet

Går man en tur op på den lille høj kaldet Katrinehøj i Schackenborg Slotspark, står man ansigt til ansigt med manden, der lagde navn til det hele.

Her er der rejst en stor granitsten med bronzerelief af rigsfeltherre Hans Schack (1609–1676). Hans Schack spillede en hovedrolle under de dramatiske Svenskekrige i 1650’erne.

Som øverstkommanderende for den danske hær forsvarede han med stor succes det belejrede København og sikrede efterfølgende den afgørende sejr ved Nyborg i 1659.

I 1661 købte Hans Schack Møgeltønderhus af kongen. Hans Schack rev den gamle, forfaldne bispeborg ned og opførte i stedet det barokslot, vi ser i dag.

Han kaldte slottet Schackenborg efter sig selv.

Mindestenen i parken blev afsløret af Prins Joachim i 2011. Den blev rejst for at markere slottets grundlægger og en af danmarkshistoriens store feltherrer.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #112